Mattias Söderberg: Det skal du holde øje med i klimaåret 2020

KOMMENTAR: I det kommende år skal alle verdens lande levere nye klimaplaner til FN, og rige lande skal bidrage med mere klimastøtte til ulande. Året byder også på afgørende topmøder i Leipzig og Glasgow, skriver Mattias Söderberg.

Året er kun lige begyndt, og nyhederne er allerede fulde af klimarelaterede historier. Australien brænder, Indonesiens hovedstad Jakarta er ramt af skybrud og store oversvømmelser, og i Norge er der sat ny varmerekord, tæt på 20 grader, midt om vinteren.

Det er skræmmende historier, som jeg er bange for, at vi desværre kun vil se endnu flere af i 2020. Samtidig vil året blive præget af, hvordan politikere og verdens ledere vil håndtere situationen, og netop derfor bliver 2020 et vigtigt år for den politiske klimadebat. Der er meget på spil, og der er meget, som skal falde på plads.

Klimaaftalen fra Paris sætter rammerne for det internationale klimasamarbejde. Men hvert enkelt land sætter selv ambitionsniveauet.

I 2020 skal alle verdens lande levere nye nationale klimaplaner til FN. Det vil skabe et overblik over den samlede ambition, og dermed et signal om, hvorvidt det er realistisk at nå Parisaftalens mål om en global temperaturstigning på max. halvanden til to grader.

Da landene lavede samme øvelse i 2015, blev det samlede resultat skuffende, da det viste sig, at vi er på vej mod en temperaturstigning på tre til fire grader. Det vil være en total katastrofe, ikke kun for lande som Australien og Indonesien, men også for os i det nordlige Europa.

2020 er også året, hvor de rige landes samlede klimastøtte til ulande skal forøges til 100 milliarder dollar. Målet blev sat allerede ved klimatopmødet i København i 2009, så det er ikke en overraskelse. Alligevel lever de rige lande langt fra op til aftalen og må stramme an for at nå i mål.

Men det vigtigste er ikke at nå i mål. Det vigtigste er, at pengene bidrager til handling i ulandene. Det er derfor afgørende, at det er reel og ny støtte, og at det således ikke bliver en skrivebordsøvelse, hvor tal flyttes rundt på et papir.

Tidligere erfaringer viser, at en stor del af klimapengene er blevet tildelt relativt ressourcestærke ulande, som bør have kapacitet til selv at tage initiativ. Derudover er mange penge givet som lån, der skal betales tilbage med rente.

Endelig er støtten til grøn omstilling blevet prioriteret over klimatilpasning, hvilket kan få dramatiske konsekvenser i fattige lande, hvor klimarelaterede katastrofer udgør en voksende trussel for befolkningen.

Når USA trækker sig fra det globale klimasamarbejde, er det EU, som må tage debatten med Kina, og det store slag kan stå i september. Ved et topmøde mellem EU og Kina i den tyske by Leipzig, bliver klima et vigtigt punkt på dagsordenen.

Hvis EU og Kina som nogle af verdens stormagter kan blive enige om en ambitiøs klimapolitik, kan det få afgørende betydning for det internationale klimasamarbejde.

Året kulminerer endnu engang med et klimatopmøde, denne gang COP26, i den skotske by Glasgow i november. Det bliver et meget vigtigt møde, da det er her, verdens lande skal forholde sig til det samlede globale klimasamarbejde.

De nationale planer, som landene afleverer til FN i løbet af året, vil blive udgangspunkt for forhandlingerne om, hvordan ambitionerne kan øges.

I Danmark har vi vores egen klimadebat, som i 2020 vil blive præget af, hvordan vi når de flotte mål, der er sat i den nye klimalov. Klimahandlingsplanen bliver afgørende for, hvordan klimaloven skal implementeres i praksis.

Det ambitiøse 70 procentsmål for reduktion af drivhusgasser i 2030 vil have en effekt på vores landbrug, transport, energi, byggeri samt forbrug og kultur.

2020 bliver derfor et skelsættende år. Det er nu de store og vigtige beslutninger skal tages, beslutninger der vil få betydning for vores fremtid, i både Danmark og resten af verden.

-----

Mattias Söderberg (f. 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og er formand for klimaarbejdet i ACT Alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Mattias Söderberg: COP25 har været det værste klimatopmøde siden København Mattias Söderberg: COP25 har været det værste klimatopmøde siden København Næste artikel Mattias Söderberg: Klima skal ikke prioriteres foran de andre verdensmål Mattias Söderberg: Klima skal ikke prioriteres foran de andre verdensmål
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Forskerne advarede på dato om det Australske mareridt

    Hvis nogle stadig skulle være i tvivl om hvor vigtigt det er st lytte til forskerne, så bør de kigge nærmere på udviklingen i Australien, Forskerne advarede gentagne gang om de alvorlige skovbrande der ville opstå i 2020 helt tilbage fra deres første rapport i 2008. Læs:
    https://ing.dk/artikel/12-aar-gammel-klimarapport-2020-begynder-massive-skovbrande-australien-231396
    Alligevel ignorerede politikerne advarslerne, fortsatte den fossile energipolitik og skar endda ned på bevillinger til brand beredskabet. Desværre er denne manglende politiske erkendelse af konsekvenserne af klimaforandringerne et globalt problem. Det politiske system vil ikke bevæge sig uden et massivt og vedvarende folkeligt pres.

Med trusler skal klimalov bygges

Med trusler skal klimalov bygges

NYHEDSANALYSE: Det fremstår ofte som et teknisk problem at nå klimamålet om 70 procents reduktion af drivhusgasserne i 2030. De seneste dages trusler om at vælte klimaministeren og regeringen vidner om, at det i lige så høj grad bliver et politisk problem.