Debat

Offshore-lovforslag følger ikke EU-direktivets intention

DEBAT: Implementeringen af EU's offshoresikkerhedsdirektiv i dansk lovgivning er mangelfuldt på flere områder. Foruden misforståelser i oversættelsen, er Aarhuskonventionen fraværende. Det skriver Ellen Margrethe Basse, professor, dr. jur. Aarhus Universitet.

Miljømyndighedernes rolle reduceres med det nye direktiv. Det mener Ellen Margrethe Basse, professor, dr. jur. Aarhus Universitet.
Miljømyndighedernes rolle reduceres med det nye direktiv. Det mener Ellen Margrethe Basse, professor, dr. jur. Aarhus Universitet.Foto: basse.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ellen Margrethe Basse
Professor, dr. jur. Aarhus Universitet

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til: [email protected]

EU’s offshoresikkerhedsdirektiv er et miljødirektiv. I den nationale gennemførelse skal det sikres, at reglerne koordineres med havstrategiloven, og at de bygger på de internationale krav ved større industriulykker (jf. bl.a. præamblens nr. 2-7, 17, 33-35, 38-39, 48, 53-55 og 63 samt art. 3, 11-14, 19, 21, 26 og 28-30). Beskyttelsen har i EU hidtil ved Seveso-direktivet været begrænset til anlæg på land.

Gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivet skal også sikre, at operatøren har et forebyggelses- og afhjælpningsansvar samt et strengt miljøansvar i overensstemmelse med miljøansvarsdirektivet, hvis aktiviteterne forvolder skade på Natura 2000-områder eller vandkvaliteten (præamblens nr. 11-14 og 58 samt art. 7).

Gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivet skal endvidere være baseret på en respekt for Aarhuskonventionens krav om miljøoffentlighed og projektdeltagelse m.v. (præamblens nr. 15-16 samt art. 5). Det lovforslag (L49), der blev fremsat af klima-, energi- og bygningsministeren den 30. oktober, bygger på helt anderledes forudsætninger. Det eneste sted, hvor havstrategiloven nævnes, er i en bestemmelse, der foreslås indføjet i miljøskadeloven.

Der er andre uheldige misforståelser, som resulterer i, at det kan forsvares, at beskæftigelsesministeren og Arbejdstilsynet bliver de centrale myndigheder, på trods af at hovedformålet bag direktivet er at øge miljøbeskyttelsen ved olie- og gasindvinding på havet. Eksempelvis er den bindende definition af ’større uheld’ i lovforslagets § 3, nr. 28 forkert.

Ellen Margrethe Basse
Professor, dr. jur. Aarhus Universitet

Miljømyndighedernes rolle reduceres
Offshoresikkerhedsloven fremstår efter lovforslaget primært som en beskyttelse af arbejdstagerne – en fokusering, som har begrundet, at det er beskæftigelsesministeren og ikke miljøministeren, der er den centrale regulerings- og tilsynsmyndighed. Det understeges bl.a. ved, at Miljøstyrelsens og Søfartsstyrelsens tidligere repræsentation i Offshoresikkerhedsrådet forudsættes at udgå.

Miljømyndighedernes rolle reduceres generelt til at vedrøre havmiljøloven, og ændringerne i den lov indeholder ikke mange af de centrale miljøelementer, der er det bærende i offshoresikkerhedsdirektivet.

Hovedårsagen til, at lovforslag L49 ikke indeholder de forudsatte regler om forebyggelse og afhjælpning af miljøskader i forbindelse med industrielle ulykker, er formentlig bl.a. den upræcise oversættelse af direktivet. ’Major hazards’ er oversat med ’større farer’. Det er jo ikke lige en formulering, der henleder opmærksomheden på Seveso-reglerne.

Misforståelser i oversættelsen
Der er enkelte bestemmelser i lovforslaget til ændringer af offshoresikkerhedsloven, der pålægger operatøren at vurdere ’risici for større miljøhændelser’, men operatørens pligt til at ajourføre beredskabsplaner er alene relateret til væsentlige ændringer i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen. 

Der er andre uheldige misforståelser, som resulterer i, at det kan forsvares, at beskæftigelsesministeren og Arbejdstilsynet bliver de centrale myndigheder, på trods af at hovedformålet bag direktivet er at øge miljøbeskyttelsen ved olie- og gasindvinding på havet. Eksempelvis er den bindende definition af ’større uheld’ i lovforslagets § 3, nr. 28 forkert.

Der mangler direktivets understregning af, at der ikke ved reguleringen og håndteringen af ”større ulykker” må gøres forskel på, om der er tale om bemandede eller ubemandede offshoreanlæg, jf. den sidste del af direktivets artikel 2, nr. 1.

Aarhuskonventionen mangler
Reglerne, der skal sikre respekt for Aarhuskonventionens krav om offentlighed, herunder offentlighedens inddragelse i beslutningsprocesser, mangler helt i lovforslaget – og det er ikke en del af den gældende lov. Der står heller intet i lovudkastet om, hvordan man skal forholde sig til sikkerhedsforholdene ved indvinding af olie og gas i havområderne omkring Grønland og Færøerne, selv om det er et meget centralt element i direktivet (jf. art. 20), at medlemslandene har forpligtelser - også når aktiviteterne ikke foregår inden for egen jurisdiktion. I den § 52b, der indføjes i offshoresikkerhedsloven, nævnes kun uheld ”uden for EU”.

Mon ikke det ville have været helt på sin plads, at det her meget tydeligt fremgik af lovbestemmelsen, at det også gælder aktiviteter på søterritoriet omkring Grønland og Færøerne, da lovens § 77 fastslår, at den ikke gælder her.

Med den valgte formulering af § 52 b bliver det ikke klart angivet, at anmeldelsespligten også gælder de dele af det danske territorium, som loven i øvrigt ikke omfatter. I øvrigt er forslagets § 52 b ikke formuleret som en absolut pligt for tilsynsmyndigheden. Reglen overlader fejlagtigt et skøn til tilsynsmyndigheden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
dr.jur. (Aarhus Uni. 1987), cand.jur. (Aarhus Uni. 1974)

0:000:00