Netto-direktør: Forbrugernes adfærd og indkøb gør en enorm forskel for klimaet

DEBAT: Supermarkeder og detailhandlen har mulighed for at påvirke forbrugernes adfærd i en mere bæredygtig retning. Det kræver blandt andet god klimakommunikation, CO2-skat og en oprydning i gamle afgifter, skriver Nettos direktør, Michael Løve. 

Af Michael Løve - formand for regeringens klimapartnerskab for handel og direktør i Netto

Vores opgave i Klimapartnerskabet for Handel var at komme med konkrete forslag til, hvordan handlen kan bidrage til at reducere klimabelastningen.

Som branche har vi ikke et stort direkte CO2-aftryk. Til gengæld har vi unikke forudsætninger for at påvirke det danske og det globale klimatryk gennem det, vi vælger at markedsføre og handle med.

Forbrugernes adfærd og indkøb gør en enorm forskel for klimaet, og præcis det kan handelsbranchens 34.250 detail- og engrosvirksomheder og knap 300.000 kolleger selvfølgelig påvirke positivt.

Ikke ved at tage ting væk fra kunderne, men ved at bruge vores daglige kamp om kundernes gunst til at friste til et mere klimavenligt forbrug.

Nogle varer er bedre end andre
Nogle varer belaster klimaet mere end andre. For eksempel på grund af den måde, varen produceres på, afstanden, den skal transporteres, eller dens holdbarhed.

Dagligvarehandlen er rimelig langt med at beregne klimaaftrykket fra forskellige fødevarer, så lad os starte her, hvor forbrugerne kommer hver dag. På den måde kan vi hjælpe med at opbygge en større bevidsthed til at træffe bæredygtige valg. 

Vi tror på, at en klimadatabase med et fælles datagrundlag for fødevarers CO2-aftryk vil være en af løsningerne. Der eksisterer allerede data, og den grønne tænketank Concito lancerer en offentlig klimadatabase med 500 fødevarers klimaaftryk.

Det vil gøre det muligt at sammenligne på tværs af varer og herved guide forbrugeren bedre. Det skal nemlig være nemmere og mere fristende at gøre sit forbrug mere klimavenligt. Vi foreslår enslydende og vedvarende klimakommunikation til forbrugerne – en af vores andre anbefalinger indenfor dette område.

Markedskræfterne skal arbejde for klimaet
Hele afgiftsstrukturen skal have et klimaeftersyn, så vi med en ny afgiftsstruktur får markedskræfterne til at arbejde for klimaet.

Mange afgifter på nonfood og fødevarer er tænkt i anden tid, og nogle afgifter modarbejder direkte incitamentet til at agere klimavenligt. 

Et godt eksempel er plastafgiften - en flad afgift, som ikke differentierer mellem plasttyper eller friholder genanvendt plast - og derfor hverken styrker genanvendelse i den cirkulær økonomi eller fører til at reducere det store antal forskellige plasttyper, der hæmmer genanvendelsen.

Derudover anbefaler vi også, at reglerne for donation af overskudsvarer forenkles kraftigt, så brugbare varer ikke kasseres, bare fordi det er billigst for virksomheden.

Der arbejdes nu aktivt fra flere partiers side for en CO2-afgift. Sådan en afgift vil i høj grad sætte markedskræfterne i spil til klimaets fordel, hvis den skrues rigtigt sammen, men det er også vigtigt, at vi rydder op i de andre afgifter, så vores almindelige dagligvarer ikke bare bliver dyrere for forbrugerne.

Emballagen må ikke gå til spilde
Den rigtige emballage er afgørende for fødevaresikkerheden og for at minimere madspild. Men det koster ressourcer at producere emballage, og derfor er det vigtigt, at vi kan genbruge den.

Handlen har gennem de seneste år arbejdet meget med at ensrette emballagedesigns, så emballagen kan genanvendes.

Hvis det arbejde – bogstavelig talt – ikke skal ende på forbrændingen, så er det afgørende at ensrette sorteringen på tværs af de 98 kommuner. Og derfor er det brede affaldsforlig, som netop er blevet indgået på Christiansborg, meget positivt, da det netop vil betyde mere ensartede piktogrammer og sortering. 

Vi er dog også nødt til at sikre, at genanvendelsessektoren har klare grænseflader, så der kommer en større skala og dermed villighed hos private investorer til at bygge den teknologi, som kan sikre innovation, høj effektivitet og en høj kvalitet af det sorterede affald.

Det er også en del af det nye affaldsforlig, som vi ser nu frem til, da det kan komme til at gøre en reel forskel, så vi får genanvendelsen i Danmark markant op.

Og så er der selve varen. Fødevarer spiser vi, mens vi med tøj bruger det indtil, at det ikke er på mode længere eller er slidt. Når den tid kommer, skal det også genbruges. Men der er alt for lidt viden om, hvordan vi gør tekstiler genanvendelige, så her er vi nødt til at skabe mere viden, hvis vi skal blive bedre til det.

Vi skal bruge danskernes engagement
Flertallet af danske forbrugere har store ambitioner for klimaet. Seneste valg var et klimavalg, og handlen mærker kundernes fokus på klima hver dag.

Det skal vi udnytte positivt, for danskerne ønsker at tage et ansvar. Klima-øer og tilskud til grønne teknologier er fantastiske initiativer, som vil gøre Danmark førende.

Der er dog også væsentligt potentiale i initiativer, som mere direkte involverer danskerne gennem deres valg i dagligdagen. Og det er netop det, Klimapartnerskabet for Handel har haft fokus på.

Forrige artikel Biogas Danmark: Sådan gør vi tung transport mere klimavenlig uden at slå hul i statskassen Biogas Danmark: Sådan gør vi tung transport mere klimavenlig uden at slå hul i statskassen Næste artikel Klimapartnerskab: Corona får ikke luftfarten til at sænke de grønne ambitioner Klimapartnerskab: Corona får ikke luftfarten til at sænke de grønne ambitioner
Velux Fondene: Vi har mod på mere grøn impact

Velux Fondene: Vi har mod på mere grøn impact

GOD INVESTERING: Velux Fondene har forstærket deres fokus på investeringer, der både gavner bundlinjen og miljøet. Ikke på grund af markante resultater endnu, men fordi de tror på, at de gode afkast vil komme.