Økonomisk kickstart efter corona: Dansk Erhverv foreslår store investeringer i grøn infrastruktur

GENOPRETNING: Dansk Erhverv er klar med 18 forslag til en grøn genopretning efter coronakrisen. Heriblandt en forsøgsordning for ekstra vogntog på lastbiler og en række lyninvesteringer i infrastruktur for både biler og cykler.  

Dansk Erhverv foreslår blandt andet at udbygge motorvejskapaciteten på den østjyske transportkorridor (E45) fra Randers N til Vejle N. 
Dansk Erhverv foreslår blandt andet at udbygge motorvejskapaciteten på den østjyske transportkorridor (E45) fra Randers N til Vejle N. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jeppe Maagaard Holm

500 millioner kroner til bedre cykelforhold, et grønt paradigmeskift for infrastruktur og forsøg med dobbelttrailervogntog for godstransportens lastbiler. 

Sådan lyder tre konkrete forslag fra Dansk Erhverv, der har præsenteret et udspil med 18 forslag til en grøn genopretning af dansk økonomi efter coronakrisen.

Dansk Erhverv lægger sammenlagt op til investeringer for 50 milliarder kroner i 2020 og 2021. Det vil ifølge Dansk Erhverv skabe 35.000 ekstra job og give en samlet klimaredaktion på to millioner ton CO2.

"Vi har talt med alle vores medlemmer med fokus på, hvilke investeringer man kan foretage på den korte bane, som både skaber arbejdspladser på kort sigt, og som har en positiv grøn effekt. På den baggrund kommer vi med de her 18 forslag," siger Ulrich Bang, der er klima- og energichef i Dansk Erhverv.

{{toplink}}

Vejinvesteringer under grønt paradigme
Et af forslagene handler om vejinvesteringer.

Dansk Erhverv foreslår at fremrykke en lang række infrastrukturprojekter til 2020 og 2021. Det tæller blandt flere forslag en forlængelse af Hillerødmotorvejen, udbygning af E45 og større kapacitet på motorring 3.

Dansk Erhverv anslår, at det vil øge beskæftigelsen med cirka 8.000 fuldtidsstillinger, hvis halvdelen af i alt syv konkrete infrastrukturforslag fremrykkes til 2020 og resten til 2021.

Projekterne skal realiseres under et helt nyt grønt paradigme, foreslår Dansk Erhverv.

Dokumentation

Flere transportforslag
Dansk Erhvervs genopretningsudspil tæller også forslag om en fremrykning af smart city-investeringer, og et forslag om, at mobilitetsudbydere stiller mere data til rådighed for hinanden, så for eksempel Rejseplanen kan integrere information om elløbehjul og delebiler i sin service og derved fremme klimavenlig transport.

Dansk Erhverv foreslår også større investering i ladestandere og elbilisme.

Du kan læse mere om alle 18 forslag her.


0:000:00