Anmeldelse af 

Ny bog om kommunal klimapolitik er pligtlæsning for politikere

ANMELDELSE: Jens Hoff og Mikkel Kjer har skrevet en informativ og nødvendig bog om de danske kommuners klimaindsats. Bogen burde være pligtlæsning for danske politikere på både kommunalt og statsligt niveau, skriver Christian Peter Ibsen, direktør i Concito.

<i>"Klimaets kommunale tilstand - Klimapolitik i Danske kommuner" </i>er&nbsp;pligtlæsning for danske politikere på både kommunalt og statsligt niveau, skriver Christian Peter Ibsen, direktør i Concito.
"Klimaets kommunale tilstand - Klimapolitik i Danske kommuner" er pligtlæsning for danske politikere på både kommunalt og statsligt niveau, skriver Christian Peter Ibsen, direktør i Concito.Foto: Bax Lindhardt / Scanpix

Christian Peter IbsenAf Christian Peter Ibsen
Direktør i Concito

Jens Hoff og Mikkel Kjers nye bog Klimaets kommunale tilstand giver et godt indblik i, hvordan klimaindsatsen håndteres lokalt og med hvilke bevæggrunde.

Kort opsummeret viser bogen, at der er mange mål og gode ambitioner og masser af projekter ude i kommunerne, men at der i praksis er tendens til at vælge det sikre og velkendte i form af energieffektivisering i kommunens egne bygninger. Det er fint og vigtigt, men der er brug for langt mere, hvis vi skal klare de globale klimamål i tide. Her bør det lokale niveau spille en langt større rolle. Forfatterne peger da også i bogen på gode anbefalinger til en styrket indsats: ’kommunal klimapolitik version 2.0’.

Fakta
Om forfatterne: 

Jens Hoff er professor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, og arbejder med klima- og bæredygtighedspolitik.  Han er engageret i et projekt om udvikling og implementering af det grønne BNP. 

Mikkel Giver Kjer er analytiker på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Han arbejder med implementering af offentlig politik, navnligt offentlig ledelse med særligt fokus på skoleledelse samt offentlige ansattes holdninger, adfærd og reaktioner på lovgivning. 

Økonomi som drivkraft
Bogen giver ikke blot overblik over de danske kommuners tilgang til klima og de initiativer, der sættes i værk, men belyser også, hvorfor kommunerne overhovedet går i clinch med klimaudfordringerne. Det kan faktisk synes som et paradoks, mener forfatterne: Klimaet er jo ikke et område med klare kommunale forpligtelser. Alligevel opstilles ganske ambitiøse mål og planer for at nedbringe de kommunale udledninger. Hvordan kan det gå til?

En del af svaret toner frem allerede, når analysen afdækker, hvad det egentlig er, kommunerne gør. Her deler forfatterne først initiativerne ind i tre brede grupper, nemlig: 1) initiativer for kommunens egne aktiviteter, 2) indsats i forhold til borgere og virksomheder, og 3) kommunal infrastruktur og service.

Konklusionen er kort og godt, at kommunerne langt overvejende fokuserer på energieffektivisering af deres egne bygninger. Det vil sige indsatser, som de selv har kontrol over, og som indebærer mulighed for kontante besparelser. Dertil kommer en lang række projekter, som ofte handler om grønne netværk for erhvervslivet. Analysen afdækker således, at kommunerne især har økonomi som drivkraft. Dels i form af direkte el- og varmebesparelser - og dels tiltag, man mener, kan fremme det lokale erhvervsliv gennem skabelse af grønne jobs med videre.

Paradokset er altså knapt så markant, som man kunne tro. Kommunerne handler i vidt omfang rationelt. Til gengæld kommer de så heller ikke så langt.

For stort fokus på energi
Man går efter løsninger med flere fordele, hvor klima reelt er en biting. I det store billede er det problematisk, at det kommunale engagement fokuserer i så høj grad på energi - og ikke på de tunge og sværere områder, nemlig transport, landbrug, forbrug, indkøb og livsstil. De er ikke fraværende, men fylder reelt lidt.

Kun 31 procent af kommunerne nævner for eksempel, at de har klima med i deres trafikplanlægning, selvom transporten i nogle kommuner står for op mod 30 procent af emissionerne. Selv om mange kommuner forsøger at inddrage borgere og virksomheder, er det ofte fokuseret på energiområdet, mens indsatser på fødevarer, adfærd, grønne indkøb og så videre fylder langt mindre. Og det er selvom, netop disse områder rummer rigtig store klimapotentialer.

