Naturgaskunder sparer 50 millioner kroner

KORT NYT: Energitilsynet har i en afgørelse pålagt de tre danske distributionsselskaber på naturgasmarkedet at blive mere effektive. Naturgaskunder kan dermed se frem til en samlet besparelse på knap 50 millioner kroner.
Kristian Andersen

De tre danske distributionsselskaber på naturgasmarkedet skal være mere effektive. Det har Energitilsynet netop besluttet i en afgørele.

Effektiviseringen vil sætte en dæmper på prisudviklingen af naturgas. Dermed kan naturgaskunder se frem til at spare knap 50 millioner kroner på gasregningen de næste 4 år. Det skriver Energitilsynet i en pressemeddelelse.

Se hele Energitilsynets afgørelse her.

Energitilsynets afgørelse betyder, at landets tre distributionsselskaber - samlet set - i de næste 4 år årligt skal reducere de samlede driftsomkostninger.  

Energitilsynets afgørelse fordeler sig både på et generelt og et selskabsspecifikt effektiviseringskrav.

Det generelle krav er baseret på tal om udviklingen i produktiviteten i Danmark samt produktivitetsudviklingen i udenlandske gasdistributionsselskaber, mens det selskabsspecifikke krav, som er rettet på hvert enkelt selskab, er baseret på en analyse af effektiviteten i selskaberne via en sammenligning af selskabernes driftsomkostninger.

Energitilsynets afgørelse fastlægger samtidig et loft over, hvor meget selskaberne må opkræve hos kunderne i perioden 2014-2017.

0:000:00