Nu begynder åbenhedsstriden i Katowice

Af Jacob Hederos
Altinget: Sverige

KATOWICE: Forestil dig, at du er et land, som længe har haft en stor skovproduktion, som har ført til, at mange huse bygges i træ. Men samtidig har du ikke været særlig aktiv i din CO2-rapportering, blandt andet fordi du ikke har haft noget CO2-mål at arbejde hen imod.

Skal det nu være et krav, at du følger FN's klimapanel IPCC's retningslinjer for at rapportere CO2-udledning og optag af CO2 i jordbrugssektoren?  

I øjeblikket er det blot ét af de mange udestående spørgsmål til den regelbog til Paris-aftalen, som lige nu diskuteres i Katowice i Polen. 

Jo mere landene føler sig sikre i, hvordan de skal gennemføre arbejdet med transparens, desto mere sandsynligt er det, at forhandlingerne omkring regelsættet bevæger sig fremad

Melissa Low Yu Xing
National University of Singapore

"Arealanvendelse er en af de vanskeligere sektorer at producere pålidelig data til, så der er ikke mange, som kan opfylde disse krav," siger Holden Leslie-Bole ved forskningssamarbejdet Carbon Institute.

Halvvejs kommer flere detaljer frem
Efter den første uges tekniske forhandlinger ved COP24 blev afsluttet i weekenden, var "transparens" et af de kapitler, hvor der fortsat er adskillige ubesvarede spørgsmål.

Det gælder om at skabe et regelsæt, som fungerer for alle, men samtidig ikke er så vage, at de, som vil, kan slippe fra deres ansvar. Der har været tale om fleksibilitet, men hvordan det skal se ud i regelbogen for Paris-aftalen, er ikke en let øvelse. 

Før de igangværende forhandlinger krævede Kina blandt andet, at man opdelte byrden og krævede mindre fra udviklingslandene, mens der skulle kræves mere fra de udviklede lande. Men den linje får USA og EU til at se rødt. "Alle skal bidrage så godt, de kan," er deres bud med et håb om at nå en fælles standard for alle. 

Usandsynligt at alle muligheder er sluppet op 
I løbet af ugen er det kinesiske foreslag om opdeling faldet fra hinanden, fordi man har skabt fleksibilitet i de forskellige "skal"-krav, som opstilles. Men der er fortsat mange beslutninger om, hvad landene "bør" eller "skal" rapportere, som havner på ministrenes skriveborde senere på ugen. 

"Spørgsmålet er, om vi behøver et topstyret institutionelt regelsæt, og hvor meget vi skal lade landene selv bestemme, hvad og hvordan de skal rapportere," siger Melissa Low Yu Xing fra National University of Singapore, som følger forhandlingerne.