Notat afslører: Derfor nedtoner regeringen populært klimavirkemiddel

LANDBRUG: Ifølge nyt notat er der så mange udfordringer ved at udtage klimabelastende lavbundsjorde, at regeringen blot ser potentiale i at udtage 38.000 ud af 171.000 hektar. Men vi arbejder på at få mere i spil, lyder det fra fødevareministeren.

Foto: /ritzau/Joachim Adrian
Hjalte T. H. Kragesteen

Det er bestemt ikke tilfældigt, at klimaminister Dan Jørgensen (S) i sidste uge kunne melde ud, at regeringen må nedjustere forventningerne til et helt centralt klimavirkemiddel for landbruget.

Der er nemlig en meget lang og bumpet vej til udtagning af de 100.000 hektar klimabelastende landbrugsjord, som både landbruget, grønne organisationer og partier på begge politiske fløje har drømt om i årevis.

Det viser et nyt notat, som Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet og oversendt til Folketinget.

Notatet vidner om, at man i regeringen ser mange udfordringer og usikkerheder ved udtag af landbrugsjord i det omfang, som politikerne på Christiansborg har stukket næsen op efter.

Vi har aldrig tænkt, at det skulle være nemt.

Thyge Nygaard
Landbrugspolitisk rådgiver, DN

Notatet konkluderer således, at ud af de i alt 171.000 hektar klimabelastende landbrugsjord, der findes i Danmark, er det med den nuværende viden kun hensigtsmæssigt at tage 38.000 hektar ud. Når tallet er endnu lavere end de 50.500 hektar, som klimaministeren meldte ud i sidste uge, er det fordi, at omkring 25 procent er tilstødende arealer, som reelt ikke belaster klimaet.

Minister: Kan vise sig større muligheder i praksis
Der er altså i alt 133.000 hektar, som regeringen ikke grundlag at tage ud af drift på nuværende tidspunkt. Men fødevareminister Mogens Jensen (S) understreger, at han arbejder på at få flere arealer i spil.

“Jeg vil gerne slå fast, at der er tale om tekniske barrierer, der potentielt kan reduceres, og at mulighederne i praksis kan vise sig anderledes, når man undersøger de enkelte arealer nærmere,” siger fødevareminister Mogens Jensen i en skriftlig kommentar.

Arealmæssigt er det største problem, at der for omkring en tredjedel af lavbundsjordene vil være en skadelige sideeffekt for natur og miljø, hvis de tages ud af drift. Det handler især om fosfor, der er ophobet på arealerne.

Derudover vurderes en stor del af jordene at være fordelt på små arealer under 10 hektar. Det har ifølge ministeriet vist sig teknisk vanskeligt med så små arealer, og derfor vil det gøre udtagningen er de jorde ”forholdsmæssig dyr”. Derudover er der på en mindre del slet ikke landbrugsdrift længere, eller også er de så våde, at klimaeffekten er begrænset (se tabel nedenfor).

  

Fortsat usikkerhed 
Folketinget har allerede besluttet at bruge to milliarder kroner på at tage 15.000 hektar landbrugsjord ud, som vil give en CO2-reduktion på 0,5 millioner tons. Og med yderligere 35.000 hektar når man op på 50.500 hektar (hvoraf de 38.000 er klimaskadelig lavbundsjord). Det vil samlet set give en reduktion på omkring en million tons, hvilket vidner om, at der er en lavere CO2-gevinst pr. hektar i anden omgang. En million tons svarer til omkring seks procent af landbrugets CO2-udledning. Ministeriet vurderer, at prisen for udtagningen af de resterende 35.000 hektar lander på 4,5 milliarder kroner.

Altinget beskrev allerede i december, at der i embedsværket er stor bekymring for de usikkerheder, der er ved udtag af landbrugsjord. Heriblandt, at eksperter fra Aarhus Universitet har sået tvivl om, hvor stor udledningen reelt er fra de enkelte jorde. Og derved også, hvor stor klimaeffekt man får ved at tage dem ud. Den usikkerhed er der fortsat ikke noget endeligt svar på. Regeringen arbejder fortsat for at få mere viden om det spørgsmål.

Selvom prisen stiger, og at usikkerhederne er store, så rykker det ikke ved, at regeringens vurdering fortsat er, at der er tale om fornuftig vej rent samfundsøkonomisk til at bringe CO2-udlednignen ned.  

DN og Landbruget er utilfredse
Sådan ser man mildt sagt også på det hos både DN og Landbrug & Fødevarer, der inden valget stod fader til et opsigtsvækkende fælles udspil om at udtage 100.000 hektar klimabelastende lavbundsjord.

Begge organisationer er imidlertid godt trætte af regeringens kurs. Viceområdedirektør i L&F Anders Panum Jensen skyder på de nye beregninger.

