Naboer til vindmøller: Mere havvind er et tigerspring for den grønne omstilling

DEBAT: Den grønne omstilling kommer længere ved at satse på havvind i stedet for landvind, fordi havvind udnytter den grønne energi bedre. Det skriver Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller.

Tone Brix-Hansen og Henriette Vendelbo
Hhv. Formand og talsmand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

V-regeringens 2025-plan har – sandsynligvis uforvarende – fået priserne på opstilling af havvindmøller til at falde drastisk. For den grønne omstilling er det en glædelig nyhed. Havmøller er nemlig meget bedre end landvindmøller til at producere strøm på de tidspunkter i døgnet, hvor det danske samfunds energiforbrug topper.

Det bliver et tigerspring for den grønne omstilling, når vi selv kan udnytte mere af den grønne energi, vi producerer i Danmark.

Rekordlave priser på havvind
Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) udtalte sig 10. november: ”Prisen på havvind langt ude på havet rasler ned og er nu tæt på at være konkurrencedygtig med konventionel energi. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at den massive udbygning af vindmøller fremover skal ske ude på havet i stedet for kystnært eller på land.”

16. november er Socialdemokraterne ude med en melding om, at man vil holde fast i den kystnære havvind, og SF fulgte trop 18. november.

Den blå side går med til at fuldføre de kystnære havmølleprojekter, som man ellers havde sløjfet i 2025-planen. Toneangivende partier på begge sider i Folketinget er altså enige om, at udbygning af vindkraft skal ske på havet – enten kystnært, langt ude på havet eller begge dele.

Det er en ny og positiv politisk dagsorden for det grønne Danmark. Opstilling af vindmøller på havet var indtil for kort tid siden mere omkostningstungt end landvind. Nu er det forhold vendt på hovedet. Landvindmøller er ikke i nærheden af at måle sig med havvind. Ministeren forudser oven i købet, at havvind i fremtiden kan udkonkurrere konventionel energi.

Endnu lavere priser på vej
Vattenfall har vundet udbuddet om havmølleparken Kriegers Flak med en uhørt lav pris på 37 øre/kWt. Til sammenligning koster det i dag ca. 57 øre/kWt – inklusive tilskud – for landvindmøllestrøm. Med dagens støtteordninger er det sådan, at havvind vil være billigere end landvind ligeså længe el-prisen ligger mellem ca. 10 og 57 øre/kWt. Og der har den ligget konstant de sidste 15 år.

Prisfaldet på havvind skyldes teknologisk udvikling, og man forventer yderligere prisreduktioner for havvindmøllestrøm i de kommende år.

Industrien forudser selv, at havmøller om få år vil kunne nå helt op til 10-12 megawatt i ydelse. Længere ude i fremtiden vil møllerne blive endnu større og mere effektive ude på havet, hvor størrelsen og støjen ikke generer mennesker.

Havmøllerne vil blive mindre besværlige og dyre at opstille, fordi man er i færd med at udvikle nye former for fundamenter til offshore-møller. Flydemøller helt uden fundament bliver allerede testet ud for Norges kyster. Det kan alt sammen sende prisen på havproducerede kilowatt-timer endnu længere ned.

Turbo på den grønne omstilling
I Danmark kommer over 40 procent af el-produktionen fra vindkraft. Det betyder imidlertid ikke, at over 40 procent af vores forbrug kommer fra vind eller andre bæredygtige kilder. Faktisk ligger det danske forbrug på 9 procent grøn energi – hvilket betyder, at vores forbrug stadig er mere end 90 procent konventionelt. Det er der to grunde til:

Den ene grund er, at landvindmøller ofte står stille, når vi har mest brug for strømmen og kører, når vores behov er mindst – fx om natten. Den anden grund er, at vi ikke kan lagre strømmen og udskyde forbruget af den til det tidspunkt på døgnet, hvor vi har mest brug for den.

I stedet tvinges vi til at eksportere den til en pris, der er lavere end den vi betaler for at producere den.  Mens vi venter på bedre lagringsteknologi, er havvind det mest effektive og vil løfte den grønne andel af det samlede danske el-forbrug.

Havvind skaber også vækst og arbejdspladser
Havvind skaber de samme gevinster for danske virksomheder som landvind. I tilgift har Danmark nogle styrkepositioner i offshore-sektoren, som kan give højere gevinst for dansk økonomi end landvind. Derfor er der i mindst lige så høj grad udsigt til arbejdspladser og vækst i et scenarie, hvor man dropper landvind og satser på havvind.

Når det er sagt, skal man huske, at landvindmølleprojekter kun i yderst begrænset omfang har været en motor for lokal beskæftigelse i Danmark. En undersøgelse lavet af Aalborg Universitet for Billund Kommune viste i 2015, at der har været så godt som ingen positive lokale økonomiske effekter af at opstille landvindmøller.

