Ny grøn K-ordfører: Vi skal droppe den ideologiske frygt for afgifter

INTERVIEW: Klimakrisen er så fremskreden, at Konservative skal lægge det ideologiske arvegods til side og se på, hvordan afgifter kan gøre danskernes adfærd mere klimavenlig. Det mener den nye K-ordfører på de grønne områder, Erik Lund, og erkender, at partiet har reageret for langsomt på den globale opvarmning.

”Vi er ikke ved afgrundens rand. Men klimaets tilstand accelererer i den forkerte retning. Og vi må indse, at det er meget, meget alvorligt," siger Erik Lund.

Parafraseringen af den tidligere socialdemokratiske finansminister Knud Heinesens mest berømte citat er ikke tilfældig.

Mod slutningen af 1970’erne var det økonomien, der nærmede sig afgrunden. I dag er der ingen tvivl om, at det er klimaet, som bør være vores største bekymring. Det mener Erik Lund, ny stedfortræder for Konservatives Mette Abildgaard, som er gået på barsel.

Med opgaven følger de grønne ordførerskaber for klima og miljø. To af ”de tunge, men meget vigtige områder”, som han siger, da Altinget interviewer ham godt tre uger inde i vikariatet, der er 70-årige Erik Lunds folketingsdebut.

Vikartjansen sidder han på helt frem til valget. Den skal ikke bruges på at skabe ballade, understreger han.

”Men jeg har heller ikke tænkt mig at sidde stille. Det er en fantastisk mulighed for at fortsætte det gode arbejde, som Mette (Abildgaard, red.) har sat i gang,” siger Erik Lund.

Det arbejde fortsættes ifølge K-vikaren bedst ved at kæmpe for at accelerere tempoet for den grønne omstilling.

”Klimaforandringerne er den grønne problemstilling, der bekymrer mig mest. Det er nu, at der skal gribes virkelig voldsomt ind, hvis kloden skal klare den. Det er ikke de små knapper, som skal skrues på, for så når vi ikke i mål. Og selvom Danmark ikke alene kan løse ret meget, er det vigtigt, at vi går foran. Det skal vi blive bedre til,” siger Erik Lund, der foruden de grønne ordførerskaber også repræsenterer partiet på sundhed- og beskæftigelsesområdet frem mod valget.

Drop angsten for afgifter
Erik Lunds vikariat begynder, netop som regeringen har præsenteret et klima- og luftudspil, der skal klappes af med Folketinget på hans vagt.

Et af de opsigtsvækkende tiltag i udspillet er ambitionen om, at en million el- og hybridmodeller skal være en del af bilparken i 2030. Og at der ikke skal sælges nye benzin- og dieselbiler fra samme år. En god knap at skrue på, mener Erik Lund.

”For selvom meget af den grønne omstilling skal komme fra videnskaben, sidder politikerne også med et kæmpe ansvar, og en del af løsningen er at hjælpe folk med at ændre deres forbrug,” siger han.

Det er ikke kun folks biler, der skal skiftes ud. Også forbruget af særligt kød, men også flyrejser skal der ses på. I hvert fald på sigt, siger Erik Lund. Og staten må gerne give en hjælpende hånd.

”Afgifter er et godt værktøj til at adfærdsregulere. Der er noget af det, vi skal gøre brug af i kampen for den grønne omstilling.”

Afgifter er ellers ikke et værktøj, man normalt er begejstret for at bruge som konservativ?

”Jeg er som borgerlig ikke begejstret for afgifter, men jeg er heller ikke bange for at gøre brug af dem. Jeg synes generelt, at vi skal droppe den ideologiske frygt for afgifter. Konservative er et grønt parti, og afgifter er som sagt et af de værktøjer, der kan bruges i den grønne politik. Med den befolkningstilvækst, som vi går i møde, kan vi ikke blive ved med at leve på den måde, vi gør,” siger Erik Lund og pointerer, at partiet også for nylig foreslog at sætte afgiften på cigaretter markant op, så prisen bliver 60 kroner per pakke. Konservative mener det altså alvorligt, det med afgifterne.

