Minister: Ingen nye CO2-krav for landbruget frem til 2020
KLIMAMÅL: Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) afviser, at landbruget skal bidrage til reduktion af CO2-udledningen, selvom Klimarådet peger på en samfundsøkonomisk milliardgevinst. Tænketanken Concito og Det Økologiske Råd foreslår, at landbruget kan kompenseres økonomisk.
Lise-Lotte Skjoldan
Fagdebatredaktør1,1 milliarder kroner om året. Så stor er den samfundsøkonomiske gevinst, hvis regeringen holder fast i det hidtidige mål om at reducere CO2-udledningen med 40 procent i 2020 og stiller krav til landbruget om, at de også skal bidrage.
Sådan lyder budskabet fra Klimarådet, der torsdag kom med sin første rapport med anbefalinger til dansk klimapolitik.
Men trods milliardgevinsten for samfundsøkonomien afviser klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) at følge eksperternes råd. Det kan det overhovedet ikke komme på tale, at landbrugssektoren skal bidrage mere til at reducere CO2-udledningen frem mod 2020, slår han fast.
“Vi har ingen intentioner om at påføre landbruget yderligere reduktioner ud over de restriktioner, der i forvejen ligger ned over landbruget. Og en række af de restriktioner har vi faktisk i sinde at gøre noget ved,” siger Lars Chr. Lilleholt.
Jeg kan ikke umiddelbart få øje på, hvor på finansloven man kan finde 900 millioner kroner til en målsætning om, at Danmark i 2020 skal reducere udledningen af CO2 med 40 procent.
Lars Chr. Lilleholt
Klimaminister (V)
Forbedret vandmiljø giver gevinst
Forslaget om at sætte ind med en række CO2-krav over for landbruget for at opnå en reduktion på 40 procent i 2020 udgør én ud af to pakker af virkemidler, som Klimarådet har foreslået. Den anden pakke holder landbruget fri.
Men Klimarådet slår selv fast, at det for samfundet er billigst og bedst, at landbruget bidrager til at nedbringe CO2-udslippet.
For selvom det vil betyde udgifter for både statskassen og erhvervet, så vil en reduktion af udledningen fra landbruget føre til et forbedret vandmiljø i Danmark, hvilket Klimarådet omsætter til en samfundsøkonomisk gevinst i milliardklassen.
Tænketanken Concito bakker op om Klimarådets rapport. Det stemmer overens med de analyser, tænketanken selv har lavet, siger direktør for Concito Christian Ibsen.
“Klimarådets analyser underbygger fuldstændigt det, som Concito tidligere har været ude med; at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at lave reduktioner blandt andet i landbruget,” siger han.
Danmarks klimamål
Med energiaftalen fra 2012 når Danmark 34 procents CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990-niveau.
I februar 2014 indgik SR-regeringen sammen med Enhedslisten, SF og Konservative en aftale om en klimalov, der indeholder et Klimaråd. Samme partier indgik samtidig også en aftale om, at der i 2020 skal reduceres 40 procent CO2-udledning.
Med klimaloven forpligtes regeringen til mindst hvert 5. år at fremsætte nationale klimamålsætninger med et perspektiv på 10 år. Klimarådet skal ifølge aftalen nedsættes per 1. januar 2015 og mindst en gang hvert år komme med anbefalinger til regeringen om klimaindsatsen. Ifølge aftalen skal Klimarådet have et budget på 9 millioner kroner om året, oveni afsættes også tre millioner til Energistyrelsens opkvalificering på klimaområdet. Udgifterne skal dækkes gennem finansloven.
Venstre-regeringen er ikke tilhænger af klimamålet og ønsker derfor umiddelbart ikke nye klimareducerende tiltag. Den allerede vedtagne politik forventes at levere 37 procents CO2-reduktion i 2020.
Det vil kræve nye tiltag svarende til en reduktion af udledningerne med to millioner ton CO2 at opfylde den nationale 40-procentsmålsætning.
