Mette Frederiksens regering overvurderede CO2-reduktioner i klimaaftale med 1.300.000 ton

Den grønne skatteaftale fra i sommer giver ifølge De Økonomiske vismænds regnemaskine slet ikke så mange CO2-reduktioner som ventet. Dermed er afstanden til 70 procentsmålet i 2030 større end vurderet af den tidligere regering.

I valgkampen lød det fra Socialdemokratiet, at der kun mangler 5 millioner ton CO2e-reduktioner for at kunne nå klimamålet i 2030. Men det tal er for lavt, lyder det fra vismændene efter aftale om CO2-afgift har været igennem rådets regnemaskine. 
I valgkampen lød det fra Socialdemokratiet, at der kun mangler 5 millioner ton CO2e-reduktioner for at kunne nå klimamålet i 2030. Men det tal er for lavt, lyder det fra vismændene efter aftale om CO2-afgift har været igennem rådets regnemaskine. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Vejen til klimamålet i 2030 er længere end det lød fra S-regeringen i valgkampen.

Det viser nye beregninger fra Det Miljøøkonomiske Råd.

Mindre reduktioner fra denne eller andre allerede indgåede aftaler vil betyde, at det udestående reduktionsbehov for at nå 70 procent-målsætningen er større end vurderet af regeringen.

Det Miljøøkonomiske Råd

I rådets nye ”vismandsrapport” er den store grønne skatteaftale fra i sommer blevet kørt igennem vismændenes uafhængige regnemaskine – og den når frem til et noget mindre klimabidrag end S-regeringens.

Hvor det i sommer hed, at den indgåede Aftale om Grøn skattereform for industri mv. ville reducere de danske CO2e-udledninger med 4,3 millioner ton i 2030, er det tal ifølge vismændene omkring tre millioner ton.

”Mindre reduktioner fra denne eller andre allerede indgåede aftaler vil betyde, at det udestående reduktionsbehov for at nå 70 procent-målsætningen er større end vurderet af regeringen,” skriver Det Miljøøkonomiske Råd i den nye rapport om status på dansk klimapolitik, der udgives tirsdag.

Giver den grønne skatteaftale 1,3 millioner ton mindre i 2030, så mangler politikerne ikke blot at finde fem millioner ton nye CO2-reduktioner for at være i mål med klimamålet, men 6,3 millioner ton.

Tavse S-ministre

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra den fungerende klimaminister Dan Jørgensen og den fungerende skatteminister Jeppe Bruus, men den socialdemokratiske pressetjeneste oplyser, at de ikke kommer til at kommentere på vismændenes rapport, mens der forhandles om en ny regering.

I den nye klimarapport fra vismændenes formandskab gives der dog et bud på, hvorfor man kommer frem til to så forskellige bud:

”Regeringen har ikke fremlagt forudsætninger og beregninger af effekten af aftalen, men forskellen mellem regeringens skøn og formandskabets beregninger vurderes primært at skyldes forskellige antagelser om priser og potentiale for CO2-fangst og -lagring (CCS) og forskellige vurderinger af effekten på produktionen i cementindustri mv.”

Det Miljøøkonomiske Råd

Det Miljøøkonomiske Råds opgave er ifølge loven at belyse samspillet mellem økonomi og miljø, ligesom rådet skal belyse effektiviteten i miljøindsatsen.

Rådet blev oprettet i 2007 i forbindelse med en revision af loven om Det Økonomiske Råd.

Formandskabet for De Økonomiske Råd står i spidsen for både Det Økonomiske Råd og det Det Miljøøkonomiske Råd.

Det Miljøøkonomisk Råd mødes én gang om året og diskuterer formandsskabets rapport. Rapporten til Det Miljøøkonomiske Råd hedder Økonomi og Miljø. Rapporten går i daglig tale også under betegnelsen miljøøkonomisk vismandsrapport. 


Kilde: dors.dk

Ifølge vismændenes beregninger kan det danske klimamål i 2030 nås samfundsøkonomisk mest effektivt med en ensartet dansk CO2-afgift på omkring 1.100 kroner per ton CO2e, mens den grønne skatteaftale fra juni tager udgangspunkt i en pris på 750 kroner, men med flere afvigelser.

Slag om landbruget 

Foruden at se på effekterne af den allerede vedtagne klimapolitik, giver Det Miljøøkonomiske Råd også et nyt indspark til den betændte debat om en CO2-afgift på landbruget.

Det var en debat som fyldte i valgkampen, fordi landbruget potentielt skal levere ”resten af vejen” til klimamålet i 2030.

Landbrugets udledninger er dog langt mere komplicerede at måle end CO2 fra en skorsten, og derfor venter politikerne på, at en ekspertgruppe med økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen kommer med sine bud på en klimaskat i starten af det nye år.

Derefter forventes der at blive taget hul på de politiske forhandlinger om en CO2-afgift på landbruget.

Se mod New Zealand 

Står det til Det Miljøøkonomiske Råd er der dog allerede i dag tilstrækkelig viden om landbrugets udledninger til at kunne begynde at indfase en klimabeskatning ”hurtigst muligt”.

Vismændene har set mod New Zealand, hvor man også arbejder med at indføre en klimaskat på landbruget. Og det arbejde bør vi i Danmark lade os inspirere af, lyder det.

Det newzealandske-system giver den enkelte landmandsbedrift mulighed for at vælge mellem to klimaregnskaber; et simpelt og et detaljeret.

”Vi anbefaler et todelt klimaregnskab, hvor landmanden kan vælge mellem at opgøre udledningerne med et simpelt regnskab, som er nemt at administrere, men ikke giver mulighed for alle reduktionstiltag, og et detaljeret regnskab, der kræver mere dokumentation, men samtidig muliggør flere tiltag,” siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen i en pressemeddelelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Gårn Hansen

Professor, lic.polit., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni., miljøøkonomisk vismand
ph.d. (Københavns Uni. 1997), cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

0:000:00