Debat

Ole Bigum: Danmarks grønne førerposition kan være fortid om få år

DEBAT: Andre lande er vågnet op til dåd og investerer massivt i vedvarende energi, mens Danmark er gået i stå. Milliarder af eksportkroner står på spil, hvis ikke vi opprioriterer investeringer i grøn energi, skriver Ole Bigum Nielsen.

Foto: Pressefoto
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ole Bigum Nielsen
Fhv. Landechef i Danmark, Vattenfall

På globalt plan har Danmark i årtier været i front, hvad angår vedvarende energi – i særdeleshed inden for vind.

Det er ikke en status, som er kommet dumpende ned fra himlen – nej, det er resultatet af årtiers målrettet indsats i et samarbejde mellem industri, universiteter, brancheorganisationer med flere.

Stærkt støttet af den danske stat, herunder med attraktive afregningsregler på den producerede strøm fra vindmøller.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Den målrettede indsats har været en stor succes. Først og fremmest ud fra et miljø- og klimamæssigt perspektiv, da en stor del af den strøm, som vi forbruger i Danmark, er CO2-fri.

Men også ud fra et økonomisk perspektiv er det en succes. Danske virksomheder eksporterer for mange milliarder hvert år med tusindvis af arbejdspladser til følge.

Mange lande investerer massivt i forskning og udvikling inden for energi og bejler til at tage over efter Danmark, som i nogen grad synes at være gået i stå.

Ole Bigum Nielsen
Fhv. Landechef i Danmark, Vattenfall

Eksport og arbejdspladser, som Danmark har brug for også i fremtiden.

Andre lande er vågnet op
Omfanget af investeringer i vedvarende energi er på verdensplan eksploderet inden for de seneste år.

Det er der flere årsager til, om end den altafgørende er de igangværende klimaforandringer, som bliver mere og mere synlige, og som betragtes som en alvorlig trussel mod menneskeheden generelt.

Internationalt er Danmark (stadig) et godt navn, hvad angår vedvarende energi, og bliver betragtet som et foregangsland og et udstillingsvindue.

Det er jo egentligt meget godt. Men den position er stærkt udfordret og kan meget vel være historie om ganske få år.

Mange lande investerer massivt i forskning og udvikling inden for energi og bejler til at tage over efter Danmark, som i nogen grad synes at være gået i stå.

Den udvikling er dybt bekymrende. Titusindvis af arbejdspladser er på spil, ligesom milliarder af eksportkroner. For slet ikke at tale om miljøet og klimaet.

Investeringer skal tilbage
Hvis Danmark skal gøre sig håb om at være i front i fremtiden inden for vedvarende energi, skal den målrettede indsats tilbage.

Der skal investeres massivt i forskning og udvikling. Plus at der skal sættes ambitiøse mål for udbygningen af land- og havmøller samt anden konkurrencedygtig energi som for eksempel sol.

Den bedste måde at sikre, at industrien fortsat vil investere i Danmark og dermed skabe nye arbejdspladser, er ved at fastholde og udbygge positionen dér, hvor de på verdensplan bedste kompetencer findes.

Det tekniske miljø skal højnes yderligere, og samarbejdet mellem universiteter, industri og brancheorganisationer styrkes.

Den kommende Energiaftale 2020 bliver dér, hvor trådene mødes, og strategien besluttes for Danmarks rolle – lokalt og globalt – inden for energi-branchen de kommende år.

Prisen for el fra vedvarende energi er nu på et niveau, hvor det er billigere end el fra både kul og gas – og så forurener det ikke, hvilket er et yderligere plus.

Udbygningen af vind på land skal fortsætte, om end det skal ske i respekt for lokalsamfundene.

Lokal forankring er afgørende. De seneste auktioner i Tyskland viser, at el fra landmøller stort set kan produceres uden behov for tilskud.

El fra havmøller er mere interessant end nogensinde. Også her viser de seneste internationale auktioner, at tiden med behov for tilskud er ovre.

Mon ikke der er investorer i markedet, som også i Danmark er villige til at investere i store havmølleparker (+1.000 MW) alene på markedsvilkår.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ole Bigum Nielsen

Senior Vice President, Statkraft
bygningsingeniør (Horsens Ingeniørhøjskole 1989)









0:000:00