Nord Stream 2 splitter EU

GAS: En god forretning eller en sikkerhedspolitisk trussel? Det russiske gasprojekt Nord Stream 2 deler EU-landene.

Flere EU-lande ser det russiske gasprojekt Nord Stream 2 som et sikkerhedsproblem. Her er præsident Putin på besøg hos den danske statsminister i 2011.
Flere EU-lande ser det russiske gasprojekt Nord Stream 2 som et sikkerhedsproblem. Her er præsident Putin på besøg hos den danske statsminister i 2011.Foto: Keld Navntoft / Scanpix

Af Andreas Liljeheden,
EU-korrespondent, Altinget.se

Fakta

Nord Stream 2

  • Nord Stream 2 er de nye gasledninger, der efter planen skal bygges mellem Rusland og Tyskland via Østersøen
  • Det siges, at det kan fordoble leverancerne af russisk gas til 110 milliarder kubikmeter
  • Projektet ledes af Gazprom, som har den russiske stat som hovedaktionær
  • Flere EU-lande i den tidligere østblok ser sikkerhedsrisici forbundet med planen og er imod projektet
  • Kritikere mener også, at Nord Stream 2 er i strid med EU’s mål om at gøre unionen mere selvforsynende og mindre afhængig af eksterne energikilder

De planlagte gasledninger i Nord Stream 2, som efter planen skal levere gas fra Rusland til Tyskland via Østersøen, deler unionen i to lejre.

Nogle medlemslande, ledet af Tyskland, peger på de økonomiske fordele og bedriver lobbyvirksomhed for, at projektet kan realiseres og tages i brug i 2019. Andre medlemslande, især fra den tidligere østblok, ser det hele som én stor sikkerhedsrisiko.

"Allerede i dag deler Nord Stream 2 Europa, og denne sprække mellem medlemslandene gør EU svagere," siger Agata Łoskot-Strachota, der forsker i EU's gasmarked og energipolitik på OSW, Center for Østeuropastudier i Warszawa.

I seks år betalte vi 30 procent højere priser end andre, blot fordi Rusland ønskede at straffe os.

Zigmantas Balčytis
Socialdemokratisk MEP fra Litauen

Spørgsmålet er blevet særligt følsomt med Ruslands annektering af Krim-halvøen. Med Nord Stream 2 vil Rusland kunne levere gas til Europa uden at gå igennem Ukraine, hvilket vil mindske ukrainernes evne til at lægge pres på regeringen i Moskva radikalt.

Politisk værktøj til Putin
Da eksperter drøftede spørgsmålet i Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg i tirsdags, var det overordnede billede, at Rusland vil bruge gasledningerne til at påvirke EU politisk.

"Tyskland har haft lederrollen, når det kommer til EU-politik over for Rusland. Kreml vil prøve at lægge pres på Tyskland for at lette EU-sanktionerne og for at opnå andre politiske mål," siger Sijbren de Jong, analytiker ved Center for strategiske studier (HCSS) i Haag.

Sijbren de Jong tager Ungarn som et nyligt eksempel på, hvordan Rusland kan lægge pres på EU-landene. Da den ukrainske regering meddelte, at den ville stoppe med at købe gas fra russiske Gazprom, som skal bygge Nord Stream 2, leverede Ungarn, Polen og Slovakiet gas til russerne i stedet. Og efter pres fra Moskva stoppede Ungarn strømmen af gas til Ukraine.

Zigmantas Balčytis, socialdemokratisk MEP fra Litauen, nævner et andet eksempel fra tiden, da hjemlandet opbyggede sin egen energikapacitet.

0:000:00