Debat

Morten Helveg: EU-strategi for havvind er godt nyt for Danmark

DEBAT: EU's vej væk fra fossile brændsler bliver belagt primært med havvind. De enorme dimensioner, unionen lægger op til i sin nye strategi, bør få den danske regering op i gear, skriver Morten Helveg. 

EU-kommissionens nye strategi for havvind er godt nyt, men ambitionerne skal op, skriver Morten Helveg.
EU-kommissionens nye strategi for havvind er godt nyt, men ambitionerne skal op, skriver Morten Helveg.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Helveg Petersen (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Der er masser af godt nyt både for klimaet, EU og Danmark i EU-Kommissionens nye strategi for havvind, som offentliggøres torsdag i denne uge.

For det første skal EU’s produktionskapacitet af elektricitet og grøn energi fra havvindmøller ifølge Kommissionen gøres hele femogtyve gange større i løbet af de næste 30 år. De 23 gigawatt havvindskapacitet, som er installeret i dag, skal inden år 2050 mangedobles til en kapacitet på i alt 300 gigawatt, hvilket svarer til cirka 300 millioner europæiske husstandes elforbrug.

Selvom det tal selvfølgelig godt kunne være større, vidner det om, at Kommissionen ser havvind som den kommende storleverandør af vedvarende energi til EU og som en afgørende hjørnesten i EU’s grønne omstilling på vej mod klimaneutralitet i 2050. EU’s vej ud af kul, olie og fossile brændstoffer bliver med andre ord hovedsageligt belagt med havvind.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

For Danmark er det godt nyt. Kommissionen anslår, at det vil koste i alt 789 milliarder euro og skabe 62.000 nye jobs i offshore vindindustrien at nå i mål med strategien. Med Vestas, Ørsteds og andre danske virksomheders ekspertise i havvind, kan vi godt gøre os forhåbninger om, at der over de næste 30 år bliver hevet både vækst og tusindvis af arbejdspladser hjem til Danmark.

Hybrid havvind 
Derudover styrker strategien også de danske visioner om, at Danmark med en energiø og store investeringer i havvindmøller kan skabe et nyt Nordsøeventyr, hvor olieindtægter bliver udskiftet med eksport af grøn energi fra havvind.

Op imod 170 gigawatt af de i alt 300 gigawatt af den kommende europæiske havvind skal etableres i Nordsøen, der med sine enorme vindressourcer bliver europæernes største vedvarende energikilde.

Morten Helveg
Medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre

Kommissionen lægger i sit udspil op til mere samarbejde mellem EU-landene om havvind, en tværnational infrastruktur og fælles europæiske markeder for havvind, og det baner vej netop for den slags projekter.

I EU er der kun ét eksempel på en såkaldt hybrid havvindmøllepark, der er forbundet til to lande, og som deler ledningsinfrastruktur. Det er Krieger Flak imellem Tyskland og Danmark, der i dag opererer under to sæt nationale regler, fordi der mangler fælles EU-lovgivning på området.

Det vil kommissionen lave om på for at skabe grobund for flere hybride vindmøllerparker og en fælles brug af ledningsnettet, så elektriciteten kan ledes ind til to eller tre EU-lande, for eksempel via netop en energiø.

Strategien sigter på, at de bedre vilkår for hybride havvindmølleparker sammen med nye regionale off shore udbudszoner fremover vil skabe en europæisk integration, som sikrer, at elektriciteten finder vej til de europæiske elektricitetsmarkeder og bliver brugt.

For små ambitioner
Det er også godt nyt for Danmark, for vi kan nu se, hvordan en energiø og en massiv satsning på havvind i Nordsøen rent faktisk en dag kan blive et eksporteventyr, fordi der nu skal åbnes op for et europæisk marked.

EU må fremover sørge for at skabe et egentlig indre marked for elektricitet, så de EU-lande, der investerer stort i at udnytte deres havvindressourcer for eksempel i Nordsøen, kan skabe en god europæisk forretning. Ellers når EU ikke op på 300 gigawatt havvindkapacitet i år 2050.

Havvindstrategien rummer meget positivt, men på ét punkt er den dog for uambitiøs. For vejen imod de 300 gigawatt havvind skal ifølge Kommissionen gå over en milepæl i 2030, hvor der skal kunne produceres 60 gigawatt havvind indenfor EU. I dag produceres der 23 gigawatt, så der skal altså etableres 37 gigawatt havvind mere på ti år.

Det er i mine øjne for lidt til at sikre de investeringer og den udvikling af havvind og energiøer, som gør, at EU kommer stærkt fra start og fortsat er førende indenfor havvind om ti år. For vi er i en international konkurrence, og det er ikke kun os europæere, der har set, at havvindmøllerparker kan blive morgendagens grønne oliebrøde.

Som Saudi-Arabien og olien
EU er i dag førende indenfor havvind og har 42 procent af den globale kapacitet, men i 2018 stod Kina for næsten havdelen af de globale investeringer i havvind, og vi kan fortsat vente hård konkurrence fra den kant fremover.

Samtidig vil USA ovenpå Joe Bidens valgsejr efter alt at dømme også investere mere i havvind. Og endelig, ja, så har premierminister Boris Johnson også meldt ud, at havvind skal være for Storbritannien, hvad olie har været for Saudi-Arabien. Han planlægger, at Storbritannien i 2030 skal have 40 gigawatt havvind, og i det lys alene er EU’s 60 gigawatt ikke ambitiøst nok.

Vi må som minimum op på 70 eller helst 80 gigawatt, hvis vi i EU vil have en vindmøllerindustri, som også i 2030 er verdens førende. For det er netop her, at det helt store eventyr for havvind og vindmøllebranchen kommer til at ske. I alt skal der installeres mellem 10 og 12 gigawatt havvind årligt i løbet af tyve år fra 2030 og frem, hvis målsætningen om EU's kapacitet på 300 gigawatt havvind i 2050 skal virkeliggøres.

Regeringen skal i gear
Så meget havvind vil - alt afhængigt af den teknologiske udvikling - fylde et areal på op imod to gange Danmarks størrelse. Det vidner om, hvor gigantisk et anlægsprojekt Europa står overfor, hvis EU skal opnå klimaneutralitet i 2050.

De enorme dimensioner bør få den danske regering op i gear. For hovedparten, mit bud er op imod 170 gigawatt af de i alt 300 gigawatt, af den kommende europæiske havvind skal etableres i Nordsøen, der med sine enorme vindressourcer bliver europæernes største vedvarende energikilde.

Den danske klimaplans mål om at etablere tre gigawatt havvind og en energiø i Nordsøen inden 2030 er en god start. Men hvis Danmark for alvor vil satse på et nyt Nordsøeventyr, må vi ikke hvile på laurbærerne.

Tyskland og Holland planlægger også at bygge havvind og energiøer i Nordsøen. Kommer de først, kan det meget vel blive dem, som sætter sig på hovedparten af eksporten og et europæisk marked for elektricitet. Med Kommissionens nye havstrategi i EU som inspiration og rettesnor, kan regeringen nu tænke stort og europæisk, så vi i Danmark sikrer os vores andel af det europæiske Nordsøeventyr.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Helveg Petersen

MEP (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00