Man kan således ikke sætte lighedstegn mellem antal af beregnede årsværk i et byggeprojekt og det forventede antal arbejdspladser. Ofte er det internationale udbud og dermed også lavere lønnet arbejdskraft udefra, der ender med at bygge møllerne.

Slut med støjgener og faldende huspriser
I Danmark er naboerne til vindmøller meget generet af støjen fra de store landvindmøller. Det er et problem, som har været omdiskuteret. For almindelige naboer og boligejere har det længe stået klart, at støjgenerne gennemgående har været tolereret politisk i en større sags tjeneste.

Når støjen stiger, falder huspriserne. Ikke så få danskere sidder af den grund i en klemme, hvor de – trods det faktum, at værdien er faldet betragteligt – ikke kan sælge deres boliger. Der er ingen købere til selv meget billige huse med konstante støjgener og 150 meter høje vindmøller som nærmeste nabo.

Den problematik forsvinder ikke lige foreløbig omkring de eksisterende landvindmøller.

Men nu er det blevet muligt at agere anderledes, fordi markedet er vendt. Det betyder, at man uden negative konsekvenser kan stoppe udbygningen af landvind. Det vil endda være en fordel – både økonomisk og i det grønne regnskab, for slet ikke at tale om det etiske aspekt.

Den lave udnyttelsesgrad var et rødt flag
Det har længe været kendt, at vi producerer langt mere grøn energi, end vi kan bruge. Den danske stat har med sin støttepolitik fokuseret på at øge produktionen af grøn energi uden at have en løsning på den lave udnyttelsesgrad.

Hvis vi forestiller os, at en udbygning af vindkraften i løbet af de næste 10 år kunne dække dobbelt så meget af Danmarks samlede energibehov – i runde tal 90 procent – ville vi stadig ligge og rode med et energiforbrug, der var 80-90 procent konventionelt/fossilt, og 10-20 procent grønt.

Det er en uintelligent måde at bruge vores skattekroner på. Meningen med støtten må være – når man bruger offentlige midler i så stor skala – at man rykker ved den grønne omstilling. Ellers er det bare utilsløret industristøtte.

Hvis vi mener det alvorligt med den grønne omstilling, er vi nødt til at tale åbent om, at den støttepolitik, vi har ført i en længere årrække, har ledt til grøn stilstand. Vi har stået med en kæmpe kande vand og hældt på fuld kraft ned i et snapseglas.

Hvis vi skulle have støttet smart og grønt, skulle vi dels have opfundet et større glas – altså lagringsteknologi – og flyttet al vindkraft ud på havet. Det sidste er heldigvis ved at ske nu.

Bind støtten til udvikling af lagringsteknologi
Den grønne omstilling kommer en del længere med en satsning på havvind i stedet for landvind, ingen tvivl om det.

Men den kommer ikke i mål før vi – med den samme innovationskraft og pionerånd, som en gang skabte vindmølleindustrien – har udviklet teknologi og infrastruktur til at lagre den grønne energi, så vi kan bruge hele produktionen inden for landets egne grænser. Kunne vi det i dag, ville over 40 procent af vores el-forbrug være grønt og ikke de beskedne 9 procent, vi nu må nøjes med.

Derfor ville det også være fornuftigt at se på de betingelser, man i dag knytter til den meget rundhåndede støtte til vindenergi. Støtten er havnet i profit til industrien, ikke til den nødvendige teknologiske udvikling, der kunne sikre bedre udnyttelse af energien.

Vi har således alt for længe støttet på en måde, der har givet os grøn stilstand i stedet for grøn omstilling. Nu skal vi bruge den ekspertise, vi har opbygget, til at tage de næste afgørende skridt mod den grønne omstilling. Udbygning af havvind og støtte til lagring af energi er de to vigtigste.

Forrige artikel Velux Gruppen: Fremtidens energikrav til bygninger rammer skævt Velux Gruppen: Fremtidens energikrav til bygninger rammer skævt Næste artikel Dansk Byggeri: Sejr at EU sætter energieffektivitet først Dansk Byggeri: Sejr at EU sætter energieffektivitet først
  • Anmeld

    Torsten Mikkelsen

    Kildekritisk

    Artiklen baseret sig på fejlagtige Tak og derfor ubrugelig.
    Landstrøm afregnes med spotpris på nu ca. 18 øre plus 25 øre i ca. 5 år.
    Havstrøm på angivne pris i mindst 20 år.
    Konklusion: landvind er og vil altid være billigst.

