Kommentar af 
Mattias Söderberg

Mattias Söderberg: Internationalt udsyn er afgørende for ny klimalov

KOMMENTAR: Danmarks klimaindsats eller mangel på samme har konsekvenser for omverdenen, ligesom andre landes handlinger har indflydelse på vores klima. Derfor er det vigtigt, at den kommende klimalov får en tydelig international dimension, skriver Mattias Söderberg.

Globale klimaforandringer påvirker også Danmark, for eksempel i form af oversvømmelser, skriver Mattias Söderberg. Her ses nyligt oversvømmede Vejers.
Globale klimaforandringer påvirker også Danmark, for eksempel i form af oversvømmelser, skriver Mattias Söderberg. Her ses nyligt oversvømmede Vejers.Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vindmøller, solceller, elbiler, hvad vi spiser, og hvor vi tager hen på ferie. Det er nogle af de vigtigste og varmeste emner i klimadebatten, og det er også med rette. Hvis vi skal stoppe den globale opvarmning, er vi nødt til at ændre vores forbrugsmønstre, og vi er nødt til at bruge grønnere teknologier og løsninger.

Men det er ikke nok med grøn omstilling i Danmark, hvis vi skal opnå den ønskede effekt. Og den dimension drukner desværre ofte i debatten.

Vi er et lille land, som ofte får ros for sine grønne initiativer, men vi er en del af et globalt fællesskab. Det er derfor vigtigt, at klimadebatten også tager fat i emner, der rækker uden for landets grænser, og det er især vigtigt, at den kommende klimalov får en tydelig international dimension.

Årsagen er, at hvad vi gør herhjemme – eller ikke gør – har konsekvenser i andre lande. Og, måske endnu vigtigere, hvad de andre lande gør eller ikke gør, har helt afgørende konsekvenser for, hvad der sker i Danmark.

Fakta
Mattias Söderberg (f. 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og er formand for klimaarbejdet i ACT Alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande.

Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Lad os tage konsekvenserne for "dem derude" først. Man kan selvfølgelig argumentere for, at vi bor i et lille land, og at vi har et meget lille udslip sammenlignet med store lande som Kina og USA. Dermed har vi også mindre effekt på den globale udvikling, bør man mene.

Det er, rent faktuelt, også korrekt. Men det er hverken logisk eller fair. Slet ikke, hvis vi er enige om, at vi lever i et globalt fællesskab. Vi bør ikke se på, hvor meget hvert enkelt land udleder. I stedet bør vi fokusere på udslip per person, og her er det tydeligt, at vi i Danmark har et stort ansvar, og at vi er nødt til at handle.

Fordi vi i den vestlige del af verden udleder alt for meget CO2 per indbygger, så kan kloden simpelthen ikke magte, at ulandene også udvikler sig.

Mattias Söderberg

Forskerne er tydelige i deres konklusioner. Udslip af drivhusgasser bidrager til global opvarmning, som leder til klimaforandringer, der kan bidrage til oversvømmelser, tørke og dramatiske uvejr.

Det forårsager sult, konflikter og flere mennesker på flugt, specielt i fattige lande, hvor der mangler kapacitet til at tilpasse sig klimaforandringernes konsekvenser.

Desværre er det ikke den eneste udfordring. Klimaforandringerne begrænser også mulighederne for vækst og udvikling. Noget, som alle lande, både rige og fattige, gerne vil opnå. Men fordi vi i den vestlige del af verden udleder alt for meget CO2 per indbygger, så kan kloden simpelthen ikke magte, at ulandene også udvikler sig.

Er det fair, at de fattige lande skal holdes tilbage, så vi kan vækste i vores del af verden? Nej! Og heldigvis er der en løsning: udvikling og vækst i både rige og fattige lande skal selvfølgelig være grøn og bæredygtig. På den måde kan alle lande være med.

Men det koster penge, og det kræver, at alle lande har adgang til nye teknologier og løsninger. Mange af ulandenes klimaplaner er betingede af, at de får støtte og muligheder for samarbejde.

Derfor er det afgørende, at Danmark, og andre rige lande, bidrager med klimapenge og bistand, og at vi prioriterer internationalt samarbejde. Vores effekt på omverdenen handler ikke kun om vores udslip. Det handler også om, hvor meget vi er villige til at hjælpe og bidrage til, at andre lande også kan skabe en grønnere og mere bæredygtig udvikling.

Vi skal også nå at runde, hvordan omverdenens handling, eller mangel på samme, påvirker os. Problemet er jo, at alle lande bidrager til den globale opvarmning, og at klimaforandringerne også vil påvirke os, vores samfund og vores velfærd.

I Vejle mærkede de det for nyligt med store oversvømmelser. I Sydney, Australien, truer skovbrande, der har ødelagt store områder. Vores velfærd, også i rige lande, kommer under stærkt pres i de kommende årtier, hvis der ikke handles nu. Det kommer at koste at klimatilpasse vores kommuner, og det er investeringer, vi ikke kan sige nej til, selvom det bliver dyrt.

Netop derfor er en dansk klimalov nødvendig. Men vi kommer ikke langt uden en international dimension.

Kommende regeringer skal holdes op på og forpligtes til at tage det internationale samarbejde seriøst, og det skal ikke være muligt at løbe fra de aftaler, Danmark har skrevet under på i fællesskab med andre lande. Vi er en del af et globalt fællesskab, og hvis vi ikke erkender det, går det ud over vores allesammens klima.

-----

Mattias Söderberg (f. 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og er formand for klimaarbejdet i ACT Alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Söderberg

Chefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp, klummeskribent, medlem, Udviklingspolitisk Råd, formand, klimaarbejdet i ACT Alliance
cand.scient.pol. (Lunds Uni. 2002)

0:000:00