Naboer til kæmpevindmøller: Landvind er unødvendigt, dyrt og generende

Af Tone Brix-Hansen og Henriette Vendelbo
Henholdsvis formand og talsmand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Christian Kjær, direktør i Danmarks Vindmølleforening, og Jan Hyllebjerg, administrerende direktør i Vindmølleindustrien, har 13. december 2016 et indlæg i Altinget med en række påstande om Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller (LNtK) og vores kritik af industrien og energisektoren.

Medregn de menneskelige omkostninger af landvindmøller
Christian Kjær og Jan Hylleberg påstår, at vi i LNtK sammenligner æbler og pærer, når vi drøfter priserne for land- og havvind. Netop fordi det er svært at forudsige prisen for de to respektive energiformer, og fordi deres sammensætning er helt forskellig, har vi kun set på de aktuelle priser med udgangspunkt i det seneste års elpriser, dagens støtteordning for landvind og den glædeligt lave pris for Kriegers Flak.

For andre havmølleparker ville det se anderledes ud. Pointen er, at man fremover forventer yderligere faldende priser for havvind – hvilket Energiministeren også glæder sig over – og at havvind nu er blevet konkurrencedygtig. Ministeren ser endda i kortene, at havvind vil blive stadig mere konkurrencedygtig på prisen og kunne konkurrere med konventionel energi.

Det ville være interessant at se et regnestykke som inkluderer destruktion af ejendomsværdier, landskaber og naturværdier i prisen for landvind.

150 meter høje vindmøller og vindmølleparker på 20-50 stk. vindmøller, som man ser stadig flere af i dag, har en voldsomt påvirkning på og omkostning for deres omgivelser. Hvordan ser omkostningen for landvind mon ud, hvis man skal inkludere naturens, landskabernes, ejendommenes og menneskernes pris i den?

Vi ser desværre mange eksempler på, at vindmølleprojekter trumfes igennem på særdeles tvivlsomt og sågar ulovligt grundlag.

Tone Brix-Hansen og Henriette Vendelbo, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Lovregler gradbøjes
Landmøllerne bliver kun opstillet der, hvor lokaldemokratiet tillader det, skriver direktørerne. Det lyder fint, og nogle steder fungerer det sikkert også.

Men mange steder – langt flere end 100 steder i Danmark – gør det ikke. Vi ser desværre mange eksempler på, at vindmølleprojekter trumfes igennem på særdeles tvivlsomt og sågar ulovligt grundlag og med minimal information til offentligheden. Lovregler gradbøjes. Såkaldt ”værdifuldt landskab” ændres med et pennestrøg til almindelig landbrugsjord, hvor der så kan stilles møller op. 

Opstillingen af vindmøller er investordrevet og tilfældig, godt støttet af et voldsomt pres på kommunerne, grænsende til tvang, for at leve op til stadig mere mærkværdige målsætninger. Den seneste, vi har hørt om, er, at hver enkelt kommune selv skal producere den samme mængde grøn el som al den el, der til sammen forbruges inden for kommunens grænser.

Tænk over det en gang: Vi får jo også el fra centrale kraftværker og havmølleparker. Skal det ikke regnes med? Med denne påtvungne målsætning lægger man op til en voldsom, skattefinansieret overproduktion af el. Kan man abstrahere fra sagens alvor (og fra regningen, der følger med), er det helt morsomt fundet på.

Vi kritiseres for ikke at nævne grøn ordning og andre særordninger for vindmøllenaboer. Grøn ordning er et symbolsk beløb per vindmølle, som udbetales til kommunen, der kan vælge at give pengene videre til lokalsamfundet. Grøn ordning er desuden under afvikling.

Værditabsordningen giver kun symbolske erstatninger til visse naboer, og køberetsordningen virker ikke efter hensigten. Vindmølleandele, som ikke sælges, falder tilbage til opstiller, der således har en stor motivation for at skrive et prospekt, som fremhæver projektets risici i en sådan grad, at ingen udenforstående ønsker eller kan få finansiering til at købe af andelene.

I mange tilfælde er den lokale ejerandel i projekterne derfor meget lille.

Uklare miljødeklarationer
Så var der anklagen for at se ”helt skævt” på miljødeklarationen.  Den rammer helt plet og alligevel helt ved siden af.

Vi kan godt se, at Energinet.dk har ændret deres forklaring af hvad en generel deklaration og en miljødeklaration er. Tidligere hed det, at den generelle deklaration fortalte, hvor strømmen i vores stikkontakter kommer fra. Nu hedder det, at miljødeklarationen gør dette. 

Den generelle deklaration tager højde for den handel med grønne certifikater, import og eksport af el, som hele tiden foregår. Miljødeklarationen angiver den miljømæssige påvirkning fra den danske produktion af strøm, og kun i timer med nettoimport vil importeret el fra nabolandene indgå i det danske forbrug. Ingen af deklarationerne er formentlig helt retvisende. 

Givet er, at leverancer af el fra vores nabolandes atomkraftværker og kulkraftværker er en forudsætning, både for dækning af det danske behov for backup til vindmøllerne og for at dække regional efterspørgsel, men også for den internationale handel, som medlemmer af Dansk Energi (eks. Energinet) hele tiden fører.

Vær åben om økonomien
Og så er der virkelig store nyheder, kan vi forstå. Danmark tjener penge på handel med vindmøllestrøm, siger I – det er helt nyt for os!

Vi ved, at det har været et problem, at vi ikke kan styre produktionen af vindkraft og således heller ikke import eller eksport ved gunstige efterspørgsels- og prisniveauer.  Hvis dette har ændret sig til noget positivt, er det sandelig glædeligt. Det vil vi meget gerne se dokumentation for.

Direktørerne påstår igen, at vindmølleprojekter har en positiv økonomisk indvirkning på den lokale økonomi. Det brugte vi i vores indlæg en del spalteplads på at dokumentere, at de ikke har.

I dokumenterer heller ikke, at jeres påstand har noget på sig. I fremfører den blot som en sandhed. Det er en af mange positive myter om vindmøller, som I har skabt. Vi henviser igen til undersøgelsen af Aalborg Universitet som viser, at de lokale økonomiske effekter af vindmøller er mikroskopiske, hvis de overhovedet er til stede.

Fremtiden ligger på havet
Vi gentager fra sidst: Når havvind er blevet konkurrencedygtig, og når der er udsigt til at havvind bliver endnu mere konkurrencedygtig i den nære fremtid, giver det ingen mening at blive ved med at støtte udbygningen med vindmøller på land.

Grønne kapitalfonde og andre professionelle investorer har for længst fattet det og har bevæget sig væk fra landvind og hen til havvind og solenergi. Drop den unødvendige, dyre og generende landvind – den er ikke en del af den grønne fremtid.

Landmøller er først og fremmest til for at forvandle massive offentlige støttebeløb til solid bundlinje for deres ejere. Det tjener ikke almenvellets interesser, og derfor bør støtten omlægges, så vi får langt mere grøn omstilling for samfundets investering i energisektoren.

Fremtiden for vindenergi ligger på havet og i opfindelsen af lagringsteknologi.