Erik Lund understreger dog, at der er et vigtigt 'men' i diskussionen.

”Afgifter må ikke bruges til at øge provenuet i skattekassen. Hvis vi hæver en afgift af hensyn til klimaet, skal vi sænke en anden afgift eller skat, eksempelvis indkomstskatten.”

Også K har svigtet klimaet
Den nye K-ordførers politiske karriere begyndte i 1993, hvor han meldte sig ind i Konservative.

”Jeg er fra en arbejderfamilie, men har altid haft borgerlige holdninger. Det kunne måske lige så godt have været Venstre, jeg havde meldt mig ind i. Men nu blev det altså Konservative,” siger han.

Året efter, i 1994, blev han valgt ind i byrådet i Allerød. Karrierens højdepunkt er ikke vikarjobbet og kontoret på Christiansborgs mørkegrønne gang, hvor Altinget møder ham, men den borgmesterpost i Allerød, som han fra 2008-2013 sad på, fortæller Erik Lund.

Efter 24 års indsigt i konservativ politik taler han om, at ’vi’ har været for langsomme til at indse klimakrisens alvor. Det ’vi’ inkluderer også Konservative, siger Erik Lund:

”Vi skal ikke være hellige og påstå, at Konservative har presset på i en tilstrækkelig grad. Eksperterne har advaret om det her i mange år, og selvom man har gjort noget, også i Konservative, burde vi have taget hånd om det her – meget tidligere og meget skrappere.”

Det kan virke som hårde ord rettet mod et parti, han i 25 år har været en del af. Det mener Erik Lund ikke selv.

”Det er ikke for at pege fingre, slet ikke. Men det er en simpel erkendelse. Se på, hvor fremskreden klimakrisen er. Vi har alle reageret for langsomt,” siger han.

Vil stramme pesticidbrug
Vi er nået til den del af interviewet, hvor den andel halvdel af K-vikarens grønne ordførerskaber skal vendes: miljødelen. Altinget lavede for nylig en måling, hvor vælgerne blev spurgt ind til deres største miljøbekymringer. Klimaforandringerne blev nummer et; forurening af drikkevandet blev nummer to.

”Den rækkefølge kan jeg godt nikke genkendende til. Drikkevandet ligger mig meget på sinde,” siger Erik Lund.

Og drikkevandet er – vikarens relativt korte periode i Folketinget til trods – et af de områder, hvor hans mandat kan vise sig afgørende.

Pesticidstrategien fra 2017 skal evalueres dette efterår. Ved de forhandlinger vil en samlet opposition kræve et forbud mod pesticidsprøjtning ved vandboringer. Noget, som vandværkerne efter flere pesticidfund i drikkevandet bakker op om.

Hvor står K-ordføreren, der kan tippe balancen over mod et pesticidforbud nær vandboringerne?

”Vi skal gøre mere for at forhindre pesticider nær vandboringerne, end vi gør i dag. Som K-ordfører behøver jeg ikke at lægge mig op ad Venstre, som nogle gange har en lidt anden holdning til det her.”

Betyder det, at pesticider nær vandboringer skal forbydes?

”Det betyder, at vi skal gøre mere, end vi gør nu. Om det direkte bliver et forbud, kan jeg ikke love. Men vi skal finde en løsning, der er bedre end den nuværende,” siger Erik Lund.

Hvorfor ikke arbejde for et regulært forbud, hvis drikkevandet ligger dig så meget på sinde?

”Fordi der også er et erhvervsliv, som skal fungere. Men hvis jeg skal vælge mellem at være på erhvervets eller drikkevandets side, så vælger jeg drikkevandets.”

Mere natur – men ikke mere urørt skov
Af andre grønne konservative mærkesager, nævner Erik Lund adgangen til natur og skov. Særligt den del, som er urørt.

