Ministerier ser vidt forskelligt på klimaberegninger

KRITIK: Det Miljøøkonomiske Råds klimaberegninger er usikre og kan meget vel undervurdere prisen på den grønne omstilling, lyder det fra Finansministeriet. Modsat mener Klimaministeriet, at vismændene formenligt overvurderer omkostningerne.

Det Miljøøkonomiske Råds beregninger af den grønne omstilling bliver kritiseret fra hver sin side af regeringens ministerier. 
Det Miljøøkonomiske Råds beregninger af den grønne omstilling bliver kritiseret fra hver sin side af regeringens ministerier. Foto: Lars Laursen / Scanpix
Morten Øyen

En ting er Finansministeriet og Klimaministeriet enige om: De tvivler på vismændenes seneste klimaberegninger.

Fakta
Det Miljøøkonomiske Råd

Det Miljøøkonomiske Råds opgave er ifølge loven at belyse samspillet mellem økonomi og miljø, ligesom rådet skal belyse effektiviteten i miljøindsatsen. Rådet blev oprettet i 2007 i forbindelse med en revision af loven om Det Økonomiske Råd.

Formandskabet for De Økonomiske Råd står i spidsen for både Det Økonomiske Råd og det Det Miljøøkonomiske Råd. 
  • Formandskabet er: Professor Michael Svarer, professor Carl-Johan Dalgaard, professor Lars Gårn Hansen og forskningsdirektør Torben Tranæs.
Det Miljøøkonomiske Råd består af formandskabet og yderligere op til 16 medlemmer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer, miljøorganisationer samt regeringen. Derudover sidder der også fire personer, der er særligt kyndige i samspillet mellem økonomi og miljø. Samlet er der 24 medlemmer af Det Miljøøkonomiske Råd.

Kilde: De Økonomiske Råd

Men ministerierne gør det bare fra hver sit hjørne.

Det fremgår af ministeriernes skriftlige kommentarer til den seneste rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd.

Vismændene når i rapporten frem til, at det vil koste 16 milliarder kroner ekstra i energiomkostninger om året, hvis Danmark skal nå i mål med den grønne omstilling i 2050.

Finansministeriet vurderer samlet set, at der er meget betydelig usikkerhed forbundet med kapitlets omkostningsestimater, og at der er risiko for at omkostningerne ved omstillingen er undervurderet. 

Finansministeriet
Skriftligt svar til Det Miljøøkononmiske Råds seneste rapport

Det er en ekstra omkostning på omkring fem milliarder kroner i forhold til Energistyrelsens beregninger.

Men af de skriftlige kommentarer til vismændene fremgår det, at Finansministeriet ikke er imponeret over rapporten.

Undervurderer omkostninger
Claus Hjort Frederiksens (V) ministerium er godt nok enige med den overordnede konklusion om, at klimaudfordringer ud fra en samfundsøkonomisk betragtning bør løses internationalt – og det ”derfor er internationalt, der skal sættes mål for klimapolitikken”.

Men ellers mener ministeriet, at der må tages en række forbehold, når det kommer til vismændenes metodevalg og beregningsforudsætninger.

”Det betyder, at der, ud over usikkerheden ved de enkelte antagelser, også vil være usikkerhed ved samspillet mellem antagelserne,” skriver ministeriet, som vurderer, at der samlet set ”er meget betydelig usikkerhed forbundet med kapitlets omkostningsestimater, og at der er risiko for, at omkostningerne ved omstillingen er undervurderet”.

0:000:00