Debat

Ngo'er: Dansk forhandlerteam skåret ned til sokkeholderne ved COP23

DEBAT: Mere progressive lande som Sverige, Tyskland og Frankrig går i stigende grad uden om Danmark, når der skal skabes klimalederskab i EU. Måske fordi vi har prioriteret selv at slippe for høje klimamål frem for at kæmpe for et højere ambitionsniveau, skriver Troels Dam Christensen, 92-gruppen.

Placeholder image
Med et USA, der er ude af Paris-aftalen, er der i den grad brug for lande, der prioriterer klimaprocessen internationalt. Foto: Youtube/Club for Growth
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Troels Dam Christensen
Sekretariatsleder, 92-gruppen

Så er COP23-klimatopmødet i gang i Bonn. Årets klimatopmøde sker på et dystert baggrundstæppe. Op til mødet har diverse rapporter vist, hvor meget det haster med øget handling, hvis vi skal have en chance for at undgå de værste globale klimaændringer.

Rapporter peger på akut handling
Den verdensmeteorologiske organisation WMO udsendte 30. oktober en rapport, der viser, at CO2-indholdet i atmosfæren i 2016 endnu en gang slog en ildevarslende rekord og nu er på det højeste niveau i 800.000 år. Sidste gang der var et lignende niveau i atmosfæren var for tre til fem millioner år siden, hvor den globale temperatur var to-tre grader varmere og vandstanden i havene 10-20 meter højere.

Tilsvarende viser UNEP i deres årlige Emission Gap Report, at de nationale klimaplaner, som verdens lande har lovet at opfylde under Paris-klimaaftalen, kun udgør omkring en tredjedel af den indsats, der skal til for at holde Paris-aftalens temperaturmål på en maksimal temperaturstigning på et godt stykke under to grader. Der skal altså gennemføres en langt større indsats, hvis vi skal kunne holde Paris-aftalens temperaturmål og dermed beskytte kloden mod de mest ødelæggende klimaændringer.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til debat@altinget.dk

Ved starten af COP23 kom WMO så med endnu en rapport, der viser, at 2017 med stor sandsynlighed bliver et af de tre varmeste år, der nogensinde er målt, og at disse tre år er 2015, 2016 og 2017.

Alle tre rapporter peger samtidig på, at det haster akut med øget handling, hvis vi skal have en chance for at holde de temperaturmål, der er aftalt i Paris-aftalen. CO2 er mange hundrede år i atmosfæren, og det budget, vi har for yderligere drivhusgasudslip til atmosfæren, vil være opbrugt inden for få år, hvis ikke vi styrker indsatsen hurtigt.

Lars Christian Lilleholt (V) deltager godt nok på COP23, men ser ud til at tage hjem før de afsluttende og afgørende forhandlinger.

Troels Dam Christensen, Sekretariatsleder, 92-gruppen.

COP23 skal diskutere øget ambition og klimamål
Paris-aftalen er faktisk bygget til at øge landenes klimamål løbende, og diskussionen om dette er også et af de store emner på COP23. Det foregår i første omgang i forhandlingerne om, hvad der skal ske i forløbet op til COP24 i 2018, hvor det er bestemt i Paris-aftalen, at man skal have en session, en såkaldt Facilitative Dialogue, om dette.

I 2018 kommer også den længe ventede rapport fra FN's klimavidenskabspanel, IPCC, om hvad der skal til for at holde den globale temperaturstigning på 1,5 grader, som besluttet i Paris-aftalen.

Hvad landene helt præcis skal forpligte sig til i forbindelse med denne proces for ambitionssøgning i 2018, er der bestemt ikke enighed om. De klimaprogressive lande, herunder de fattige og sårbare lande som blandt andet de små østater, kæmper for, at processen reelt kommer til at lede til en hurtig ambitionsøgning.

Mens en del andre lande, herunder flere rige lande, helst ikke vil binde sig til højere klimamål på nuværende tidspunkt, selvom videnskaben som nævnt tydeligt viser, at det er helt afgørende.

Den igangværende COP23 bliver afgørende for denne proces, da det på COP23 skal besluttes, hvad der skal ske frem til COP24 i 2018 og dermed hvad landene skal være klar til at fremlægge af udmeldinger om øget ambition og hvornår.

