Ole Birk er klar til at forbyde salg af benzin- og dieselbiler

UDLEDNING: Et decideret forbud mod salg af benzin- og dieselbiler kan ifølge transportministeren komme på tale, hvis det er nødvendigt for at stoppe for salget fra 2030. Alternativ teknologi skal dog først lige være på plads, og så skal resten af EU overtales.

Regeringen er ifølge transportminister Ole Birk Olesen (LA) villig til at indføre et forbud mod salg af benzin- og dieselbiler for at nå grøn målsætning. Der er dog et ikke uvæsentligt men.
Regeringen er ifølge transportminister Ole Birk Olesen (LA) villig til at indføre et forbud mod salg af benzin- og dieselbiler for at nå grøn målsætning. Der er dog et ikke uvæsentligt men.Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Kim Rosenkilde

Regeringens ambition om at stoppe salg af benzin- og dieselbiler fra 2030 skal ikke kun ses som en løs målsætning.

Bliver det nødvendigt, vil transportminister Ole Birk Olesen (LA) arbejde for et egentlig forbud for salg af biler med kun forbrændingsmotorer. Det slår ministeren fast over for Altinget.

"Hvis teknologien er der, hvor det ikke længere er nødvendigt at køre rundt i rene diesel- og benzinbiler i 2030, så kan jeg ikke se, hvorfor vi skal tillade den forurenende transportform, som generer og skader andre mennesker," siger Ole Birk Olesen.

Mens regeringen med sit klimaudspil fra oktober har gjort sin ambition udfasning af de fossile biler klar, så er der ikke komme mange konkrete bud på, hvordan målet skulle nås i praksis.

Det er faktisk meget liberalt at gøre op med handlinger, der skader andre mennesker. Og udledning af partikler skader andre mennesker.

Ole Birk Olesen (LA)
Transportminister

Skal gælde hele EU
Den opgave er i høj grad overladt til en ny afgiftskommission, som skal gennemanalysere samspillet mellem en grøn omstilling af bilparken og de forskellige bilafgifter.

Men ifølge Ole Birk Olesen, så er et decideret forbud også en del af redskaberne i regeringens værktøjskasse. Der er dog lige en ikke helt uvæsentlig mellemregning i forhold til realismen i at få gennemført et eventuelt forbud.

Nemlig, at det ikke er noget, Danmark selv kan gøre. Det skal ske gennem EU og gælde for alle Unionens medlemmer.

"Regeringen skal søge sin opbakning til at gøre det i EU. For det er EU, der sætter standarderne for, hvilke udledningskrav der skal gæld for de biler, der sælges i Europa. Så det kræver, at man på EU-plan vedtager regler om, at biler, der sælges i EU fra 2030, skal være lavemissionsbiler," siger Ole Birk Olesen.

Forbud er liberal politik
Han mener ikke, at det nødvendigvis gør et egentlig forbud mod salg af benzin- og dieselbiler urealistisk, at det skal gennemføres på EU-niveau.

0:000:00