Om  
Lotte Rosenberg

Nature Energy henter ny kommerciel chef hos Ørsted

Lotte Rosenberg får direktørrolle i Danmarks største biogasproducent Nature Energy efter 14 år hos Ørsted.

Birk Sebastian Kotkas

Lotte Rosenberg er per 1. september tiltrådt som ny kommerciel chef hos biogasproducenten Nature Energy. Her skal hun blandt andet være med til at starte en række nye projekter i Danmark og internationalt i de kommende år.

Det oplyser Nature Energy i en pressemeddelse.

Lotte Rosenberg kommer til Nature Energy fra energiselskabet Ørsted, hvor hun har arbejdet siden 2007.

"Nature Energy er en utrolig spændende virksomhed, der har en stor aktie i den grønne omstilling i Danmark, og jeg glæder mig meget til at starte. Jeg har gennem min karriere i Ørsted været involveret i virksomhedens imponerende transformation til vedvarende energi, og jeg vil selvfølgelig trække på de erfaringer, når jeg nu tiltræder i Nature Energy," udtaler hun i pressemeddelelsen.

Lotte Rosenberg er uddannet jurist fra Aarhus Universitet i 1998. Før hun kom til Ørsted har hun arbejdet som advokat hos Bech Bruun fra 1998 til 2007.

0:000:00