Debat

Nordiske unge på COP24: Klimakrisen er vores skæbnespørgsmål

DEBAT: Børn og unge verden over er optaget af klimaet, men frustreret over et politisk system, hvor engagementet ofte stopper ved de flotte ord. De unge er de forbilleder, som verden har brug for, hvis vi skal vinde klimakampen. Så lad os få del i indflydelsen, lyder det fra seks nordiske ungdomsdelegerede.

Unge kan vise vejen, hvis politikerne tør lytte, lyder det fra de officielle ungdomsdelegater for klima fra Sverige, Norge, Finland og Danmark
Unge kan vise vejen, hvis politikerne tør lytte, lyder det fra de officielle ungdomsdelegater for klima fra Sverige, Norge, Finland og DanmarkFoto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De officielle ungdomsdelegater for klima fra Sverige, Norge, Finland og Danmark

Unge udgør omkring halvdelen af ​​verdens befolkning. Verdens skæbne er derfor også vores. De klimamål, som forhandles netop nu, er afgørende for vores fremtid og manges overlevelse. På trods af dette mangler ungdommens stemmer i forhandlingslokalerne.

For få uger siden talte alle om udsalg, rabatter og Black Friday, men i denne uge må vi bekymre os om den klimakatastrofe, som de selvsamme forbrugsmønstre har bidraget til.

De nuværende forhandlinger er blevet kaldt for Paris-aftalen 2.0. Paris-aftalen (COP21) viste visionen. Nu er det op til COP24 at fastlægge de regler, der skal sikre, at klimamålene opfyldes.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

På klimatopmødet har verden en chance for at vende udviklingen. En afgørende succesfaktor er at inkludere børn og unge i arbejdet.  

Officielle ungdomsdelegater for klima fra Sverige, Norge, Finland og Danmark

Hvad med de unge?
Et alternativ til Black Friday er World Overshoot Day. Det er dagen, hvor vi overskrider mængden af ​​ressourcer, som vi kan bruge på et år. I år faldt World Overshoot Day 1. august. Men det er kun et gennemsnit. For hvis alle levede som danskerne, ville dagen falde 28. marts. Vores velfærd er lånt af kommende generationer.

Vi er seks unge udpeget af ungdomsbevægelserne i Sverige, Norge, Danmark og Finland til at repræsentere vores generation. Alene i Danmark udgør Dansk Ungdoms Fællesråds medlemsorganisationer omkring 600.000 børn og unge.

Overgangen til en mere cirkulær og bæredygtig økonomi må ikke være et socialt og økonomisk privilegium. Det bør ikke være dyrt, utilgængeligt og svært at redde verden.

Officielle ungdomsdelegater for klima fra Sverige, Norge, Finland og Danmark

Vi møder mange børn og unge, som er optagede af klimaet, men er frustrerede over det politiske system. Vi ved, at klimakrisen er vores skæbnespørgsmål, men vi ser ikke alvoren afspejlet i politikken. Marginaliseringen – ikke blive lyttet til, ikke blive taget alvorligt – giver denne frustration. Det er en menneskerettighed at have indflydelse på sit samfund, men det er en rettighed, som nægtes alt for mange unge i verden.

På klimatopmødet har verden en chance for at vende udviklingen. En afgørende succesfaktor er at inkludere børn og unge i arbejdet.

Her er vores vigtigste råd i klimaforhandlingerne:

1. Behandl klimakrisen som et magtspørgsmål
Den globale opvarmning vil påvirke forskellige dele af verden på forskellig vis. Vi er overbeviste om, at unges engagement i klimaspørgsmålet skyldes mere end bekymringerne for den verden, vi skal leve i.

Klima handler også om retfærdighed og magtstrukturer. Børn og unge er en særligt sårbar gruppe, og hvis vi først får magt langt ind i fremtiden, vil det være for sent at implementere mange af de løsninger, der findes i dag.

Overgangen til en mere cirkulær og bæredygtig økonomi må ikke være et socialt og økonomisk privilegium. Det bør ikke være dyrt, utilgængeligt og svært at redde verden.

2. Ændr adfærdsmønstre
De nordiske lande bliver ofte rost for deres klimapolitik og engagement på området. Samtidig skjuler meget sig bag de flotte ord, og ofte stopper engagementet netop ved ordene.

Vi har en utrolig velstand. Vi rejser mere, køber mere og skaber flere forbrugsbaserede klimaudslip end nogensinde før. Men vores samfund definerer velstanden i alt for økonomiske termer. Vi skal bekæmpe den opfattelse og bevæge os mod livsstile og adfærd, som er forenelig med jordens absolutte ressourcer.

3. Anerkend og invester i unge, som kæmper for omstillingen
Et bæredygtigt samfund betyder ikke at give afkald på velstand, men at turde omdefinere sin livsstil. Unge tror ikke blot, at klimaforandringerne er det vigtigste samfundsspørgsmål i vores tid; vi handler også derefter: Vi ændrer vores kostvaner og spiser mere vegetarisk end gennemsnittet, vi genbruger, vi køber second hand, vi rejser kollektivt, vi organiserer os i organisationer, der repræsenterer vores overbevisning.

Unge kan vise vejen, hvis politikerne tør lytte. For at vi skal kunne leve op til rollen, har vi brug for adgang til reel indflydelse i beslutningsprocesser på alle niveauer. At være et symbol på ungeinddragelse uden værktøjer til at påvirke processerne er intet andet end en legitimering af de voksnes dårlige politik.

At inddrage unge i klimakampen er ikke blot rigtigt – det er også smart. Vi tror på unge som de forbilleder, som verden har brug for. For mere grønne og mindre sorte dage.

Dokumentation

Indlægget er skrevet af:

Amalie Helmbo Hansen, Danmarks ungdomsdelegat til FN’s klimatopmøde
Monika Skadborg, Danmarks ungdomsdelegat til FN’s klimatopmøde
Lotta Velin, Sveriges ungdomsdelegat til FN’s klimatopmøde
Henrietta Flodell, Sveriges ungdomsdelegat til FN’s Højniveauforum for Bæredygtig Udvikling
Mari Hasle Einang, Norges ungdomsdelegat til FN’s klimatopmøde
Milja Suihko, Finlands ungdomsdelegat til FN’s klimatopmøde.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00