Internationale undersøgelser fra for eksempel Portland (USA) viser blandt andet, at effekten af at drive grønne indkøb fremad kan give langt større klimaeffekt end fokus på kommunens eget energiforbrug alene. Studier i Danmark (for eksempel Miljøprojekt 1390) indikerer det samme.

Solid dokumentation 
Forfatterne baserer sig på forskningsrådsprojektet CIDEA. Dermed er teksten funderet i solid dokumentation, herunder to store spørgeskemaundersøgelser fra hhv. 2011 og 2014 og i alt 38 interviews med kommunalpolitikere og embedsmænd fra syv udvalgte kommuner. Enkelte gange er man lidt i tvivl om, hvad der egentlig måles på i spørgeundersøgelserne.

Desuden er der sket en del siden 2011, for eksempel øget fokus på klimatilpasning, men det rokker ikke ved troværdigheden. Bogen er forholdsvis letlæst og kort, da den kun dækker et udsnit af hele projektet. Det bliver undertiden en smule tørt, og der er i nogle stræk mere ’rapport’ over det, end forfatterne nok har haft til hensigt.

Teksten liver til gengæld op, når den krydres med citater fra de gennemførte interviews, for eksempel om den kompleksitet af motiver og hensyn, der præger den kommunale virkelighed. En fin pointe der hentes fra en embedsmand, er den om klimaet, som en ’bør’ frem for en ’skal’ aktivitet hos kommunerne. Der mangler helt enkelt en ramme, der presser dem til at udnytte de muligheder, de faktisk har.

Men trods de mange citater fremstår aktørerne dog som lidt fragmentariske stemmer. Man savner, at nogle af dem får lov at tale ud. Noget lignende gælder de konkrete projekter, der (endelig) trækkes frem sidst i bogen. Beskrivelserne er meget summariske, og man kommer ikke rigtig rundt om 'casene'. Her må man ty til andre publikationer fra projektet.

Hvor er blikket udefra?
Noget andet, man kan savne i bogen, er et blik udefra på den kommunale klimaverden. Hvordan ser rådgivere, forskere, statslige embedsmænd, organisationer, borgere og andre på de danske kommuners klimaindsats? Og hvordan præges indsatsen af netværk, såsom Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuner?

På den ene side viser bogens analyse, at kommunale reduktionsmål domineres stærkt af dette netværks mål om 2 procent reduktion per år. Men på den anden side får man ikke belyst, hvordan den slags netværk egentlig fungerer, eller hvordan de måske kunne hjælpe til at dreje selve indsatsen i en mere ambitiøs retning.

Uudnyttet potentiale
Den vigtigste konklusion, som heldigvis står lysende klart, er behovet for en langt mere målrettet og sammenhængende kommunal indsats. Ikke mindst mangler en statslig politik og plan for hele det kommunalklimapolitiske område. Det er afgørende at få aktiveret alle kræfter og ressourcer for at nå ind i den mere fundamentale grønne omstilling, som er nødvendig, hvis vi skal nå i mål med klimaindsatsen, og her udgør kommunernes viden og handlemuligheder et i høj grad uudnyttet potentiale, som forfatterne også slår fast.

Udover rammer mangler mange kommuner ressourcer til at levere en samlet indsats. Klimaet er et nyt politisk område, som går på tværs af forvaltninger. Dermed præges klimaindsatsen også af konkurrence fra andre dagsordner, som forfatterne kalder det.

Alt i alt er bogen meget anbefalelsesværdig, og burde være pligtlæsning for politikere, også på det statslige niveau. Den giver et godt indblik i de konkrete klimaindsatser, de danske kommuner ruller ud, men ikke mindst giver den et interessant indblik i de politiske bevæggrunde for, at kommunerne overhovedet agerer.

Konklusionen står på den baggrund lysende klar: Vi har i den grad brug for den kommunale klimapolitik version 2.0, som forfatterne efterlyser. Og der må skiftes fra 'bør' til 'skal', NU!

Jens Hoff og Mikkel Giver Kjer: ’Klimaets kommunale tilstand - Klimapolitik i Danske kommuner’. Jurist- og Økonomforbundets forlag. 138 sider.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Peter Ibsen

Direktør, Concito
cand.polit. i miljøøkonomi (Københavns Uni. 1998)

0:000:00