Minister vil lempe biogasordning

Ministeren mener heller ikke, at de nuværende regler har givet det resultat, som man havde håbet på.

"Vi havde sat en hel del vilkår op, som vi gerne ville have på plads, før vi gav tilskuddet. Og nu siger folk derude, at det simpelthen er for svært," siger Henrik Høegh.

Tilskudsordningen er en del af regeringens Grøn Vækst-aftale, hvor målsætningen er, at 50 procent af husdyrgødningen inden 2020 skal anvendes til energiformål. Og her skal biogasanlæg spille en central rolle.

Derfor oprettede man en pulje på 100 millioner kroner årligt til etablering og udvidelse af biogasproduktionen. Men man er kun kommet af med 30 millioner.

Ny runde efter sommer
Så nu er Fødevareministeriet på vej med en bekendtgørelse, der skal sikre, at man kommer af med flere penge. Henrik Høegh forventer, at den næste ansøgningsrunde er klar til efter sommerferien, og han tror på, at det bliver bedre.

"Vi er blevet nogle erfaringer rigere, og nu håber jeg meget, at den nye bekendtgørelse bliver hurtig færdig, og så er vi klar til en ny runde," siger han.

Der er bestemt brug for lempelser på det her område. I dag er der så vidtrækkende og bureaukratiske regler, hvor det kun er de allermest velstående anlæg, der kan få noget ud af ordningen. Og det er ikke godt nok.

Aksel Buchholt
Formand, Brancheforeningen for Biogas

I Brancheforeningen for Biogas glæder man sig over ministerens udmelding, som man betegner som et skridt i den rigtige retning. Men de nuværende regler får bestemt ikke rosende ord med fra formand Aksel Buchholt.

"Der er bestemt brug for lempelser på det her område. I dag er der så vidtrækkende og bureaukratiske regler, hvor det kun er de allermest velstående anlæg, der kan få noget ud af ordningen. Og det er ikke godt nok," siger han. 

Langt bagefter
Mandagens udmelding fra fødevareministeren viser, at han nu har erkendt, at de nuværende regler er alt for strikse, mener Aksel Buchholt.

"Man har jo afsat 100 millioner om året fra 2010-2012, hvor de nu kun har fået udmøntet 30 millioner kroner. Så de er langt bagefter," siger han.

Henrik Høegh ville bestemt ønske, at processen havde været bedre, men han peger på, at et manglende energiforlig også har været en hæmsko i forhold til at få udmøntet flere penge.

"Vi kunne alle sammen ønske os, at vi var kommet hurtigere i gang. Men der er jo desværre de her energiforhandlinger, hvor der er rigtigt mange spørgsmål, der skal besvares," siger han og henviser til, at et kommende energiforlig skal sikre en højere afregningspris for biogas. Det vil give flere succesfulde ansøgninger, mener ministeren.

For meget gylle
Sekretariatsleder i DI Bioenergi, Kristine van het Erve Grunnet, glæder sig over, at ordningen nu bliver forbedret. Men hun vil se de endelige ændringer, før hun vil kalde sig begejstret.

"Vi synes, det er en fin ordning, men at det er godt, at den nu justeres, så man kan få flere ansøgninger. Men vi venter spændt på at se de konkrete ændringer," siger Kristine van het Erve Grunnet, som peger på et helt specifikt område, som bør forbedres.

I den nuværende ordning er det et krav, at 75 procent af den anvendte biomasse kommer fra gylle, og det er en stor hæmsko for ansøgningerne, mener hun.

"Vi kunne godt tænke os, at der bliver bedre mulighed for at bruge andet organisk affald. Det ville klart være det vigtigste at se på for os. Det vil give flere ansøgninger og bedre mulighed for at dele penge ud," siger Kristine van het Erve Grunnet.

Biogasbranchen går dog ikke glip af de midler, som ikke bliver brugt endnu, da de overføres til næste ansøgningsrunde.