Debat

Venstre til regeringen: Klimaet reddes ikke kun med tiltag herhjemme

DEBAT: Regeringens ensidige fokus på nationale CO2-reduktioner giver en kunstig klimaeffekt. Vi skal også have løsninger uden for Danmarks grænser, skriver Linea Søgaard-Lidell (V).

Regeringens
tunnelsyn på klimaområdet står i vejen for, at der reelt kan skabes bæredygtige resultater, skriver Linea
Søgaard-Lidell (V).
Regeringens tunnelsyn på klimaområdet står i vejen for, at der reelt kan skabes bæredygtige resultater, skriver Linea Søgaard-Lidell (V).Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Linea Søgaard-Lidell (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Skal vi i mål med Danmarks klimamål, så spiller erhvervslivet en afgørende rolle.

Derfor kan jeg kun blive optimistisk for en grøn fremtid, når jeg ser klimapartnerskabernes ildhu og ansvarlighed.

Desværre står regeringens tunnelsyn står i vejen for, at der reelt kan skabes bæredygtige resultater.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

De har nemlig udelukkende bedt klimapartnerskaberne om at forholde sig til udledning herhjemme og som kan påvirke den danske klimalov.

Det vil altså sige, at regeringen kun vil få handleplaner, der kan nedbringe udledning registreret i Danmark.

Hvis vi har et ensidigt fokus på Danmark, så kommer vi ingen vegne. Det bliver både dyrere og uden den store effekt, hvis vi bare skubber danske CO2-udledninger ud af landet.

Linea Søgaard-Lidell (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Men Danmark står ikke alene. Hvis regeringen kun fokuserer på det nationale klimaregnskab, så risikerer vi, at vores CO2-udledninger ikke reelt reduceres, men bare skubbes til steder uden for Danmarks grænser, måske uden for EU’s grænser, hvor forureningen ikke bliver tacklet.

Ensidigt fokus giver kunstig klimaeffekt
Vores virksomheder arbejder internationalt og er en integreret del af verden. Hvis regeringen udelukkende vil forholde sig til, hvordan de på nationalt niveau kan nedbringe udledningerne, så lukker man øjnene for det internationale ansvar og indflydelse, som vores erhvervsliv har.

Hvis Mærsk for eksempel udvikler en teknologi, der kan reducere udledningen fra deres skibe rundt i verden, så tæller det ikke med i det danske regnskab – også selvom det måske giver en langt større effekt end tiltag, der kun rammer de danske kontorer.

Regeringens ensidige fokus giver en kunstig klimaeffekt, som ikke skaber incitament til at implementere effektive grønne teknologier uden for Danmarks grænser. De tackler ikke risikoen for CO2-lækager.

Danmark skal være i førertrøjen på den grønne dagsorden, og det betyder, at vi skal prioritere klimakampen i lige så høj grad internationalt som herhjemme.

Hvis vi har et ensidigt fokus på Danmark, så kommer vi ingen vegne. Det bliver både dyrere og uden den store effekt, hvis vi bare skubber danske CO2-udledninger ud af landet.

Husk verden omkring os
Når det kommer til klima, er internationalt fokus altafgørende. Et snæversynet fokus på den danske indsats vil ikke skabe et større marked for de gode danske klimaløsninger, sætte turbo på udviklingen eller få skala på den grønne omstilling. Og det er dét, vi har brug for.

I denne uge skal Europa-Parlamentet stemme om mit ændringsforslag til EU’s klimalov, hvor vi netop vil forhindre falske klimaregnskaber og CO2-lækager hos alle medlemsstater.

Læs også

Det vil være et skridt i den rigtige retning. Hvis vi kan blive enige om ambitiøse regler i fællesskab i EU, så bliver det også nemmere for Danmark at nå klimamålene.

Regeringen bør vælge en tilgang, hvor de husker den verden omkring os, som Danmark som lille eksportland er helt afhængig af. Vores virksomheder må ikke blive lagt i en national spændetrøje.

I stedet skal vi skabe gode rammer for, at de kan arbejde på at finde grønne løsninger, der gør en forskel - uanset om det er i Danmark eller i udlandet. Det er sådan, vi giver det danske erhvervsliv de bedste vilkår på det internationale marked.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Linea Søgaard-Lidell

MF (V)
cand.public. (Aarhus Uni.)

0:000:00