Nye klimatakter i Polen: ”Når folk simpelthen ikke kan trække vejret, kan man godt blive lidt kreativ”

Polen er mildt sagt kendt som forslæbende i debatten om Europas grønne omstilling.

16 af EU’s 20 mest forurenede byer ligger i den kulglade nation, hvor 78 procent af strømforsyningen stammer fra netop kulafbrænding.

Polen er også det eneste EU-land, der sidste år undlod at underskrive Europa-Kommissionens målsætning om klimaneutralitet i 2050.

Når EU's nye klimalov og højere klimamål i denne uge skal til afstemning hos europaparlamentarikerne, rettes øjnene derfor helt natuligt igen mod Polen.

Luftforurening ligger hvert år øverst på dagsordenen i november, når folk begynder at fornemme, at der er noget galt i luften. Nogle folk er bange for at forlade deres hjem.

Janusz Gajowiecki
CEO, Polish Wind Association

Men det er ikke sikkert, at forestillingen denne gang kommer til at foregå efter samme skabelon som det plejer.

Billig, vedvarende energi, større folkelig opmærksomhed på luftkvaliteten og vedvarende pres fra EU tyder nemlig på, at den grønne omstilling i energisektoren så småt er ved at tage fart i Polen.

Det vurderer Janusz Gajowiecki, som er CEO i Polish Wind Energy Association. Og i Bruxelles deles vurderingen langt hen ad vejen. 

Nye takter
Altinget møder Gajowiecki ved en konference på den polske ambassade i Hellerup. Konferencen skulle markere begyndelsen på et nyt kapitel i Polens klimahistorie, som på meget kort tid har taget en ny retning.

For en uge siden var det netop Polish Wind Energy Association, der var vært for underskrivelsen af en ny erklæring for et nyt vindeventyr i Østersøen mellem de otte østersølande og Europa-Kommissionen.

"For fem år siden var historien en helt anden," fortæller Janusz Gajowiecki, der var tilbage på ambassaden i Danmark, hvor han senest havde været forbi som ung studerende på CBS for at afgive sin stemme ved et polsk valg.

"Nu ser politikerne en mulighed i vedvarende energi - ikke blot en trussel. De har indset, at kul ikke kan vare for evigt."

Det billede genkender Kristian Ruby, der som generalsekretær i brancheforening Eurelectric til dagligt arbejder for at varetage elsektorens fælles interesser i Europa.

”Jeg har været vidne til den kæmpe, kæmpe rejse, som Polen har været på i løbet af de seneste 3-4 år. Der er enorm forskel på hvad de siger nu - fra hvad de sagde dengang – og det støtter vi 100 procent,” siger Ruby, og peger på, at Polen indtil for nylig har været kendt som "den grønne omstillings sorte får".

Ifølge Ruby har de polske politikere indset, at vedvarende energi i dag kan være en god forretning, når de mange kulkraftværker fra kommunisttiden, som er "ved at være klar til at gå på pension," skal erstattes.

”De skal have bygget noget nyt. Nu kan de så vælge, om de fortsat vil være uvenner med resten af Europa – og i øvrigt holde fast i en dyrere energikilde – eller om de vil prøve at komme med på vognen, der giver adgang til EU’s penge.”

Hos den polske vindforening lægger man da heller ikke skjul på, at EU kommer til at spille en nøglerolle for den grønne omstilling i Polen - selvom landet fortsat har undladt at underskrive målsætningen om klimaneutralitet i 2050.

"Hvis der ikke er nogen finansiering fra Europa-Kommissionen, vil der ikke være nogen grønne investeringer i Polen," siger Gajowiecki, der gerne havde set, at den polske regering havde tilsluttet sig klimamålet gennem EU.

47.000 døde om året
Og det er ikke uden grund, at der presses på for forandring i Polen.

I 2018 overskred 72 procent af landets byer EU’s mål om luftforurening, hvilket ifølge tal fra Det Europæiske Miljøagentur førte til mere end 47.000 dødfald samme år.

Ruby og Gajowiecki er enige om, at bekymringer for klimaet og luftkvalitet fylder mere og mere i debatten.

"Hvis man har været i Polens kulbyer, så kan man virkelig mærke det i luften; det lugter af svovl, og det er ubehageligt. Det er jo det samme som også driver den grønne omstilling i andre dele af verden som for eksempel Indien og Kina," siger Ruby, og fortsætter:

"Folk kan simpelthen ikke trække vejret, og så kan man lige pludselig godt blive lidt kreativ til, hvordan man får sin energi."

Tidligere er luftkvaliteten næsten ikke blevet målt; i dag tjekker tusinde af polakker hver dag forureningsniveauet på de polske nyhedssites, og "nogle folk er endda bange for at forlade deres hjem," fortæller Gajowiecki.

"For få år siden var der ingen diskussion om luftforureningen i Polen. Den lå sikkert på samme niveau, der var bare ikke nogen, der målte det. Nu ligger luftforurening hvert år øverst på dagsordenen i november, når folk begynder at fornemme, at der er noget galt i luften; det er meget ulækkert."

Rent personligt betyder det også, at han ikke tager sin familie til hovedstaden, hvor han ellers arbejder.

"Det vil jeg ikke byde dem," siger han og tilføjer:

"Man får hovedpine efter et par timer i Warszawa. COVID-19 er ikke noget problem, tro mig, luftforurening er en trussel mod din familie."

50 procent vindenergi i 2030?
Den polske regering præsenterede i september deres nye strategi for klima og energi frem mod 2040, der sigter mod 23 procent vedvarende energi i 2030.

Men ifølge Gajowiecki kan det tal blive markant større - trukket op af vindenergien. 

"De næste ti år kommer til at være afgørende for, om vi kommer til at indfri potentialet for land- og havvind. Jeg tror, at det er muligt, at halvdelen af Polens energi kommer til at stamme fra vind om ti år."

Men det er ikke en del af regeringens planer?

"Nej, men markedet kommer selv til at sørge for det, da det ganske enkelt er en god forretning. Det er ligegyldigt, hvilken regering vi har, teknologien er til det," svarer han.

Hos Eurelectric tvivler man dog på, at transformationen kommer til at ske så hurtigt.

"Vi er enige i retningen, og der er slet ikke nogen tvivl om, at det er den vej, det kommer til at gå. Men jeg er også nødt til at sige, at det lyder lidt som en hed drøm fra en vindlobbyist," siger Ruby, der også selv har en baggrund fra vindbranchen som politisk direktør i WindEurope.

Han påpeger, at det tager mange år at bygge vindmøllerne og omstille de eksisterende systemer til at være i stand til at udnytte strømmen.

Derfor vil det kræve en "hidtil helt uset vilje" fra den polske regering, der skal træffe nogle "meget, meget radikale beslutninger," hvis vind alene skal dække halvdelen af den polske strøm om blot ti år, fortæller han.

"I vores sektor plejer vi at sige, at et stort vindprojekt tager cirka ti år at lave. Det vil sige, at de skal træffe alle beslutningerne i dag - for at nå det i 2030."