Men hvor er Danmark?
Hvor er Danmark så i denne intense kamp om vores fælles fremtid på kloden, der altså i høj grad afgøres nu og de næste få år? Ja, det kan være svært at få øje på. Den danske indsats under FN-klimaforhandlingerne er tydeligt blevet nedprioriteret over de seneste år. Historisk har Danmark spillet en væsentlig rolle i de internationale forhandlinger med relativt store forhandlerteams og politisk prioritering fra den siddende regering og Folketinget. Men i dag er det danske klimaforhandlerteam skåret ned til sokkeholderne med relativt få personer og ressourcer.

Samtidig lader det til, at der er væsentligt mindre bevågenhed om FN-processen fra politisk hold. Den danske energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), deltager godt nok på COP23, men ser ud til at tage hjem før de afsluttende og afgørende forhandlinger og virker i det hele taget ikke til at have nogen særlig rolle eller prioriteret indsats i forhandlingerne.

Meget symptomatisk deltog Danmark heller ikke i det formøde, den såkaldte Pre-COP, der blev afholdt 17.-18. oktober forud for COP23. Det på trods af, at Danmark normalt har deltaget i disse formøder og at over 60 lande fra hele verden deltog. Øjensynligt blev Danmarks nuværende indsats og rolle vurderet som værende så svag, at vi ikke blev inviteret med til mødet, eller også valgte vi ikke at deltage af samme årsag.

Ikke en del af klimalederskabet
På europæisk plan bliver Danmark heller ikke vurderet til at være ledende mere. Andre, mere progressive lande som Sverige, Tyskland og Frankrig virker til i stigende grad at gå uden om Danmark, når der skal skabes klimalederskab i EU. Måske fordi Danmark i den seneste tids mange klima- og energipolitiske processer i EU tydeligt har prioriteret arbejdet for selv at slippe for høje klimamål frem for at kæmpe for et højere samlet EU ambitionsniveau.

Med et USA, der under præsident Trump har meldt sig ud af Paris-aftalen, er der skabt øget usikkerhed om Paris-aftalen og dens mål. Samtidig er det som nævnt netop nu, at et af de afgørende slag tages i klimaforhandlingerne om den nødvendige øgede klimaindsats. På den baggrund er der i højeste grad brug for en stærkere dansk indsats og prioritering. Danmark står historisk i en god position for at kæmpe for større global klimaambition.

Med et USA, der er ude, og et EU, der ikke er tilstrækkeligt klimaledende, er der i den grad brug for lande, der prioriterer klimaprocessen internationalt. Danmark burde yde en sådan indsats, herunder finde sammen med de andre nordiske lande for at danne en stærkere og mere ambitiøs landeblok, der kan drive ambitionen opad både i forhold til EU’s position og globalt. Men det kræver ambition, strategi, ressourcer og politisk prioritering – som åbenbart ikke findes i øjeblikket.

Bør ikke hvile på laurbærrene
Klimaministeren har på det seneste prioriteret arbejdet med at sælge dansk klimateknologi og viden i udlandet, og måske er det også det, der er den højeste prioritet for ministerens deltagelse på COP23.

Der er intet galt i også at ville sælge den danske grønne model og den viden, vi har opbygget. Men det glædelige faktum, at vi i dag har en stærk grøn erhvervssektor, der kan eksporteres, skyldes netop en fremsynet klima- og miljøindsats over mange år fra skiftende regeringer. Det er ikke noget, der er kommet af sig selv. Hvis vi også fremover skal kunne sælge den danske viden og model til udlandet, kræver det, at vi også prioriterer arbejdet med de nødvendige politiske beslutninger for at drive udviklingen fremad, både hjemme, i EU og internationalt.

Det er ikke nok at hvile på laurbærrene, hvis vi skal sikre en fremtidig stærk dansk klimaposition og eksport. Og det er slet ikke nok, hvis Danmark skal være med til at sikre en fremtid for kloden, hvor vi undgår de mest ødelæggende klimaændringer. Det kræver en anden og større politisk prioritering fra Danmark – og det må vi se på COP23.

.....

92-gruppen er et samarbejde mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der arbejder for global bæredygtig udvikling. 92-gruppen har fulgt og deltaget i FN-klimaforhandlingerne i mange år og deltager også med en delegation på COP23.

Omtalte personer

Troels Dam Christensen

Sekretariatsleder, 92-gruppen, medlem, 2030-panel
cand.scient. i biologi (Københavns Uni. 1993)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser