Debat

Fond: Den grønne revolution kræver større interesse for naturfagene

DEBAT: Vi har brug for en naturvidenskabelig renæssance, hvor naturvidenskaben får en central plads i vores kulturelle selvforståelse. Kun på den måde kan vi skabe de nødvendige kompetencer til at nå regeringens klimamål, skriver Peter Sand.

Vi skal have flere børn og unge til at kaste sig over de såkaldte STEM-fag (<i>science, technology, engineering, math</i>), mener Peter Sand.
Vi skal have flere børn og unge til at kaste sig over de såkaldte STEM-fag (science, technology, engineering, math), mener Peter Sand.Foto: Kristian Juul Pedersen/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Sand
Direktør for fonden Naturkraft

Regeringen har sat nogle fantastiske klimamålsætninger, som samtidig er blandt de mest ambitiøse i verden.

Men vi har ikke en jordisk chance for at indfri disse mål, hvis ikke vi mobiliserer en langt bredere fascination af og mere kvalificeret forståelse for naturvidenskaben i den brede befolkning.

Ja, i virkeligheden en slags naturvidenskabens renæssance, som giver naturvidenskabelige perspektiver og problemer en mere central og betydningsfuld plads i vores kulturelle selvforståelse, og som på sigt vil udmønte sig i, at flere børn og unge vil kaste sig over STEM-fagene (science, technology, engineering, math).

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Sådan får vi innovative kompetencer
Først når det sker – når naturvidenskaben har sat sig igennem som noget, der fanger og interesserer det brede Danmark – kan vi sige, at vi har en bæredygtig strategi for at udvikle den fødekæde, der skaber de konkrete innovative kompetencer til at gennemføre den grønne revolution.

Alle ved, at den bedste læring, den bedste forskning og den bedste innovation udspringer af fascination. Fascination er det brændstof, som kreativitet og nybrud er gjort af.

Vi bliver med andre ord nødt til at forstå den kulturelle side af naturvidenskaben for at kunne løfte vores kompetencer. 

Peter Sand
Direktør, Naturkraft

Derfor bør der allerede på dette års finanslov afsættes midler til at vække den brede befolknings interesse for naturvidenskaben og naturvidenskabelige problemstillinger.

Faktisk handler det jo ikke kun om den grønne omstilling. For en sådan naturvidenskabelig renæssance og det medfølgende kompetenceløft vil også få en afgørende betydning for den danske samfundsudvikling generelt og konkurrencestatens placering i det internationale kapløb om knowhow og investeringer.

Vi lever i vores del af verden af vores viden, herunder ikke mindst vores evne til vedvarende at forstå naturen bedre og bedre og på denne baggrund udvikle ny medicin og ny teknologi, der gør vores hverdag lettere, vores samfund endnu mere agilt og gearet til at indfri de ønsker, vi har for fremtiden.

Det ambivalente forhold til naturvidenskab
De naturvidenskabelige fags største udfordring er ofte, at de fleste mennesker har et noget ambivalent forhold til dem.

På den ene side er vi alle sammen bevidste om, at de fleste fremskridt i verden finder sted på et fundament af naturvidenskab, og alle er således enige om, hvor vigtige de er.

På den anden side har fagene også ry for at være sværere, mere komplekse og dermed mindre tilgængelige end de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag.

I store dele af befolkningen medfører dette en pudsig blanding af stor respekt for fagene og en manglende lyst til selv at beskæftige sig professionelt med dem.

Vi skal støve naturvidenskaben af
Den naturvidenskabelige renæssance skal derfor tage udgangspunkt i at omdanne det, der for mange virker som svært tilgængelige discipliner, der udøves i fjerne laboratorier, til i stedet at handle om spændende udfordringer, som langt flere af os kan være med til at løse.

Kort sagt: Vi har en stor, presserende samfundsopgave, der handler om at støve naturvidenskaben af ved at vise den fra en anden side.

Eller rettere sagt skal vi vise naturen, som den netop er: Ikke et støvet foretagende fuld af tal og formler, men et levende, fascinerende spil af kræfter, der definerer vores liv.

Intet er da mere meningsgivende end beskæftigelsen med netop det.

Den naturvidenskabelige renæssance skal føre til, at vores kulturelle selvforståelse bliver udvidet, så det at tage stilling til naturvidenskabelige problematikker bliver lige så selvfølgeligt som at have en holdning til sundhedsvæsenet, indvandring eller kollektiv trafik.

Afsæt penge på finansloven
Vi kan stadig nå at begynde allerede på næste års finanslov. Et oplagt sted at starte ville netop være et markant løft af VPAC, som er det mere mundrette navn for Tilskudsordningen for Videnspædagogiske Aktivitetscentre.

Det vil sige centre, som ifølge den officielle beskrivelse fra Børne- og Undervisningsministeriet ”bygger på vidensformidling via publikums aktive deltagelse”, og som netop fokuserer på ”en alternativ og supplerende formidling af vanskeligt tilgængelige fænomener og begreber”, herunder naturvidenskaben.

I det aktuelle finanslovsforslag for 2020 er der blot afsat 17,8 millioner kroner til VPAC, hvilket er et betydeligt fald på 1,5 millioner kroner i forhold til 2018.

Derfor er idéen med VPAC glimrende
Dansk Industri har stillet forslag om at gøre denne pulje markant større, særligt med henblik på at styrke centre inden for naturvidenskab og teknisk videnskab. For fødekæden til STEM-uddannelserne kan som sagt kun styrkes ved at animere flere unge til at interessere sig for tekniske og naturvidenskabelige områder.

Naturkraft, den kommende oplevelsesarena for naturens kræfter ved Ringkøbing, støtter naturligvis op om dette forslag. Ikke kun fordi vi åbenlyst imødekommer både VPAC’s målsætning og Dansk Industris ønske om at styrke danskernes STEM-kompetencer. Også fordi den generelle idé med VPAC ganske enkelt er glimrende.

Det er netop gennem aktiv deltagelse og stærk formidling, at vi som mennesker lærer at begribe komplicerede og hidtil uforståelige fænomener. Det er, når vi oplever naturens mangfoldige kræfter på vores egen krop, at de sætter sig i os, og vi tager det første skridt til at forstå dem bedre og måske endda beskæftige os med dem professionelt.

Vi må ikke miste momentum
Vi bliver med andre ord nødt til at forstå den kulturelle side af naturvidenskaben for at kunne løfte vores kompetencer.

Den, der handler om, at ikke blot børn og unge, men også voksne og ældre møder naturkræfterne som oplevelse, forholder sig til dem som fundamentale for alle aspekter af vores liv – lige fra anlægget af en ny motorvej over udviklingen af vital medicin til designet på den nye smartphone – og diskuterer den ved middagsbordet, ligesom vi diskuterer politik og sociale medier.

Lad os starte med det samme. Det er afgørende med politisk handling nu. Ellers mister vi momentum for den grønne omstilling og den generelle udvikling af naturvidenskabelige kompetencer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Sand

Bestyrelsesformand, Kattegatcentret, bestyrelsesmedlem, Stevns Klint Experience Aps, konsulent, Maltfabrikken, Ebeltoft
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1994)

0:000:00