Nordqvist til Dan Jørgensen: Der er brug for en grøn stemme i Statsministeriet

Af Rasmus Nordqvist (ALT)
Spidskandidat til Europa-Parlamentet og politisk ordfører

I sidste uge kunne man her på Altinget læse et indlæg fra Socialdemokratiets Dan Jørgensen, som er uforstående over for, at Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, mener, at forskellen mellem Venstre og Socialdemokratiet er nuancer i gråt. Dan mener bestemt, at Socialdemokratiet er grønnere end Venstre.

Det er jeg da for så vidt enig i, Dan. Men nu handler det ikke bare om, hvem der er grønnest af Venstre og Socialdemokratiet, men om at vi gør nok i forhold til vores tids største udfordring: klimakrisen. Her må jeg bare sige, at diskussionen om S og V bare ikke er nok. Derfor besluttede vi sidste år efter lange overvejelser, at vi peger på vores egen politiske leder, Uffe Elbæk, som vores statsministerkandidat.

Det undrer mig faktisk lidt, at det kommer så meget bag på Dan Jørgensen, at vi peger på Uffe, og at baggrunden er, at vi ikke ser store nok forskelle på S og V. 

For er der to partier, der i rigtig mange beslutninger har stået side om side i de sidste 10 år og desuden været enige om at være uenige med Alternativet de sidste fire, er det da lige netop Socialdemokratiet og Venstre.

Hverken S eller V har bakket op om vores grønne forslag i folketingssalen, og begge partier har brugt så rigelig tid på at grine og udskamme politiske forslag om eksempelvis afgifter på rødt kød og flyrejser.

Det undrer mig faktisk lidt, at det kommer så meget bag på Dan Jørgensen, at vi peger på Uffe, og at baggrunden er, at vi ikke ser store nok forskelle på S og V.   

Rasmus Nordqvist (ALT)

Det er ikke nok at ville gøre noget. Det handler om at være villig til at tage reelle grønne skridt og gøre nok. 

Lad mig starte der:
Vi har blandt andet stillet beslutningsforslag om nedsat momssats og forhøjet skattefradrag for reparationer og vedligehold, der skulle gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen; at ATP og pensionsselskaberne skulle tage hensyn til bæredygtighed ved investeringer; et nationalt biodiversitetsråd; vi har foreslået et stop for brug af sprøjtegift på offentlige arealer; implementering af forureneren betaler-princippet for drikkevandsressourcer; beskyttelse af Amager Fælled; stop for udvinding af gas, kul og olie; konsekvensanalyser på baggrund af Parisaftalens klimamål - og så var der det med de borgerdrevne forslag, som godt nok ikke er grønt, men alligevel viser en klar tendens: Vi vil i to, måske endda tre, vidt forskellige retninger for Danmark - Socialdemokratiet, Venstre og Alternativet.

Snart er det så forslaget om en afgift på rødt kød, der skal behandles i folketingssalen, og der har både Socialdemokratiet og Venstre allerede meldt ud, at det vil de ikke være med til. Det er dog alletiders mulighed for at vise, at der ikke bare er forskel på ord, men også i konkret handling mellem Socialdemokratiet og Venstre.

Udover enigheden om uenigheden er der selvfølgelig også de mange, mange gange S og V har stemt sammen i de sidste fire år. Der var blandt andet skatterabat til olieselskaber, forsættelse af jagten på olie og gas i Nordsøen og en lang liste af andre ting. Så vil nogen måske mene, at S sidder med ved forhandlingsbordet, og at det i sig selv er godt. Men hvis de kompromisser, man indgår, kompromitterer ens værdier og mulighed for at handle, er det så godt nok? Er det et godt samarbejde? Det tror vi ikke på.

Vores udmelding, om at Uffe er vores statsministerkandidat, betyder ikke, at vi ikke vil lave aftaler, forhandle og lave kompromisser. Vi er med ved bordet, når vi er inviteret, og banker gerne insisterende på døren. Det kommer vi også til at gøre efter et valg.  

Du har nemlig helt ret, Dan, når du skriver, at klimaet og det grønne område er det vigtigste for Alternativet. I Alternativet er vi derfor nået til den erkendelse, at når det kommer til klima, biodiversitet og humanisme, er det ikke nok at gøre noget, vi skal gøre nok. Der er brug for en grøn stemme på statsministerposten. Derfor Uffe.