Debat

Norlys: Løsningen på energikrisen afhænger af, hvor mange vindmøller vi kan få op inden næste vinter

En kommende regering skal indse, at vi ikke kan importere os ud af krisen. Hele kontinentet hungrer efter energi, og det er der kun én løsning på og det er mere energi. Priserne kommer ikke ned, før produktionen kommer op, skriver Niels Duedahl. 

Det er nødvendigt med drastiske midler, hvis skyhøje energipriser, afhængigheden af Rusland og risikoen for blackouts ikke skal være en realitet om fire-fem år, skriver Niels Duedahl. 
Det er nødvendigt med drastiske midler, hvis skyhøje energipriser, afhængigheden af Rusland og risikoen for blackouts ikke skal være en realitet om fire-fem år, skriver Niels Duedahl. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Niels Duedahl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Uden at det her skal handle om meteorologi, tør jeg godt love én ting. Der kommer en vinter igen til næste år. Og næste år igen. Men næste år håber jeg ikke, der bliver behov for endnu en vinterpakke til hjælp for trængte borgere og virksomheder. 

Nu er valgkampen slut og vi venter på, at Folketingets partier konstituerer sig i en ny regeringsdannelse. Uanset hvilken regering der dannes, stården over for en udfordring, som ikke er set før.

Det er nødvendigt med drastiske midler, hvis skyhøje energipriser, afhængigheden af Rusland og risikoen for blackouts ikke stadig skal være en realitet om fire-fem år, og den siddende regering derfor skal forhandle en “Vinterpakke 5.0”.  

Den perfekte storm

Skruer vi tiden ét år tilbage, ser vi de første konturer af den perfekte storm. Mindre gas fyldes i rørene fra Rusland, kineserne forbyder fyring af kul omkring Beijing op til vinter-OL og importerer i stedet Liquified Natural Gas (LNG). Indien rammes af naturkatastrofer, der oversvømmer kulminerne og tvinger dem til at importere energi.

Der er ingen quick fixes, så vi er nødt til at leve med, at markedsmekanismerne ikke altid er en garanti for lave priser

Niels Duedahl
Administrerende direktør, Norlys

Algeriet og Marokko er i konflikt omkring Vestsahara, hvilket fører til nedlukning af en gasrørledning til og fra Algeriet gennem Marokko til Spanien. Dette skubber ligeledes til øget import af LNG, der i forvejen står for cirka 20 procent af vores gasforbrug. På den anden side af kloden er Brasilien ramt af historisk tørke - og uden vand, ingen vandkraft, hvorfor flydende naturgas også her bliver svaret på at holde hjulene i gang. Over hele verden er der en øget efterspørgsel efter LNG, og priserne presses op.

Hvordan reagerer vi i EU? Vi fortsætter udfasningen af atomkraftværker, alt imens gasproduktionen i Nordsøen er nedlukket, og vandmagasinerne i Norge er rekordlave. Tilbage står Europa i dyb afhængighed af russisk gas – samtidig med, at der ses mobilisering af tropper på grænsen til Ukraine i efteråret 2021. 

Det er nemt at være bagklog, men vi har i Europa været alt for afhængige af importeret gas. Det er ikke markedsmodellen i det europæiske energisystem, der er problemet, for den har sikret os billig energi gennem de seneste 30 år. Men efter 70’ernes energikrise har EU flyttet afhængigheden af energi fra Mellemøsten til Rusland, og den billige gas blev en sovepude, som vi nu betaler regningen for, hvor fortsat gasimport fra Rusland pludselig er urealistisk. 

Realiteten er, at energipriserne ikke forventes at stabilisere sig foreløbigt til det niveau, vi kendte før krisen. Det er i hvert fald markedets forventning, hvilket betyder ufatteligt høje priser i ufatteligt lang tid. Og der er ingen quick fixes, så vi er nødt til at leve med, at markedsmekanismerne ikke altid er en garanti for lave priser.  

Winter is coming - igen

Det er et dystert billede. Men jeg tegner det, fordi vi skal lære af fortiden og reagere på fakta. Vi bliver nødt til at indse, at vi ikke kan importere os ud af krisen. Hele kontinentet hungrer efter energi, så vi skal spare på den og ikke mindst producere mere af den.

Vinterpakken er et plaster på et blødende sår, som hjælper dem, der står med valget mellem at “indefryse” – eller fryse. Men regningen skal stadig betales, og det betyder, at vi skubber en pine foran os. På den længere bane er der kun én medicin mod energikrisen: Mere energi. Priserne kommer ikke ned, før energiproduktionen kommer op.

Vi foreslår at tilføre en ny grøn dimension til den kommunale udligning, så det koster på økonomien for dem, der ikke løfter et ansvar, mens de kommuner, som går forrest, bliver belønnet

Niels Duedahl
Administrerende direktør, Norlys

Derfor er meget mere grøn energi svaret, og selv om politikerne allerede har sat mål om mange flere vindmøller og solceller i 2030, er der nu et kæmpe behov for at sætte turbo på udbygningen og agere på de flotte ambitioner - og det har vi tre konkrete forslag til:

Grøn udligning. Siden 2017 har de samme 10 kommuner stået for cirka tre fjerdedele dele af al opstillet vedvarende energi - og det er skævt. Vi foreslår derfor at tilføre en ny grøn dimension til den kommunale udligning nu, så det koster på økonomien for dem, der ikke løfter et ansvar, mens de kommuner, som går forrest, bliver belønnet.

Kommunal tempobonus. Vi foreslår, at der tilfalder en tempobonus per Kilowatt-time til kommuner, der får sol og vind op inden næste vinter, så vi sætter tempoet op i sagsbehandlingen.

Elnettet skal følge med. Netselskaberne skal have friere rammer til at foretage nødvendige investeringer i vores fælles elnet. Vi foreslår, at lovgivningen ændres, så netselskaberne får en mere fremsynet økonomisk ramme samt at den økonomiske benchmark suspenderes, så man ikke straffes for at gå foran med rettidige investeringer. 

Intelligent forbrug skal skabe balance

Vi tror på, at disse tre forslag tilsammen kan sætte tempoet markant op i udbygningen af vedvarende energi. Derudover skal vi supplere dette med et mindre og mere intelligent forbrug, da det stadig er afgørende, så vi hurtigere kan nå en balance mellem udbud og efterspørgsel. 

Med disse initiativer bør vi allerede til næste vinter mærke en markant forskel i Danmark – en forskel, som kan mærkes positivt i danskernes økonomi og ikke mindst på CO2-regnskabet. De politiske initiativer skal afspejle alvoren af den krise, vi er i - både på Christiansborg og i kommunerne.

Listen med udfordringer er lang, men tiden er knap. Der er kun én langsigtet og strukturel løsning på energikrisen, og derfor bør et af de vigtigste spørgsmål for en kommende regering være: Hvor mange vindmøller og solceller kan vi nå at få op inden næste vinter?  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Duedahl

Adm. direktør, Norlys amba
cand.polit. (Københavns Uni. 1991)









0:000:00