Ny gasledning: Polen takker Danmark for fælles kamp mod russisk ”afpresning”

Milliarder af kubikmeter norsk gas vil snart kunne strømme til Polen via Danmark, når statsministeren tirsdag har indviet projektet Baltic Pipe sammen med den polske regeringsleder og statsministeren fra Norge.

Sådan så det ud, da gasledningen Baltic Pipe i maj sidste år blev blev ført i land ved Houstrup Strand på den jyske vestkyst. 
Sådan så det ud, da gasledningen Baltic Pipe i maj sidste år blev blev ført i land ved Houstrup Strand på den jyske vestkyst. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: Det handler lige så meget om sikkerhedspolitik og geopolitisk strategi som om energi, når statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag formiddag dukker op i den polske havneby Stettin.

Statsministeren tager til Polen sammen med klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) for officielt at indvie det største infrastrukturprojekt, de polske og danske myndigheder nogensinde har udviklet i fællesskab: omkring 900 kilometer rørledning, der som noget nyt forbinder Polen direkte med Norges gasproduktion.

Polen har længe signaleret, at Rusland bruger energi som politisk afpresnings-middel mod Europa.

Anna Moskwa
Polens klima- og energiminister

Baltic Pipe hedder den nye gasledning, som i de kommende år skal pumpe milliarder af kubikmeter gas via Danmark ned til Polen, der således bliver mindre afhængig af russisk gas.

”Polen har længe signaleret, at Rusland bruger energi som politisk afpresningsmiddel mod Europa,” siger den polske klima- og energiminister, Anna Moskwa, til Altinget.

”Baltic Pipe er et strategisk infrastrukturprojekt, som har til formål at skabe en ny korridor for gasforsyning til det europæiske marked. Investeringen vil gøre det muligt at transportere gas fra Norge både til det danske og det polske marked og til andre nabolande,” siger Moskwa og tilføjer: ”Samtidig vil rørledningen muliggøre gastransmission fra Polen til Danmark.”

Den nye forbindelse kobler sig på en norsk gasrørledning i Nordsøen ud for den danske kyst. Derfra transporterer den gassen tværs over Sønderjylland, Fyn og det sydlige Sjælland videre ud under Østersøens farvand nær Bornholm og ned til Polen.

Det er vigtigere end nogensinde, at vi arbejder tæt sammen med vores europæiske partnere, så EU hurtigst muligt bliver uafhængig af russisk energi.

Mette Frederiksen (S)
Statsminister

På lørdag 1. oktober begynder gassen at strømme den vej, og efter planen skulle Baltic Pipe nå fuld kapacitet senest til nytår og derefter pumpe op til 10 milliarder kubikmeter gas til Polen om året. Forleden meddelte Energinet, at man nu forventer at nå fuld kapacitet før tid - allerede ved udgangen af november.

0:000:00