  • Anmeld

    Gunnar Boye Olesen · politisk koordinator i Miljøorganisationen VedvarendeEnergi

    Landmøller er stadig billigere og vi har faktisk vindkraft i stikkontakterne

    Der er da glædeligt at Tone Brix-Hansen og Henriette Vendelbo for en gang skyld er positive overfor vindkraft; men kommentaren bygger på flere alvorlige misforståelser:
    -landmøller får kun pristillæg i 22,000 timer fuldlasttimer mens havmøller får pristillægget i 50,000 fuldlasttimer, altså for over dobbelt så meget elproduktion, derfor kræver landmøller stadig mindre støtte, også end Kriegers Flak.
    -havmølleparker som Kriegers Flak betaler ikke deres elforbindelse til land, hvilket har været temmelig kostbart for Kriegers Flak. Kablet betales af Energinet og dermed af alle elforbrugere
    -når vindkraft udgjorde 42% af elproduktionen sidste år er der langt mere vedvarende energi i de danske stikkontakter end de 9% ”grøn energi”, som der ifølge Tone og Henriette kun skulle være. Og hvis vi fordobler mængden af vindenergi kan vi sammen med anden vedvarende energi helt undgå at bruge fossil energi til el, som VedvarendeEnergi og flere andre har vist.
    - vindmølleprojekter, der opstilles af lokale giver væsentlige lokale fordele, hvilket man kan læse rapporten ”Landvindmøllernes lokale økonomiske effekter i Billund Kommune”, som Karl Sperling m.fl. fra Aalborg Universitet har skrevet og som Tone og Henriette tager til indtægt for det modsatte. Rapporten viser at det kun er møller, der ikke ejes lokalt, som ikke bidrager væsentligt til lokal økonomi og beskæftigelse.

    Der er derfor gode grunde til at at fortsætte udbygningen med vindkraft på land: det er fortsat billigere end alternativerne. Landvind er en væsentlig del af den billigste udfasning af fossil energi, og lokale projekter giver et væsentligt bidrag til lokal økonomi og udvikling. MEN for at få de lokale fordele, skal vi prioritere de lokalt styrede og ejede projekter.

  • Anmeld

    Troels F.

    Fakta

    Kommentar til Torben Mikkelsen:
    Spotprisen på Nord Pools hjemmeside var den 11. December 22,5 øre pr kWh. Ikke 18 øre. Laveste pris i december var 22,4 øre pr kWh. Højeste var 31,2 øre pr kWh. Frem til d.d 19. December 2016.
    Tilskuddet der gives landmøller som opføres nu er mig bekendt 25 øre pr kWh plus 1,8 øre pr kWh i balancegodtgørelse (dette tilskud blev nedjusteret fra 2,3 øre pr 1. Januar 2016 - det gives fra nettilslutning og hele 20 år frem).
    Hvilken vindmølletype kan udnytte 22000 fuldlasttimer på blot 5 år Torben?
    Ark til beregning findes her:
    http://www.dkvind.dk/html/skabeloner/beregning.html

  • Anmeld

    Troels F

    Flere fakta

    Den generelle eldeklaration for 2015 kan ses her: https://assets.dongenergy.com/DONGEnergyDocuments/dk/Erhverv/Generel%20deklaration%202015.pdf
    Den viser, som artiklen oplyser, at 9 % af strømmen kommer fra vind, vand og sol tilsammen. 20 % af forbruget kommer til gengæld fra nabolandenes atomkraftværker. De 42 % af vores elforbrug som kommer fra vindmøller som Gunnar oplyser ovenfor er således ikke brugt i DK, men enten solgt til nabolandene eller ikke udnyttet. Vindenergi er kun tilgængelig når vinden blæser og dermed ikke stabil strøm (baseload). Ligeledes er behovet ikke til stede i samme omfang, som vinden blæser, må det overskydende sælges eller foræres væk. Det kan ikke lagres.

  • Anmeld

    Søren Frydendahl Krab · Alternativ energi tilhænger, uden det går ud over mennesker og dyr

    Landvind

    Sikke noget sludder at skriv. Landvind, er det rene ruin. Der dukker nu flere landmølleparker op, der har røde tal på bundlinien. Klart, med 40% mindre strøm, skal det jo ske. Og tilmed, strøm på de ubrugelige tidspunkter. Man vil jo bare ikke indse, at der er for meget strøm, og det indser man ikke så længe der kommer tilskudskroner i kassen.
    Ren sludder og vrøvl kampagne, det drejer sig kun, og kun om profit

  • Anmeld

    Henriette Vendelbo · Talskvinde , Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

    Under 9 % af strømmen i stikkontakten kommer fra vind

    Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator i Miljøorganisationen, tager fejl, når han skriver " -når vindkraft udgjorde 42% af elproduktionen sidste år er der langt mere vedvarende energi i de danske stikkontakter end de 9% ”grøn energi”, som der ifølge Tone og Henriette kun skulle være."

    For nej, det er der desværre ikke., og det kræver kun et blik på Generel deklaration fra 2015 for at få dokumentation for dette.
    Iøvrigt kommer de omtalte 9% ikke fra vind alene. De kommer fra vind, vand og sol. Hvor stor, - eller lille, en del af de 9% der rent faktisk kommer fra vind, oplyser Energinet ikke.