”Urørt skov er fantastisk. Jeg bor selv tæt op ad en skov, hvor man lader gamle og døde træer være i stedet for at fjerne dem. Og det er en fornøjelse at se, hvad der så sker,” lyder det fra ordføreren.

Partierne bag Naturpakken – regeringspartierne og DF – har udpeget 13.800 hektar skov, der skal ligge urørt hen. Oppositionen vil have endnu mere urørt skov. Det samme vil flere grønne organisationer og henviser til en rapport fra Københavns Universitet, der vurderer, at 75.000 hektar er nødvendigt for at standse tilbagegangen af arter i naturen. Det vil Konservative ikke gå med til. Der er kommet urørt skov nok i denne omgang, mener Erik Lund.

”Vi har allerede været meget ambitiøse i udlægningen af urørt skov. Og vi skal finde en balance, for der er også erhverv i skovene, som skal have lov at være der.”

Noget, han til gengæld gerne vil arbejde for, er rewilding. Et fænomen, hvor dyrearter, som er uddøde eller fordrevet fra dansk grund, genindsættes i gunstige naturområder.

”Jeg vil som ordfører gerne slå et slag for, at dyr og planter, som ikke længere er en del af naturen, kan importeres tilbage der, hvor de passer ind,” siger den tidligere Allerød-borgmester.

Kan gøre ondt på landbruget
En balancegang, som enhver miljøordfører i Folketinget må forholde sig til, er afvejningen mellem miljø og landbrug.

Ifølge K-ordføreren ”er der gjort en masse for at gøre op med landbrugets forurening. Eksempelvis på ammoniakområdet, hvor der er sat høje krav til udledningen”.

Han mener, at regeringen indtil videre har ramt en fin balance mellem landbrug og miljøet. Men Konservative må dog, påpeger ordføreren, ikke blive bange for en gang i mellem at træde erhvervslivet og landbruget over tæerne. Det gælder både i klima- og miljøpolitikken.

”Det kan komme til at gøre ondt på erhvervslivet, når vi skal komme både klima- og miljøproblemer til livs. Men pointen er jo ikke, at det skal gøre ondt, bare fordi vi kan. Det skal gøre ondt, hvis vi rent faktisk løser problemerne," siger han.

Vi slutter af med at vende årets vel nok mest omtalte Konservative interview: Berlingskes snak med formand Søren Pape Poulsen, hvori han siger, at den grønne dagsorden ikke er ”et top-of-mind emne” for partiet.  

Den udtalelse stemmer egentlig fint overens med vælgernes opfattelse af det gamle folkeparti. Kun hver femte dansker ser Konservative som grønne ifølge en Altinget-måling. Er Erik Lund sikker på, at hans ordførerskaber for miljø og klima er så vigtige for partiet, som han selv giver udtryk for?

”Ja. For det er helt forkert læst (Pape-interviewet, red.), hvis man tror, at vi ikke vil det grønne mere. Helt forkert. Man kan godt prioritere flere ting på samme tid.”

Hvad mente Søren Pape Poulsen så med det?

”Han mente, at alle ved, at vi er dét grønne parti. Og det har både Søren og Mette (Abildgaard, red.) også været ude og sige: Vi prioriterer det grønne meget højt,” afslutter han.

Forrige artikel Energinet skal fyre: ”Vi har brug for at bremse op nogle steder” Energinet skal fyre: ”Vi har brug for at bremse op nogle steder” Næste artikel Sådan slukker Finansministeriet fagministrenes drømme om flere penge Sådan slukker Finansministeriet fagministrenes drømme om flere penge
Blå partier efterlyser regeringsudspil til klimalov

Blå partier efterlyser regeringsudspil til klimalov

KLIMALOV: Både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti forventer et udspil fra regeringen inden forhandlingerne om en ny klimalov starter senere på måneden. De tre blå partier kræver regeringen åbner op for, hvordan den vil nå klimamålet.