Nordqvist: Von der Leyens klimaplan er hverken grøn eller nyskabende

Af Rasmus Nordqvist (ALT)
Politisk ordfører

Sommerferien er slut, og de store dagsordener står i kø i EU: Trumps handelskrige, Brexit og forhandlingerne om EU's budget for de næste syv år – bare for bare at nævne nogle. Sammensætningen af den nye kommission er med til at vise vejen for EU-samarbejdet, og derfor er Kommissionens arbejdsplan essentiel. Vigtige opgaver er der nok af, men særligt på ét område må samarbejdet ikke svigte: klimaet.

Ursula von der Leyen er af flere blevet rost for at være en ambitiøs kommissionsformand i en tid, hvor klimahandling er sat højt på den politiske dagsorden. Tidligere på sommeren fremlagde hun således konturerne til en plan for Europas grønne omstilling.

Inspireret af Franklin D. Roosevelts New Deal har progressive politiske stemmer det seneste år fremlagt deres eget bud på en grøn form for New Deal. Alternativet annoncerede således sidste år sammen med European Spring en version, vi kalder Green New Deal.

Von der Leyen vil også gerne ride med på den grønne bølge og har derfor navngivet sin nye plan European Green Deal. Og jovist, planen fremhæver, at vi skal finde en fælles europæisk vej – men vejen er hverken særlig grøn eller særlig ny.

Opgør med vækst som succeskriterie
I von der Leyens Green Deal lægges der op til at oprette en klimabank som en del af Den Europæiske Investeringsbank. I banken skal der afsættes mere end én billion euro i bæredygtige investeringer over de næste ti år – men det er langtfra nok, hvis vi skal være klimaneutrale i 2050. Derudover er det svært at gennemskue, om det egentlig er en ny plan eller blot en gentagelse af mål fra Junckers tid.

Vi skal alle fundamentalt omstille vores levevis, understreger von der Leyen, mens hendes egen Green Deal i dén grad mangler en plan for denne omstilling.

Af Rasmus Nordqvist (ALT)
Politisk ordfører

Investeringer kan ikke løse klimaudfordringerne det alene. Hvis vi reelt ønsker at løse klimakrisen, er vi nødt til også at tale om kernen af problemet. Den ligger nemlig i vores metode til at vurdere succes: økonomisk vækst.

Succeskriteriet for den grønne omstilling i von der Leyens plan måles stadig på evnen til at vækste økonomisk. Men hvis vi skal løse klimaudfordringerne og gøre noget for at bremse dem, bliver vi nødt til at gøre op med en verden, hvor alt defineres efter vækstmål, og hvor vi som udgangspunkt er totalt afhængige af den økonomiske vækst.

I sin tale til Europa-Parlamentet forud for sin godkendelse fremhævede von der Leyen, at klimakrisen betyder omstilling. Vi skal alle fundamentalt omstille vores levevis, understreger hun, mens hendes egen Green Deal i dén grad mangler en plan for denne omstilling.

Overforbrug og sult 
Hvert år producerer vi 1,3 milliarder ton mad, som aldrig bliver spist, mens vi sidste år havde over 820 millioner underernærede mennesker på kloden. Vi ved, at det kan lade sig gøre at genbruge byggematerialer, og alligevel står det byggede miljø for mellem 25 og 30 procent af al affald produceret i EU.