”Vi er både uenige og uforstående over for det, som regeringen har lagt frem. Regeringen får ikke sandsynliggjort, hvorfor potentialet skulle være så lille,” siger han.

Anders Panum Jensen undrer sig i særdeleshed over, hvorfor regeringen ikke vil kaste sig ud i at udtage mindre arealer.

”Jeg er meget uenig med regeringen her. Det kræver bare en særlig ordning, der er skræddersyet til at få de små arealer i spil. Vi har gode erfaringer med små projekter på andre områder,” siger han.

"Vi har aldrig tænkt, det skulle være nemt"
DN er helt på linje.

”Jeg fatter ikke, hvorfor de ikke vil tage arealer under 10 hektar. Det er faktisk de nemmeste at tage ud,” siger landbrugspolitisk seniorrådgiver, Thyge Nygaard.

Han mener heller ikke, at fosforproblemet skulle være så stort, som regeringen lægger op til:

”Jeg vil gerne vide, hvordan regeringen er kommet frem til, at det lige præcis skal være 57.000 hektar,” siger han.

Medgiver du, at udtagning af landbrugsjord har vist sig ikke at være lige til, som I lagde op til i jeres fælles udspil?

”Vi har aldrig tænkt, at det skulle være nemt. Men vi ved, det virker, og at det er det billigste virkemiddel. Men det tager tid, så vi skal bare se at komme i gang,” siger Thyge Nygaard.

Glæder sig over åbning
Både DN og L&F står således urokkeligt fast på deres fælles udspil om at udtage 100.000 hektar. Og de glæder sig da også over, at Mogens Jensen siger, at tallene ikke er mejslet i granit.

”Det er opløftende at høre. Men så skulle regeringen nok være lidt mere klar i deres kommunikation om, hvordan det tal skal forstås,” siger Thyge Nygaard.

Det bakkes op af Anders Panum Jensen fra L&F.

”Det er da dejligt. Men de skriver jo, at der er tale om et totalt potentiale ved udtagning af kulstofrige jorde. Man læser ikke ud af det her notat, at regeringen er i fuld gang med at se på, hvordan potentialet kan blive noget andet,” siger Anders Panum Jensen.

Dokumentation

FÅ OVERBLIK OVER SAGENS FORLØB 

Kendskab til arealfejl 
En fejl hos Aarhus Universitet betyder, at Danmark siden 2011 markant har undervurderet antallet af de klimabelastende lavbundsjorde. 

Folketinget får først kendskab til fejlen i midten af november måned sidste år, da Radikales fødevareordfører, Zenia Stampe, oplyser om det på sin Facebook-profil. Men i december måned kan Altinget fortælle, at fødevareminister Mogens Jensen (S) siden august 2019 har været bevidst om fejlen i opgørelsen. 

Og at ministeren i oktober bliver orienteret om, at Aarhus Universitet vurderer, at arealfejlen medfører en øget udledning på 1,6 millioner ton drivhusgasser.

Tvivl om klimaeffekt
Ligeledes i december måned bringer Altinget en artikel om, at der ikke bare er usikkerhed om arealets omfang, men også om, hvor klimabelastende lavbundsjordene overhovedet er.

Det skyldes, at Danmark formentlig har anvendt en forkert emissionsfaktor, der er et udtryk for forventningerne til udledninger fra klimabelastende lavbundsjord.

I en redegørelse konkluderer embedsmænd i Landbrugsstyrelsen, at det derfor er usikkert, hvor stor en drivhusgasreduktion man kan forvente at få for pengene ved at udtage lavbundsjordene. Helt konkret frygter de "en betydelig risiko for fejlprioritering af midler". 

I finanslovsaftalen for 2020 afsætter aftalepartierne to milliarder kroner over de næste ti år til udtagning af lavbundsjorde. 

Sværere at nå klimamål 
I januar 2020 kan Altinget så fortælle, at det kan vise sig både sværere og dyrere for Danmark at nå EU's klimamål. Det skyldes, at den nye viden om udledningerne fra lavbundsjorden kan betyde, at Danmark har udsigt til at bruge færre af de såkaldte LULUCF-kreditter i klimaindsatsen frem mod 2030. Det viser notater fra regeringens embedsmænd fra oktober måned.  

LULUCF-kreditter er en form for klimarabat til klimaindsatsen i den ikke-kvotebelagte sektor såsom transport, landbrug og boliger. Dermed kan disse sektorer blive nødt til at levere mere, når der skal skæres i klimagasserne i forbindelse med klimaforhandlingerne. 

Samtidigt advarer embedsværket om, at den nuværende danske emissionsfaktor risikerer at blive underkendt af FN og EU.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Panum Jensen

Miljødirektør, Landbrug & Fødevarer
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997)

Mogens Jensen

MF (S), næstformand for Socialdemokratiet, fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)

Thyge Nygaard

Landbrugspolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1988)

0:000:00