Mogens Lykketoft til S-regeringen: Stop ny oliejagt i Nordsøen

OLIESTOP: Mens klimaminister Dan Jørgensen (S) har udskudt beslutningen om en ny oliejagt i Nordsøen, lyder der en klar anbefaling fra tidligere S-formand og finansminister Mogens Lykketoft. Meldingen presser regeringen yderligere, vurderer politisk kommentator.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Nordsøolien har historisk bidraget med store summer til statskassen, men nu er det tid til at sætte en udløbsdato for det danske olieeventyr.

Fakta
Sagen kort

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) skal tage stilling til, hvorvidt olieselskaber skal have nye tilladelser til at lede efter og udvinde olie og gas i Nordsøen. De nuværende tilladelser løber frem til 2047 og kan potentielt fortsætte til og med 2052. Men med den 8. udbudsrunde vil produktionen kunne forlænges til 2055.

Energistyrelsen åbnede den 8. udbudsrunde for interesserede olie- og gasselskaber i juni 2018, der frem til 1. februar 2019 kunne ansøge Energistyrelsen om tilladelse til nye olie- og gaskoncessioner i Nordsøen. Det var forventningen, at selskaberne medio 2019 ville få tildelt tilladelserne. I stedet har klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen nu i tre omgange udskudt afgørelsen. Seneste melding er, at en afgørelse om 8. udbudsrunde vil blive taget "på den anden side af sommerferien". 

Enhedslisten, Radikale, SF og Alternativet ønsker alle 8. udbudsrunde annulleret. 
Socialdemokratiet, Venstre og Konservative har ikke en klar melding. 
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ønsker, udbuddet gennemføres.

Det mener den tidligere socialdemokratiske formand og mangeårig finansminister Mogens Lykketoft.

Ifølge Lykketoft bør regeringen følge Klimarådets anbefaling og sætte en stopper for den 8. udbudsrunde i Nordsøen.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har i snart et år udskudt beslutningen om den 8. udbudsrunde, men gennemføres den, vil der kunne åbnes for at udvinde olie og gas fra Nordsøen frem til 2055. Ifølge de danske klimamål skal Danmark være klimaneutral i 2050.

Det her lægger ekstra pres på regeringen i de kommende forhandlinger.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

”Det hænger ikke sammen i mit hoved,” siger Mogens Lykketoft og tilføjer, at hans holdning er ”identisk” med Klimarådets anbefaling.

”Det er klart, at der er nogle afvejninger, og det koster noget. Men det hænger efter min opfattelse ikke sammen at fortsætte nye efterforskninger efter olie, der skal køre ud over 2050, når vi ved, at en hovedbetingelse for at løse det globale klimaproblem er, at vi i god tid inden 2050 er holdt op med at bruge fossile brændsler,” siger Mogens Lykketoft, der stoppede i Folketinget efter valget i 2019.

Investeringer vil falde
Den tidligere finansminister fortæller, at han udmærket ved, hvor meget nordsøolien har bidraget til den danske statskasse historisk, men at det slet ikke er et billede, man skal forvente fremover.

”Jeg tror, de regnestykker, nogen har lavet af, hvad det her vil koste, er vildt overdrevne. Der er ingen tvivl om, at udbyttet i at investere i fossil energi vil falde dramatisk i den periode, der går op til 2050,” siger han.

{{toplink}}

0:000:00