Nord Stream 2 langer ud efter Danmark: ”Et bevidst forsøg på at forsinke processen”

GAS: Selskabet bag Nord Stream 2 kritiserer den langstrakte danske sagsbehandling af den omdiskuterede gasrørledning. Samtidig sender selskabet en tredje ansøgning på to år til Energistyrelsen.

Arbejdet med at lægge gasrørledningen mellem Rusland og Tyskland er allerede i fuld gang, men endnu mangler Nord Stream 2 stadig en godkendelse til at lægge rør i dansk farvand.
Arbejdet med at lægge gasrørledningen mellem Rusland og Tyskland er allerede i fuld gang, men endnu mangler Nord Stream 2 stadig en godkendelse til at lægge rør i dansk farvand.Foto: Axel Schmidt/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Efter to års sagsbehandling skærper selskabet Nord Stream 2 nu retorikken over for de danske myndigheder, der endnu ikke har taget stilling til ruten for gasrørledningen fra Rusland til Tyskland.

Samtidig har Nord Stream 2 indgivet en tredje ansøgning til Danmark med to rutealternativer sydøst om Bornholm.

”For en projektudvikler som Nord Stream 2 AG er det uforståeligt, hvorfor der endnu ikke er truffet afgørelse om ruten,” skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Den nye ansøgning kommer, efter Energistyrelsen i slutningen af marts bad selskabet om at undersøge en ny alternativ rute sydøst om Bornholm. I forvejen har Nord Stream 2 to verserende ansøgninger hos den danske styrelse.

Bevidst obstruktion 
Disse to ansøgninger har der i øvrigt ikke været nogen miljø- eller sikkerhedsmæssige indvendinger imod, tilføjer Nord Stream 2.

”At bede om udvikling af en tredje mulig rute trods to foreliggende færdigbehandlede ansøgninger, der er klar til godkendelse, kan kun anses som et bevidst forsøg på at forsinke gennemførelse af projektet,” skriver selskabet og tilføjer:

”Enhver  bygherre  og  investor  i  almindelighed  er  afhængig  af forudsigelige, stabile og gennemskuelige lovrammer, og sådanne handlinger fra Danmark underminerer  ikke  alene  grundlæggende  berettiget  forventning  om retssikkerhed og danske forfatningsretlige og europæiske retlige principper, men hæmmer  også  friheden  til  at  lægge  undersøiske  rørledninger  i  eksklusive økonomiske  zoner  i  henhold  til  UNCLOS  1982  og  overholder  som  sådan  ikke princippet om god tro, der kræves af UNCLOS 1982.”

Ingen tidshorisont
Danske politikere har ligesom Polen og de baltiske lande været skeptiske over for de tysk-russiske planer om Nord Stream 2, der skal forsyne Tyskland med russisk naturgas.

Frygten har især bundet i, at den russiske gas vil gøre EU for afhængig af Rusland.

Dokumentation

Nord Stream 2

Nord Stream 2 er en 1.230 kilometer lang gasrørledning, der skal bringe russisk naturgas gennem Østersøen og ind i Tyskland.

Firmaet bag Nord Stream 2 er schweizisk, men ejet af Gazprom, der hovedsagelig er ejet af den russiske stat. I april 2017 ansøgte Nord Stream 2 formelt set om at anlægge 139 kilometer af gasledningen i dansk territorialfarvand.

Efter måneders strid besluttede Folketinget at rykke beslutningen væk fra Energistyrelsen og over til Udenrigsministeriet og Anders Samuelsen.

Efterfølgende har russerne planlagt en ny rute nordvest om Bornholm. Den er længere og dyrere, men går til gengæld ikke gennem dansk territorialfarvand. Derfor kan Danmark kun modsætte sig processen af miljøårsager – ikke af hensyn til sikkerheds- og udenrigspolitik.

I slutningen af marts har Energistyrelsen så foreslået en tredje rute, længere syd om Bornholm. Det har Nord Stream 2 taget til efterretning og har i midten af april sendt en ny ansøgning med to alternative ruter sydøst om Bornholm.

Nord Stream 2 koster omkring 70 milliarder at bygge. Naturgas er et fossilt brændstof, men udleder mindre CO2 end eksempelvis kul.


0:000:00