    Link til Energinets hjemmeside, hvor Generel deklaration fra 2015 kan ses: http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Miljoedeklarationer/Til-elhandlere/Sider/Generel-deklaration.aspx

  • Anmeld

    Gunnar Boye Olesen · Miljøorganisationen VedvarendeEnergi

    42% af af elproduktionen kommer fra vind

    Når Henriette Vendelbo prøver at bruge "Generel eldeklaration" til at beskrive hvor meget af dansk strøm, der kommer fra vindmøller argumentere hun imod bedre vidende. Energinets "Generel eldeklaration" er koblet til EU's oprindelighedscertifikater, hvor producenter af vindkraft og anden VE kan få certifikater på at deres produktion er VE. Certifikaterne kan så sælges til forbrugere i EU, som ønsker grøn strøm; men som ikke selv ønsker ar producere den. Da de fleste danske vindmølle-ejere sælger disse certifkater på et certifikatmarked, skal Energinet i "Generel eldeklaration" opgøre VE-indholdet teoretisk er for de forbrugere, der ikke køber grøn strøm. Og der er så teoretisk kun 9% af elforbruget tilbage.. Men det ændrer ikke ¨på at 42% af dansk elproduktion var og er vindkraft og at langt det meste enten ender hos danske forbrugere eller sælges til Norge, som i de perioder lukker ned for vandkraften og så sælger vandkraft tilbage når der blæser mindre i Danmark.

  • Anmeld

    Troels F.

    2016 - kun 37,6 % vindenergi sammenholdt med danskernes elforbrug

    Som kommentar til Gunnars bemærkning, så gav 2016 kun en elproduktion fra vind på 37,6 % af det samlede danske elforbrug. Det betød ikke, at de 37,6 % blev brugt i DK, eller at de overhovedet blev brugt til fulde. Vindenergi kan stadig ikke lagres. Når vinden blæser meget, så sælges den billigt til især Norge, men også Sverige. Tyskland ønsker ikke vores vindenergi - de har sjovt nok også rigeligt af den når vinden blæser i DK. Hvorfor lukker vi ikke vores elkraftværker i landet? Nå ja, for uden dem og vores hjælpsomme naboer, så var der mørkt og uden strøm i landet, når vinden ikke blæser. Det sker faktisk ganske ofte, at vinden ikke blæser. Vindenergi er og bliver aldrig stabilt. Skal vi tilpasse vores forbrug, bliver strøm en luksusvare, som kun de rige kan få leveret døgnet rundt. De almindelige danskere vil på sigt skulle bruge deres strøm i bestemte perioder af døgnet eller på vindrige dage og spare eller betale dyrt, når vinden er løjet af. En meget trist udvikling og bestemt ikke noget der minder om forsyningssikkerhed. Hvorfor der ikke investeres i holdbare energiløsninger på sigt er mig uforståeligt. Heldigvis stopper pristillægget til nyopførte vindkraftanlæg på land fra 21. februar 2018. De 25 øre pr. kwh bliver til 0 øre pr. kwh og vindkraftværkerne på land skal for første gang i over 30 år klare sig selv uden støtte. Om balancegodtgørelsen på pt. 1,3 øre også forsvinder vil tiden vise - for lidt over et år siden var denne på 2,3 øre. Det går den rigtige vej :)

  • Anmeld

    Troels F.

    1 % vindenergi på en skøn sommerdag i juni 2016

    En lille bonusinfo fra Energinet.dk:

    Højeste vindandel i en enkelt time: 139 pct. 15. okt. 2016, kl. 4-5 om natten.
    Laveste vindandel i en enkelt time: 0,0 pct. 17. juni 2016, kl. 2-3 om natten.
    Døgnet med størst vindandel i elsystemet: 17. april 2016 = 103,6 pct
    Døgnet med laveste vindandel i elsystemet: 16. juni 2016 = 1,0 %

    Disse fakta viser tydeligt, hvorfor installation af vindkraftværker over hele det danske land er absurd. Der er netop dage, hvor der intet leveres af strøm fra disse kraftværker (1 %) og andre dage, hvor der er alt alt for meget strøm fra disse, som må foræres væk til spotpriser til nabolandene, såfremt de vil have den.

    Spørgsmål: Hvor mange vindkraftanlæg skal der til i vores land for at have forsyningssikkerheden og dermed kunne lukke alle vores almindelige kraftværker, som jo er "farlige og forurenede"? Er det så 100 x det nuværende laveste "vindkraftoutput"?
    Jeg undrer mig over, at det er lykkedes vindindustrien at snørre så stor en del af befolkningen til at tro, at vi nogensinde skal kunne klare os på sol og vind alene. Det er det rene vanvid.