Mød det nye debatpanel på Altinget | Energi & Klima

INTRODUKTION: Et nyt debatpanel er klar til at skabe debat om forårets varme emner på det energi- og klimapolitiske område. Mød panelets nye deltagere her.

Foråret byder på et nyt debatpanel på Altinget | Energi & Klima. Og der er nok at tage fat på. Med et overstået klimatopmøde i København, der internationalt er blevet kaldt "Floppenhagen", synes der at være rigeligt med udfordringer på det klima- og energipolitiske område i 2010. Ikke mindst for nyudklækkede klima- og energiminister Lykke Friis (V), der i det nye år skal være med til at sikre, at de danske klimamål nås, så Danmark kan gå forrest i verden på klimaområdet.

Læs mere om panelets deltagere her:

<img align="left" src="@nyimg=5969@" />Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet
Peter Pagh har siden 1999 været professor i miljøret ved Det Juridiske fakultet ved Københavns Universitet, og er en aktiv deltager i miljødebatten. Han er uddannet cand.jur., og holder i dag foredrag, forsker og underviser i dansk og international miljøret. Peter Pagh står bag en række videnskabelige arbejder og bøger - primært omhandlende miljøret.

<img align="left" src="@nyimg=5970@" />Martin Ågerup, direktør for CEPOS
Martin Ågerup er født i 1966, og blev i 2004 direktør for tænketanken CEPOS. Han har tidligere fungeret som selvstændig konsulent, samt været tilknyttet Institut for Fremtidsforskning og konsulentvirksomheden Connector A/S. Martin Ågerup er økonom og økonomisk historiker, uddannet ved universiteterne i Bristol og Exeter i England. Han har bidraget til udgivelsen af en række bøger - og står selv bag to. 
 
<img align="left" src="@nyimg=5968@" />Lars Bytoft, formand for Ingeniørforeningen (IDA)
Lars Bytoft er uddannet ingeniør på DTU. Den nu 36-årige ingeniør blev i 2004 valgt ind som den hidtil yngste formand i IDA, og har - før han blev formand for Ingeniørforeningen - blandt andet arbejdet med ejendomsrådgivning og projektudvikling for flere multinationale firmaer.

<img align="left" src="@nyimg=5966@" />Steen Riisgaard, administrerende direktør for Novozymes
Steen Riisgaard har været administrerende diretktør i Novozymes A/S siden 2000, og er uddannet cand.scient. i biologi fra Københavns Universitet. Den 51-årige Steen Riisgaard sidder desuden i bestyrelsen i Verdensnaturfonden i Danmark og er formand for EuropaBio.


<img align="left" src="@nyimg=5967@" />Anders Eldrup, administrerende direktør for DONG Energy
Anders Eldup blev uddannet cand.scient.pol. fra Århus Universitet i 1972, og har siden 2001 været administrerende direktør for DONG Energy. Fra 1991 og ti år frem var han ansat som departementchef i Finansministeriet. I dag er han formand for organisationen Copenhagen Cleantech Cluster, samt medlem af en række bestyrelser - blandt andet Rockwool Fonden.

0:000:00