Naturgenopretning – også på havet, tak!

Af Katherine Richardson
Professor, biologisk oceanografi, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, leader, Sustainability Science Center, Københavns Universitet

Grundstenene for den velstand, vi i dag nyder i Danmark, blev lagt i dyrkning af jorden. For 150 år siden var adgang til jord en begrænsende faktor for samfundsudvikling, og alle sejl blev derfor sat for at øge landbrugsarealer. Alle kender for eksempel til den store indsats bag de opdyrkede danske hedearealer. Væggene pyntes den dag i dag i mange jyske hjem med hædersdiplomer, der markerer den store indsats, husstandens forfædre udøvede for at frugtbargøre den danske hede.

De fleste ved dog også, at der i mange tilfælde nu hænger tilsvarende beviser side om side med diplomerne, som anerkender senere generationers indsats for at genetablere heden fra den landbrugsjord, det ikke længere kunne betale sig at dyrke.

Gæld til naturen
Overordnet kan man sige, at vores forfædre "lånte" større naturområder til at udvikle samfundsværdi. Når værdiskabelse ikke længere var muligt fra de pågældende naturområder, indså samfundet, at det havde en forpligtigelse til at give de arealer tilbage til naturen, og heden er blevet genoprettet. Naturgenoprettelse kan således betragtes som tilbagebetaling af et lån udtaget på et tidligere tidspunkt i samfundsudviklingen.

Det var dog ikke kun heden, der blev opdyrket i det 19. århundrede. Landindvinding af kystarealer var også udbredt. Ved første øjekast kan de områder, der blev indvundet fra havet og omdannet til landbrugsjord, virke ubetydelige i forhold til størrelsen af de indre danske farvande, og man vil måske hurtigt konkludere, at landindvindinger umuligt kan have påvirket naturen i havet. Imidlertid er alle havarealer ikke ens, og netop de meget kystnære, lavvandede områder har en særlig betydning for naturen i havet!

Lavvandede kystarealer er særligt vigtige
Det er på disse arealer, at store mængder sollys kan trænge helt ned til bunden og understøtte plantevækst. Det gør områderne til særlig rige fødekamre for fisk, fugle og bunddyr. Man vurderer, at der årligt produceres op til ca. 20 kg biomasse pr. kvadratmeter på bunden af kystlaguner i de indre danske farvande. Foruden at udgøre et rigt fødegrundlag for mange organismer danner den tætte plantevækst også et effektivt et skjul for mindre fisk og andre organismer som beskytter dem fra havets sultne rovdyr.

"Lånet" af de naturarealer til fordel for Danmarks udvikling har haft betydning for havets natur. Ser man på et område som Gyldensteen Strand på Nordfyn, hvor ca. 616 ha fjordareal blev inddæmmet i 1871, vil den inddæmning have medført et tab på over 120.000 ton potentielt fiske- og fuglefoder om året! 

Katherine Richardson
Professor, biologisk oceanografi, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, leader, Sustainability Science Center, Københavns Universitet

Lavvandede kystarealer er derfor meget vigtige for havets natur. Ved landindvindinger over tid har vi fjernet ca. 1/3 af Danmarks havareal, hvor vanddybden er under ca. 1 m. Der er ingen tvivl om, at "lånet" af de naturarealer til fordel for Danmarks udvikling har haft betydning for havets natur. Ser man for eksempel på et område som Gyldensteen Strand på Nordfyn, hvor ca. 616 ha fjordareal blev inddæmmet i 1871, vil den inddæmning have medført et tab på over 120.000 ton potentielt fiske- og fuglefoder om året!

Lånet skal tilbagebetales nu
De økonomiske vilkår for landbruget har som bekendt ændret sig siden 1800-tallet, og mange af de landbrugsarealer, som er baseret på landindvindinger, udgør i dag ikke gunstig landbrugsjord. Dertil kommer, at vandstandsstigninger og ændringer i stormflodsmønstre vil gøre det dyrere og dyrere, at holde vandet ude af disse arealer. Det er derfor tid til at tilbagebetale vores lån af havets natur ved at genoprette mange af disse områder!

Udfordringen er dog, at vi i dag ved meget lidt om, hvordan man bedst giver aflagt landbrugsjord tilbage til havet. Skal man anlægge en hård bund, inden området oversvømmes,  fjerne nærringssaltene, pløje eller lade vegetationen blive? Heldigvis er der et forsøg i gang, netop på Gyldensteen Strand, hvor Aage V. Jensen Naturfond er ved at genetablere en ca. 214 ha kystlagune. Den viden, der høstes i forbindelse med projektet, vil være af stor værdi, når vi forhåbentlig snart beslutter os for at tilbagebetale lånet af havets naturarealer.