Milliardregning truer stadig fjernvarmen

En ekstraregning på fem milliarder kroner truer stadig 800.000 danske fjernvarmekunder.

Energitilsynet oplyser til Altinget.dk, at blot et enkelt af de 45 fjernvarmeselskaber, der sidste år ansøgte om at opkræve historiske renter hos kunderne, har trukket sin ansøgning tilbage.

Det vakte ellers stor opmærksomhed, da Herning Kommune i en afgørelse fra Energitilsynet i december fik tilladelse til at kradse 230 millioner kroner ind fra fjernvarmekunderne. Penge, som imidlertid tilhørte kunderne selv, hvilket hurtigt fik borgmestre i landets øvrige kommuner til at tage afstand fra ekstraregningerne.

En rundringning, som Altinget.dk foretog blandt hovedparten af ejerkommunerne bag fjernvarmeselskaberne, viste således, at ingen erklærede sig parat til at gå i Hernings fodspor.

Fjernvarme Fyn har trukket ansøgning som eneste
Fire måneder senere fortæller en opgørelse fra Energitilsynet en anden historie. Et enkelt selskab, Fjernvarme Fyn, har trukket ansøgningen. Mens de resterende 44 ansøgninger stadig afventer tilsynets afgørelse.

Én forklaring på, at kommunerne ikke har fulgt op på udmeldingen og trukket ansøgning tilbage, er, at en sådan beslutning først skal omkring byrådet, og at den slags tager tid.

“Men når vi har modtaget en tilbagetrækning fra ét selskab, må vi antage, at de øvrige også har haft mulighed for at behandle sagen,” siger kontorchef i Energitilsynet, Martin Windelin.

En anden mulighed er, at kommunerne faktisk ønsker at gøre brug af chancen for at fylde ekstra kontanter i kommunekassen.

“Og en tredje mulighed er, at man i kommunerne har besluttet at klappe hesten, indtil politikerne på Christiansborg melder ud, hvordan de vil tackle sagen,” siger kontorchefen og fortsætter: 

“Vi vil under alle omstændigheder være rigtig glade for, at de selskaber, som ikke ønsker at gøre brug af muligheden, trækker deres ansøgninger, så vi slipper for at bruge ressourcer på at behandle dem.”

Afgørelser kommer i løbet af 2013
Energitilsynet er i fuld gang med sagsbehandlingen. Hvornår afgørelserne forventes klar, tør Martin Windelin ikke spå om - andet end at det bliver i løbet af 2013.

Baggrunden for den moralske indignation er, at de renter, som afgørelsen fra Herning åbner op for, at kommunerne nu kan opkræve, alle er forrentninger af den indskudskapital, som kunderne gennem årene selv har betalt gennem indskud, tilslutningsafgifter og løbende abonnementsafgifter.

Men fordi kommunerne med varmeforsyningsloven fra 1981 kom til at stå som formelle ejere af fjernvarmeselskaberne, har de nu lov til at opkræve rentesummen med tilbagevirkende kraft. Og i takt med at fjernvarmeselskaberne udskilles fra kommunerne, er pengene ikke længere underlagt princippet om, at økonomien skal hvile i sig selv.

I Herning førte det til, at kommunen var ude at love, at pengene skulle bruges på renovering af skoler samt udvidelse af byens svømmeanlæg.

Lilleholt: Det er en ekstra skat
Og det er ikke i orden, kritiserer energiordfører i Venstre, Lars Christian Lilleholt. 

“Der er tale om en ekstra skat. Der er ikke en eneste kommune, som selv har skudt penge i fjernvarmeselskaberne. Det er forbrugernes penge,” siger han.

Her bør det oplyses, at Lilleholt samtidig er medlem af Odenses byråd samt næstformand i Fjernvarme Fyn - eneste selskab, der aktuelt har trukket sin ansøgning tilbage.

“Jeg kan kun opfordre resten af kommunerne til at trække deres ansøgning,” siger han.

“Man bør altid lade handling følge ord,” siger han og forklarer, at det for ham at se ikke er usandsynligt, at kommunerne afventer afgørelserne fra Energitilsynet og så først efter kommunalvalget i november vælger at gøre brug af muligheden.

Præcis det scenarie er meget nemt at forestille sig, bekræfter direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen.

“Jeg tror, at lokalpolitikerne vil være meget tilfredse med at få kommunalvalget overstået, før de bevæger sig ud i en diskussion, som bestemt ikke vil gøre dem populære hos varmekunderne,” siger han.

Direktøren fortæller, at opgørelsen fra Energitilsynet kommer bag på ham, fordi så mange kommuner var fremme og fordømme afgørelsen fra Herning. Og så fordi der blandt partierne på Christiansborg var bred enighed om, at man skulle forhindre flere kommuner i at gå samme vej.

“Jeg kan derfor kun opfordre ministeren til hurtigst muligt at finde en løsning. Man kan kun løse det her problem fremadrettet. Når først beslutningen i kommunerne er truffet, er det ikke til at lave om på,” vurderer Kim Mortensen.

Energiminister Martin Lidegaard (R) udtalte i december til Altinget.dk, at han fandt afgørelsen fra Herning “urimelig”, og at han ville arbejde på en hurtig løsning.

Fire måneder senere arbejdes der stadig på sagen i Energistyrelsen, hvorfor han ikke ønsker at kommentere de nye tal fra Energitilsynet. Hvornår der kan forventes en politisk løsning, er derfor også uvist, men ifølge ministeriet skulle man være “godt på vej”.

Et af de løsningsforslag, der har været på bordet, er at modregne historiske renteindtæger fra fjernvarmen med 100 procent i bloktilskuddet, så det økonomiske incitament for kommunerne forsvinder.

"Jeg tror, at man skal sigte mod at lave regler, som gør det uattraktivt for kommunerne at benytte sig af muligheden. Det er ikke nok alene at appellere til deres gode samvittighed," sagde ministeren således til Altinget.dk tilbage i december.