Lovgivning begrænser vandselskabers muligheder for at være energismarte

DEBAT: Vand- og energisektoren er indbyrdes afhængige. Skal ressourcerne udnyttes bedst, er der behov for, at lovgivningen bliver mere fokuseret på sammenhængen mellem de to sektorer. Det skriver dr.jur. Ellen Margrethe Basse.

Placeholder image
Energismarte vandselskaber kan være helt relevante aktører i omstillingen til en lavemissionsøkonomi. Det mener dr.jur. Ellen Margrethe Basse. Foto: basse.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis overskud på en VE-produktion anvendes til at nedsætte taksterne på spildevandsområdet – som en del af prisloftet – fører det automatisk til, at kommunernes bloktilskud skal reduceres.

Ellen Margrethe Basse, dr. jur.
Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til bohlbro@altinget.dk

Af Ellen Margrethe Basse
Professor, dr.jur. Aarhus Universitet

Både EU's overordene politik og flere af de politiske udmeldinger, der kommer fra den danske regering og fra de danske partier har fokus på behovet for en omstilling af den aktuelle økonomi til en ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi.

Målsætningen er en naturlig konsekvens af de globale udfordringer – ikke mindst klimaudfordringerne. Energismarte vandselskaber kan være helt relevante aktører i omstillingen til en lavemissionsøkonomi. Biogas fra gendannede affaldsmaterialer kan jo erstatte fossile brændstoffer og reducere behovet for traditionel affaldshåndtering af slam. Der er også restvarme fra processerne, der kan energiudnyttes.

Mange vandselskaber udnytter inden for de givne rammebetingelser deres potentiale. I rapporten ”Energismarte vandselskaber” (februar 2014) – tilgængelig på nettet – har jeg beskrevet en række lovgivningsmæssige barrierer, som har betydning for de kommunalt ejede vandselskabers muligheder for at være energismarte. 

Vand og energi

Politikerne på Christiansborg er netop ved at tage stilling til, hvordan de vil følge op på den evaluering af vandsektorloven, som Deloitte færdiggjorde i november 2013. Her kunne vandselskabernes muligheder for at være energismarte indgå.

Vand er en integreret del af energiproduktion, der bruges til køling, ligesom energi er en integreret del af vandsektorens levering af sine ydelser. Vand og energisektorerne er med andre ord indbyrdes afhængige. Skal ressourcerne udnyttes bedst, er der behov for, at lovgivningen bliver mere fokuseret på sammenhængen mellem de ressourcer, der indgår i – hhv. produceres af – de to sektorer. Ændringer ift. silotækningen er derfor på den politiske dagsorden både i USA og i EU. 

Konservative frontvirksomheder

Udnyttelsen af vandsektorens VE-ressourcer styres stramt og overvåges i dagens Danmark. Der er tale om meget klare begrænsninger af de omstillingsinteresserede vandselskabers muligheder. Der er bl.a. i den gældende lovgivning tale om forbud mod at overføre midler fra ét forsyningsområde til et andet. Det begrænser mulighederne for at sikre den nødvendige ressourceøkonomiske praksis. Forsyningssekretariatet anvender helt traditionelle økonomiske vurderinger i administrationen af vandsektorloven.

Bl.a. afslører sekretariatets valg af de frontvirksomheder, der anvendes i den resultatorienterede benchmarking, en meget konservativ tilgang. Det er ikke de innovative selskaber, der er i ’front’. Den konkrete prisloftregulering, der foretages af sekretariatet, og anvendelsen af hvile-i-sig-selv-princippet, er – som det fastslås i Deloittes evaluering af vandsektorloven (november 2013) – ikke fremmende for teknologiudvikling og samarbejdet med den private sektor. 

Flere barrierer

VE-produktion i vandsektoren er også omfattet af elforsyningslovens og varmeforsyningslovens regler og myndighedskontrol. Lovene fastslår – ligesom vandsektorloven – at energiproducerende aktiviteter, der udføres i vandselskaber, skal adskilles selskabsmæssigt. Eventuelle fortjenester fra salg af VE kan ikke overføres til vandselskabets økonomi. Hvis overskud på en VE-produktion anvendes til at nedsætte taksterne på spildevandsområdet – som en del af prisloftet – fører det automatisk til, at kommunernes bloktilskud skal reduceres. Det sikrer Energitilsynets kontrol med selskaberne og deres ejerkommuner. 

Det er flere barrierer end de her nævnte. Motivationen for kommuner og vandselskaber til at udnytte VE-ressourcerne i selskaberne er derfor ikke noget, der fremmes gennem den gældende lovgivning. 

Gensidig afhængighed

Den gensidige afhængighed inden for og på tværs af energisektoren og vandsektoren bør ud fra de overordnede målsætninger om ressourceeffektivitet m.v. indgå i regelformuleringen, så lovgivningen kan bidrage til at sikre større robusthed over for konsekvenserne af klimaændringer.

Den ændring, der blev foretaget af vandsektorloven i 2012, må fremhæves som et første skridt i den rigtige retning. Ændringen gjorde det muligt for vandselskaberne at udnytte VE-kilder som en del af deres egen energiforsyning. Den forestående revision af loven kan udnyttes til at gå videre i samme retning, så VE-ressourcerne udnyttes som en del af de fælles energiressourcer. Det er nærliggende samtidig at se på elforsyningslovens og varmeforsyningslovens regulering af vandsektoren.

Omtalte personer

Ellen Margrethe Basse

Professor, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
dr.jur. (Aarhus Uni. 1987), cand.jur. (Aarhus Uni. 1974)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser