Minister klar til at udskyde renovering af højspændingsledning på Læsø

HØJSPÆNDT: Efter pres fra S og DF åbner Lars Chr. Lilleholt (V) op for at grave den omstridte højspændingsledning på Læsø ned. Energi-, forsynings- og klimaministeren advarer dog om, at forbrugerne kan ende med at betale regningen.

Lars Chr. Lilleholt er åben for at udskyde en renovering af Læsøs højspændingsledning – men advarer om, at prisen for en nedgravning kan ende hos forbrugerne. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix).<br>
Lars Chr. Lilleholt er åben for at udskyde en renovering af Læsøs højspændingsledning – men advarer om, at prisen for en nedgravning kan ende hos forbrugerne. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix).
Anders Redder

I ellevte time kan en årelang kamp for at få nedgravet højspændingsledningen på Læsø vise sig at bære frugt.

Det står klart, efter at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har bedt Lars Chr. Lilleholt (V) udskyde en renovering af højspændingsnettet på øen.

En melding, som Lars Chr. Lilleholt nu tager til efterretning og ”er åben over for at lytte til”.

”Hvis der er et politisk ønske fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om at udskyde det her, så vil jeg se positivt på det,” siger energi-, forsynings- og klimaministeren.

Enten skal man forhøje elprisen for forbrugerne eller droppe andre nedgravningsprojekter.

Lars Chr. Lilleholt (V), energi-, forsynings- og klimaminister

Renoveringen af Læsøs elnet skal efter planen begynde i starten af april og koster ti millioner kroner.

Det vil forlænge levetiden på den godt 17 kilometer lange højspændingsledning, som ifølge Læsøs borgmester, Karsten Nielsen (DF), ”er en katastrofe for Læsøs unikke natur”.

Borgmesteren har derfor ad flere omgange bedt Folketinget kigge på sagen og droppe renoveringen. Senest 21. februar, hvor en en delegation af Læsø-politikere besøgte Christiansborg for at mødes med Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.

Samme dag inviterede DF-formand Kristian Thulesen Dahl sin eneste borgmester til kaffemøde på Christiansborg for at drøfte sagen.

S og DF: Høj pris skal gennemtjekkes
Kommunen på den lille ø i Kattegat vurderer, at udgifterne for at nedgrave højspændingsledningen er langt billigere end det prisforslag, som det statsejede selskab Energinet indtil videre har givet.

0:000:00