Mattias Söderberg: Sådan får klimahandlingsplanen global effekt

KOMMENTAR: Den internationale dimension i Danmarks klimaarbejde er vigtig og bør være et vigtigt fokus, når forhandlingerne om handlingsplanen går i gang, skriver Mattias Söderberg.

Nu begynder debatten om, hvordan vi skal håndtere klimaforandringerne, for alvor.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har sparket gang i forhandlingerne om en klimahandlingsplan, og de kommende måneder bliver derfor både vigtige og spændende. Der er en stor og grøn omstilling på vej.

Men debatten skal ikke kun handle om Danmark. Klimaforandringerne er globale og har en stor effekt i fattige lande. De fattigste lande har svært ved at håndtere oversvømmelser og vedvarende tørke, så når nu politikerne gør sig parate til at gå i gang med forhandlingerne, vil jeg gerne give dem fem konkrete anbefalinger med på vejen.

For det første skal dansk udviklingsbistand være helt grøn. Når vi støtter op om udvikling i andre lande, skal vi selvfølgelig sikre, at det er en bæredygtig udvikling, som vi støtter.

Vi skal derfor sikre os, at bistandspengene bliver brugt med omtanke både i vores bilaterale samarbejder, og når vi giver penge videre gennem multilaterale organisationer. Verdensbanken vil for eksempel gerne blive grøn, men der gives stadigvæk støtte til investeringer i kul og olie.

For det andet skal der flere penge på bordet. At udviklingsbistanden bliver grøn, betyder ikke, at Danmark lever op til internationale aftaler om klimapenge. Disse skal ifølge FN-aftalerne være "nye og additionale," hvilket betyder, at de voksende klimaudfordringer i ulandene skal støttes med voksende bevillinger, uden at eksisterende støtte til skoler, hospitaler og demokratiprojekter udhules.

For det tredje skal både den økonomiske og politiske støtte, der gives til dansk handel og eksport, være grøn. En stor del af de danske eksportkreditter bidrager allerede til en grøn omstilling, og det er godt.

Men støtte til handel og eksport, som kommer fra offentlige kasser, må ikke modvirke de flotte mål i klimaloven og skal derfor ikke gå til for eksempel investeringer i fossile brændsler.

Der er selvfølgelig også en vigtig politisk dimension i at sikre, at udslip fra produktion ikke skubbes rundt mellem lande. Det er derfor vigtigt at tænke på både klima og bæredygtighed, når Danmark støtter op om international handel og erhvervssamarbejde.

For det fjerde skal vi huske, at klimaloven også markerer, at der er brug for et aktivt internationalt klimasamarbejde. Danmark er et relativt lille land, men med et aktivt klimadiplomati kan vi bidrage til, at både EU og FN øger deres ambitioner.

Vi skal for eksempel huske, at EU laver handels- og investeringsaftaler med andre lande, og det er vigtigt, at disse også er bæredygtige.

Sidst, men ikke mindst, skal vi huske, at selv om den internationale dimension er vigtig, må den ikke have negativ påvirkning på de nationale initiativer, der skal være med til at sikre, at vi når målet om at reducere 70 procent af vores CO2-udslip i Danmark i 2030.

Den internationale dimension i Danmarks klimaarbejde er vigtig. Det bør være et vigtigt fokus, når forhandlingerne om handlingsplanen for alvor går i gang. Danmarks klimalov har allerede fået en hel del international omtale, og der er mange, der kigger med for at se, hvordan danskerne nu vil nå deres klimamål.

Med en god handlingsplan kommer vi derfor til at kunne inspirere andre og bidrage til en øget global klimaambition.

-----

Mattias Söderberg (født 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og er formand for klimaarbejdet i ACT Alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Lars Trier Mogensen: Fra Alternativets aske blomstrer et nyt grønt parti Lars Trier Mogensen: Fra Alternativets aske blomstrer et nyt grønt parti Næste artikel Mattias Söderberg: Corona lærer os, hvordan vi skal håndtere klimakrisen Mattias Söderberg: Corona lærer os, hvordan vi skal håndtere klimakrisen
Forskningsminister: ”Nu binder vi os til den grønne mast”

Forskningsminister: ”Nu binder vi os til den grønne mast”

INTERVIEW: Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har talt for at få mere politisk kontrol med fordelingen af forskningsmidlerne. Den skal skubbes i en grøn retning, mener hun og regeringen. Nu siger hun, at hun også vil følge mere med i, om pengene så kommer ud og gøre gavn for den grønne omstilling. Hvis ikke, skal der sadles om fra politisk side.