Nyt tiltag: Kofod lover klar tale over for Folketinget i EU-sager
ORD: Regeringens ministre får instrukser til, hvilket sprog de må bruge, når de beder Europaudvalget om et forhandlingsmandat inden rådsmøder i EU. ”Kæmpe forenkling,” lyder rosen fra udvalgets formand Eva Kjer Hansen (V).
Emma Qvirin Holst
JournalistFremover skal ministrene være mere klare i mælet, når udvalget skal godkende den danske regerings forhandlingslinje i EU-sager.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil forenkle regeringens brug af ”vægte” således, at der fremover kun er tre måder, den kan vægte sin holdning til et EU-spørgsmål på.
Det oplyser han til Europaudvalgets formand Eva Kjer Hansen (V) i et brev, som Altinget er i besiddelse af.
”Vi håber, at det vil skabe større klarhed i drøftelserne i Europaudvalget, uden at vi giver køb på nuancer i drøftelserne,” skriver udenrigsministeren.
Inden regeringens ministre tager til møde i EU-Rådet, skal de en tur forbi Folketingets Europaudvalg, hvor de redegør for mødets dagsorden og søger et såkaldt mandat til deres forhandlingslinje i de sager, der skal drøftes og vedtages på rådsmødet.
I forbindelse med fremlæggelsen af den holdning, som de søger mandat til fra Europaudvalget, må de nu kun bruge tre forskellige gradbøjninger af, hvordan den danske regering vægter sin holdning til den pågældende sag.
- Den lægger vægt på
- Den lægger stor vægt på
- Den lægger afgørende vægt på
Alle regeringens ministre vil nu blive bedt om at benytte den nye praksis.
Konkret er den nye praksis en skala, der giver regeringens ministre mulighed for at lægge vægt på, lægge stor vægt på eller lægge afgørende vægt på den danske holdning til et EU-forslag. Hvis der er tale om en afgørende vægt, betyder det, at ministeren vil stemme imod det pågældende forslag.
Kjer: Vores arbejde bliver nemmere
Udenrigsministeren har ikke uddybet, hvordan de to første trin i skalaen skal tolkes, men Eva Kjer Hansen glæder sig stadig over tiltaget. Hun kalder det for en ”kæmpe forenkling”, der kommer efter mange års slagsmål med siddende regeringer om utydelige forhandlingsmandater.
”Jeg tager det som en imødekommenhed fra udenrigsministeren i forhold til mange års drøftelser mellem Folketinget og regeringen om at skabe klarhed over, hvad er det egentlig for et mandat, man beder om, og hvor stort et engagement er det, som man lægger i forhandlingerne, og hvad betyder forhandlingsresultatet,” siger hun og tilføjer:
”Det her er et skridt hen imod lidt mindre sort snak og lidt bedre mulighed for at forstå, hvad er det, regeringen egentlig forelægger.”
