Ny bred aftale sætter fart på ”teknologisk fix”: Fra 2025 skal danske klimagasser fanges og puttes i jorden

I 2025 skal der være gang i en helt ny industri, der kan fange og lagre CO2 i blandt andet Nordsøens gamle olielommer.

Det slås fast med en ny aftale, der blev præsenteret tirsdag eftermiddag, og som er indgået af et meget bredt flertal i Folketinget.

Det er ikke en samlet plan for CO2-fangst og lagring. Det er en aftale, der sikrer, at vi kommer i gang.

Tobias Johan Sørensen
Klimaanalytiker i Concito

Med aftalen tages der hul på at udmønte halvdelen af en tilskudspulje på 16 milliarder kroner til at fange CO2 fra skorstene på kraftvarmeværker, affaldsforbrændinger og i den tunge industri og lagre det i undergrunden.

Pengene sættes i spil fra 2022, så de første anlæg til at fange og lagre CO2 fra de store udledere er i drift i 2025.

Ifølge Klimaministeriet vil aftalen om godt tre år årligt bidrage med 0,4 millioner ton CO2 reduktion.

”Det er et meget stort skridt i retningen af, at vi allerede i 2025 kan være i gang med CO2-fangst,” lød det fra klimaminister Dan Jørgensen (S) ved præsentationen af aftalen.

”Det er ikke mange år siden, nogen sagde, at det var fugle på taget. Nu er vi der, hvor markedet er modent, og vi har truffet de politiske beslutninger til at komme i gang,” fortsatte han.

Bred opbakning

CO2-fangst og lagring er blevet beskrevet som et teknologisk fix og en tvivlsom smutvej til CO2-reduktioner.

Kritikerne mener, at teknologien kan være med til at forlænge brugen af fossil energi og afbrænding af affald og biomasse, men stadig flere aktører og eksperter hælder til, at teknologien er et nødvendigt værktøj for at nå verdens klimamål.

Man burde se på at komme i mål med 70 procentsmålet uden CO2-lagring. Og i stedet se det som noget, der kan være et ekstra bidrag.

Brian Vad Mathiesen
Professor, Aalborg Universitet

I Folketinget satser et stort flertal på det sidste. S-regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Alternativet og Liberal Alliance er alle med i aftalen, og ved fremlæggelsen var der brede smil hele vejen rundt.

”Der kommer til at være rigtig meget erhvervsliv i den her aftale. Først og fremmest på forbrændingsanlæg, men der skal også bygges skibe og der vil være aktører, der skal pumpe CO2 i undergrunden,” sagde Konservatives klimaordfører, Mona Juul, og omtalte tal, der peger på omkring 3000 nye arbejdspladser.

Radikales Rasmus Helveg Petersen kaldte det en ”poetisk retfærdighed”, at de brancher, der i mange år har udledt CO2 i atmosfæren, nu kan være med til at gemme den i jorden.

Og Venstres klimaordfører, Marie Bjerre, var godt tilfreds med, at aftalen er udtryk for et minimum på ambitionsniveauet, og den sikrer, at der tages hul på lagring i dansk undergrund.

”Vi var bekymrede for, at vi godt kunne fange CO2, men den så ville blive sendt til Norge, der er langt fremme på det her. Men nu sikrer vi det også skal gå til at udvikle danske arbejdspladser,” sagde Marie Bjerre.

Savner ambitiøst mål

Hos DI, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme og Dansk Energi er der ros til politikerne for at få taget hul på CO2-fangst og lagring i stor skala. Og at der åbnes for at bruge CO2 aktivt til brændsler til fly og skibsfart i fremtiden.

Dansk Fjernvarme, der repræsenterer mange medlemmer, som med egne ord gerne vil ”suge millioner af ton CO2 ud af luften,” savner dog en klarere målsætning fra politikerne.

”Vi havde gerne set, at man havde sat et konkret og ambitiøst mål i 2030. Et mål er med til at fremme teknologiudvikling og sikre interesse og opmærksomhed. Og det ville alt andet lige have skabt endnu mere stabile rammer for varmeværkerne,” siger direktør i Dansk Fjervarme, Kim Mortensen.

Skal CO2-fangst og lagring bidrage til klimamålene, så skal det gå hurtigt, fordi det stadig er en ung og forholdsvis uprøvet teknologi.

Peter Møllgaard
Formand for Klimarådet

Hos klimatænketanken Concito savner man også større armbevægelser fra folketingspartierne.

”Det er ikke en samlet plan for CO2-fangst og lagring. Det er en aftale, der sikrer, at vi kommer i gang,” siger Tobias Johan Sørensen, klimaanalytiker i Concito.

Han peger på, at Concito vurderer potentialet for CO2-fangst og lagring er en million ton CO2 i 2025 og fem millioner ton årligt i 2030.

”Det er et helt nødvendigt klimaredskab for at nå nationale og globale klimamål. Aftalen sikrer, vi kommer i gang i fuld skala og tager vigtige skridt med at få sparket gang i hele værdikæden. Det fortjener ros, men vi savner et samlet sigte for, hvad politikerne forventer, det skal kunne levere til klimamålet,” tilføjer han.

Skal ses som ekstra bidrag 

Energiprofessor ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, ”bakker helhjertet op” om, at Danmark skal lagre CO2.

Ifølge ham er det godt, hvis Danmark sætter sig i ”førerstolen på CO2-lagring.” Men han mener samtidig, at det er nogle dyre og ret usikre CO2-reduktioner, politikerne allerede nu vil til at tælle med i klimamålet om 70 procent reduktion af drivhusgasserne i 2030.

Økonomien er vigtig for, hvad der skal drive udviklingen af CO2-fangst og lagring, og der venter vi jo også på det ekspertudvalg, der skal se på en grøn skattereform, og hvad Folketinget beslutter der.

Peter Møllgaard
Formand for Klimarådet

”Vi har endnu ikke set CO2-lagring på den her måde i stor skala før. Det kan måske godt lade sige gøre, men det er usikkert og der er ikke særlig mange år til 2030,” siger Brian Vad Mathiesen og tilføjer:

”Man burde se på at komme i mål med 70 procentsmålet uden CO2-lagring. Og i stedet se det som noget, der kan være et ekstra bidrag.”

Ny CO2-afgift bliver afgørende

Klimarådet har tidligere efterlyst, at regeringen blev mere konkret på ambitionerne om CO2-lagring. Det skyldes regeringen gerne vil satse meget på det i forhold til at opfylde klimamålene i 2025 og 2030, siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

”Skal CO2-fangst og lagring bidrage til klimamålene, så skal det gå hurtigt, fordi det stadig er en ung og forholdsvis uprøvet teknologi,” siger han og tilføjer, at Klimarådet nu vil se nærmere på detaljerne i aftalen og vurdere, hvor sikkert det er, at den kan levere konkrete reduktioner.

Møllgaard peger på, at der er mange elementer, der skal gå op, før Danmark for alvor kan sætte trumf på CO2-lagring: Det drejer sig både om fangst, transport, lagring og muligvis udnyttelse af CO2’en.

Og så er der selve økonomien i teknologien, der i hvert fald i begyndelsen kan se frem til miliarder af kroner i statsstøtte.

”Økonomien er vigtig for, hvad der skal drive udviklingen af CO2-fangst og lagring, og der venter vi jo også på det ekspertudvalg, der skal se på en grøn skattereform, og hvad Folketinget beslutter der, for hvis der kommer en høj og ensartet afgift på drivhusgasser, så har det selvfølgelig også betydning for økonomien i CO2-fangst og lagring,” siger Peter Møllgaard.