Hver anden dansker vil have staten til at bruge flere penge på grøn omstilling

Trods coronakrise vil hver anden dansker stadig have staten til at bruge flere penge på grøn omstilling.

Det viser en ny meningsmåling foretaget af Epinion for Altinget og DR Nyheder.

Ifølge målingen svarer 49 procent af danskerne, at staten bør bruge flere penge på den grønne omstilling.

Umiddelbart før coronakrisen ramte, blev vælgerne stillet det samme spørgsmål.

Dengang ville 52 procent af vælgerne have staten til at bruge flere penge på klimaet.

Faldet på tre procentpoint er dog inden for den statistiske usikkerhed.

Tøver med selv at betale
Blandt den halvdel af danskerne, der ifølge målingen vil have staten til at bruge flere penge på grøn omstilling, er det dog ikke alle, der selv er villige til at betale ekstra til statskassen. 

Når man spørger gruppen, hvad de selv vil betale til grøn omstilling gennem øgede skatter og afgifter, svarer 26 procent 0 kroner.

Deltagerne, som har sagt, at staten bør bruge mere på klimaet, er blevet bedt om selv at angive det beløb, de er villige til at betale ekstra om måneden, hvis pengene går til grøn omstilling. 

Her svarer omkring halvdelen, nemlig 53 procent, at de vil betale et beløb fordelt mellem 100 og 999 kroner mere om måneden.

Et mindretal vil betale enten mindre end 100 kroner eller mere end 1.000 kroner ekstra om måneden. Se fordelingen i grafikken nederst i artiklen. 

Jens Villiam Hoff, professor og forsker i klimapolitik ved Københavns Universitet, er ikke overrasket over, at vælgere på den ene side vil have staten til at betale mere, men på den anden side ikke selv vil betale mere i skatter og afgifter.

"Vælgernes indkomstfordeling er meget forskellig. Jeg synes ikke, det er uforståeligt, at relativt mange svarer, at staten bør betale mere, men at de ikke personligt har mulighed for det," siger han og tilføjer:

"Afgifter, som skal bidrage til den grønne omstilling, vil nemlig formentlig have en social slagside. Men det kan man vælge at kompensere for ved at regulere skatterne andre steder."

Klimamål har en pris
Mens en stor andel af danskerne ikke er villige til selv at skulle betale for den grønne omstilling, er der blandt økonomer bred enighed om, at økonomiske omkostninger ikke er til at undgå, hvis Danmark skal nå det ambitiøse klimamål om at reducere drivhusgasserne med 70 procent inden 2030, som et bredt flertal i Folketinget står bag.

Det kan, som blandt andet Klimarådet har anbefalet, ske gennem en gennemgribende afgiftsreform, hvor der lægges en afgift på CO₂-udledning overalt i økonomien.

En sådan afgift vil medføre betydelige prisstigninger på eksempelvis mælk, oksekød og benzin og vil dermed kunne mærkes på pengepungen for helt almindelige mennesker. 

"Den grønne omstilling kommer med sikkerhed til at koste penge for den enkelte, men ofte er opfattelsen af prisen stærkt overdrevet. Det kan faktisk gøres meget billigt," siger Mikael Skou Andersen, der er professor i miljøpolitik ved Aarhus Universitet.

Røde og blå vælgere
I Folketinget står et bredt flertal bag den langsigtede klimapolitik og klimalovens mål om en CO₂-reduktion på 70 procent inden 2030. 

Men meningsmålingen fra Epinion viser en stor forskel på, hvor meget rød og blå bloks vælgere mener, at staten skal investere i klimaet. 

66 procent af de vælgere, som mener, at staten bør bruge flere penge på grøn omstilling, vil stemme på et parti i rød blok, mens 34 procent vil stemme på et parti i blå blok, viser målingen.

Af dem, der vil have større statslige investeringer, svarer 19 procent af de røde vælgere, at de ikke selv vil betale ekstra om måneden, mens 40 procent af de blå vælgere svarer det samme.