Niels Fuglsang: EU’s regnemaskine forværrer klimakatastrofen

DEBAT: Det er skadeligt for den grønne omstilling og et belejligt alibi for fodslæbende nationer, at EU-Kommissionen konsekvent bruger forældede tal for grøn energi, skriver Niels Fuglsang (S).

Af Niels Fuglsang (S)
Kandidat til Europa-Parlamentet

EU-Kommissionen overvurderer konsekvent prisen på grøn energi. Det kan betyde et alt for lavt ambitionsniveau i den kommende diskussion om EU's langsigtede klimamål, som kun vil forværre klimaforandringerne. Derfor må vi have en åben diskussion om beregningernes antagelser.

Klimaforandringerne er måske den største udfordring, vi som samfund står over for i dag. FN’s klimapanels seneste rapport fra sidste år viste, at det stadig er muligt at forhindre, at temperaturen stiger mere end 1,5 grader globalt, som verdens lande har lovet hinanden, men at det kræver "hidtil usete forandringer" af vores samfund.

Det er heldigvis gået op for rigtig mange, at der skal handles. Og viljen er større end nogensinde. For nylig viste en vælgerundersøgelse således, at klima er det vigtigste emne for danskerne ved det kommende europaparlamentsvalg 26. maj.

Det er godt, for vi har brug for, at EU tager lederskab i forhold til USA og Kina, hvis vi skal vinde klimakampen.

Kulsort regnemaskine
I juli sidste år enedes forhandlere fra EU's regeringer og Europa-Parlamentet om, at mindst 32 procent af Europas energi i 2030 skal være vedvarende.

Det er ikke i sig selv nok til at nå Paris-aftalen. Langtfra. Men kompromisset er væsentligt bedre end de 27 procent, der var ambitionen fra EU's regeringer. 32 procent-målet er et resultat, der især vokser ud af Europa-Parlamentets hårde arbejde for et højere ambitionsniveau.

Og det er her, regnemaskinen kommer ind. For et helt centralt spørgsmål i diskussionen om EU's grønne ambitioner var, som så ofte, prisen. Hertil havde EU-Kommissionen, der forbereder lovforslag i EU, udarbejdet en række modelberegninger. Men beregningerne byggede på tal, som ikke medtager den nyeste udvikling: Grøn energi så altså på papiret dyrere ud end i virkeligheden.

Eksempelvis bygger Kommissionens reference-scenarie på, at nyinstallerede solceller i 2030 kan levere grøn strøm til 71 øre per kWh i gennemsnit. Allerede nu kan nye solcelleanlæg levere strøm i Centraleuropa til cirka 43 øre per kWh – langt under Kommissionens prisforventning.

Tilsvarende forventer EU-Kommissionen, at strøm fra landvindmøller i 2030 vil falde til cirka 60 øre per kWh og for havvindmøller til 78 øre per kWh. Begge dele er allerede nået – og overgået.

Ved foreløbigt tre budrunder i Tyskland er landvindkontrakter indgået til cirka 35-46 øre per kWh. Og sidste år så Europa verdens første "nulbud" for havvind, da danske Ørsted tilbød at opstille havvindmøller i Tyskland helt uden pristillæg.

Og i Danmark vandt Vattenfall i 2016 kontrakten på Kriegers Flak, der producerer el til en fast afregningspris på 37 øre per kWh, når den står færdig i 2021 − under halvdelen af Kommissionens forventning til 2030.

Alibi til fodslæberne
Men for europæiske regeringer, der ikke altid synes at have lige travlt med den grønne omstilling, kan det kunstigt høje prisskilt være en kærkommen undskyldning.

Om det også var klima- og energiminister Lars Christian Lilleholts undskyldning i forhandlingerne om EU's grønne energimål, ved jeg ikke. Men Danmark glimrede desværre ved sit fravær i gruppen af lande, der aktivt arbejdede for højere mål.

Til slut, og hårdt presset, måtte EU-Kommissionen erkende, at dens tal var for pessimistiske. Sent i de højspændte forhandlinger kom den med nye, opdaterede beregninger og anbefalede et højere mål. Det, kombineret med beregninger fra det internationale agentur for vedvarende energi, IRENA, der viste det samme, gjorde, at kompromisset kunne falde på Europa-Parlamentets grønnere linje.

Behov for gennemsigtighed 
Man må rose EU-Kommissionen for at erkende sin fejl og opdatere beregningen. Men selv i dag bruger EU-Kommissionen tal, der er væsentligt over virkelighedens verden.

Således kom det for nyligt frem, at Kommissionen stadig skyder cirka 50 procent for højt på prisen for energi fra havvindmølleparker. Det er især kritisk, fordi EU’s stats- og regeringschefer i efteråret skal enes om kursen for EU’s klimapolitik frem mod 2050. Hvis regnemaskinen stadig regner sort til den tid, risikerer vi at få en klima- og energipolitik, der gør det endnu sværere at nå Paris-aftalens mål.

Ligesom vi bør føre klimapolitik baseret på den seneste videnskab, skal vi kræve, at EU fører energipolitik baseret på nyeste data. Derfor bør det næste Europa-Parlament kræve større gennemsigtighed om og opdateringer af modeller og antagelser.

Vores klima- og energipolitik er for vigtig til at overlade til forældede Excel-ark. Jeg er nemlig helt overbevist om, at hvis vi bare regner rigtigt, vil vi se, at det godt kan betale sig at redde verden.

Forrige artikel Replik: Klimapolitik kan ikke finansiere sygehusene Replik: Klimapolitik kan ikke finansiere sygehusene Næste artikel Dansk Elbil Alliance: Valgkampen er afgørende for elbilernes fremtid Dansk Elbil Alliance: Valgkampen er afgørende for elbilernes fremtid
  • Anmeld

    Gunnar Boye Olesen · Miljøorganisationen VedvarendeEnergi

    Vigtig dagsorden

    Det er en vigtig sag, som Niels Fuglsang her bringer op, ikke mindst når danske vindmøllleopstillere ved det seneste teknologineutrale udbud tilbød priser helt ned til omkring 30 øre/kWh.
    EU's modeller har også det problem at forrentningskravet er højere for investeringer i energibesparelser end for investeringer i energiforsyning og derfor også undervurderer potentialer for energibesparelser