Nye Borgerlige: Klimaloven giver uheldigt incitament til at nedlægge produktion i Danmark

Af Peter Seier Christensen (NB)
Klimaordfører

Den danske regering og støttepartierne hævder, at vi befinder os i et kapløb mod klimaforandringerne. Et kapløb, der tvinger politikerne til at gribe fat i så mange håndtag som muligt.

Klimaplaner for landbruget er et af de områder, som partierne tager fat på inden længe. Landbruget bliver sikkert heller ikke skånet for nye opfindsomme afgifter.

Radikale Venstre foreslår at reducere landbrugsarealet, og længere ude på venstrefløjen tales der om omlægning fra animalsk produktion til plantebaserede fødevarer.

Den danske klimalov tager alene højde for CO2-udledning i Danmark.

Det betyder, at varer, der bliver produceret i Danmark, men som eksporteres og forbruges i andre lande, tæller med i regnskabet. Varer, som vi importerer til forbrug i Danmark, gør derimod ikke.

Der er ingen grund til at stække fødevareproduktionen, mindske beskæftigelsen og ødelægge milliardeksporten.

Peter Seier Christensen (NB)
Klimaordfører

Det giver et uheldigt incitament, da det er ”positivt” for det danske CO2-regnskab at nedlægge produktionen i Danmark. Men reducerer vi eksempelvis den animalske produktion i Danmark, vil varerne blot blive produceret i et andet land, uden at det reducerer den samlede globale CO2-udledning.

Inddrag landbruget i klimaforhandlingerne
I Nye Borgerlige mener vi, at landbruget ikke er en del af problemet, men tværtimod en del af løsningen.

Rød bloks fokus på at finde reduktioner og på at skære ned for dansk kvalitetsproduktion af fødevarer i en verden med brug for mere og mere mad er absurd. Der er ingen grund til at stække fødevareproduktionen, mindske beskæftigelsen og ødelægge milliardeksporten.

Inddrag i stedet landmanden og landbruget i forhandlingerne om klimahandling. Sektoren er rent faktisk for længst gået i gang med den grønne omstilling.

De ved, hvordan man producerer fødevarer med lavt klimaaftryk. Danmark er langt fremme på dette område, og at nedlægge produktion i Danmark, som blot vil flytte til udlandet, er kontraproduktivt i forhold til den samlede globale CO2-udledning.

Den indlysende risiko ved ensidigt høje danske afgifter er CO2-lækage. Det vil sige, at produktionen af varer flytter til lande uden for Danmark, hvor miljøstandarderne er lavere.

CO2-lækage kan opstå, når danske virksomheder skal betale mere for at udlede CO2 end andre landes virksomheder.

Klimatold vil føre til handelskrig
I EU har vi et CO2-kvotesystem, der sætter en markedspris for visse branchers udledninger, og i takt med at EU’s stigende grønne ambitioner skal indfries, skal CO2-prisen op.

Men den højere pris øger jo lækagerisikoen i hele EU. Udledningerne falder i EU, men stiger så til gengæld i resten af verden. Det går ud over vores velstand og arbejdspladser, uden at klimaet globalt vinder på det

Derfor arbejder EU's politikere og bureaukrater netop nu på en klimatold. Grundtanken er, at producenter uden for EU skal betale en afgift for den CO2, de har udledt i produktionen af varer, de vil sælge i EU.

At indføre en klimatold er efter Nye Borgerliges opfattelse et protektionistisk tiltag, og sådan vil vores samhandelspartnere uden for EU formentlig også opfatte det.

Derfor kan man snildt forudse, at de andre handelsblokke vil gøre tilsvarende, og så undgår vi ikke nye handelskrige med eksempelvis USA eller Kina. Det er lande, der i stigende grad er afgørende handelsblokke for dansk og europæisk økonomi.

På bundlinjen står, at rød bloks ambitiøse klimapolitik giver tab af konkurrenceevne, CO2-lækage og dyrere varer.