Olieindustrien ramt af disruption

RUTSJETUR: Danske olieselskaber har de seneste år fyret og solgt ud, mens politikerne har forsøgt at skabe en mere sikker ramme med ny Nordsøaftale. Men branchens bobletendenser er kun lige begyndt, vurderer olierådgiver.

Foto: /ritzau/Claus Bonnerup
Morten Øyen

Få brancher oplever lige så meget rod i den eksisterende orden som olieindustrien. Disruption, for at bruge et modeord.

Fakta
Olieprisen på rutsjetur

De seneste 10 år har olieprisen været på en vild rutsjetur. Det er et varsel om, hvordan det også vil være fremover. Der mangler nemlig nogen til at holde hånden under olieprisen, lyder vurderingen fra den amerikanske olieanalytiker Robert McNally. Det har der ifølge ham været tre gange før i historien: Først med John D. Rockefeller, så med The Railroad Commission of Texes og senest med OPEC. Uden disse svingproducenter til at skrue op og ned, så kommer der "boom and dust". Historisk har det været vigtigt med stabiltet omkring olieprisen, fordi transportsektor, produktion, krige og statens finanser afhang af olieprisen. De seneste meget høje priser og derefter bratte fald skete uden en ny krig i den Persiske Golf eller recession, som tidligere har været skyld i større prissving. Det afspejlede i stedet, at tøjlerne er sluppet, vurderer Robert McNally. 

Kilde: Robert McNally, "Crude Volatility"

Markante prisfald på olie har kastet Maersk Oil og Dong ud i fyringer, mens OW Bunker er begæret konkurs. Nordsøindtægterne til staten bare falder og falder.

Senest har politikerne kastet en ekstra livline til olieselskaberne frem mod 2042 med en ny Nordsøaftale, der efterfølgende blev grebet af franske Total, som nu forventes at overtage Maersk Oils status som den store spiller i den danske del af Nordsøen.

Umiddelbart kan man forvente lave oliepriser så langt øjet rækker og tilsat de politiske ambitioner om grøn omstilling frem mod 2050, kan oliebranchens aktuelle tilstand hurtigt komme til at lyde som ouverturen til en grusom og landstrakt opera.

Fakta
Nordsøolien
Olie- og gasproduktionen fra den danske del af Nordsøen har en væsentlig betydning for den danske økonomi. Siden den første olie blev produceret fra Dan-feltet i 1972 og frem til 2015 er mere end 3,8 mia. tønder olie og gas blevet bragt i land. Det har til og med 2015 givet et samlet bidrag til den danske statskasse på godt ca. 415 mia. kroner. Branchen vurderer, at ca. 15.000 er beskæftiget i industrien, heraf en række højtuddannede ingeniører og naturvidenskabelige specialister samt specialiserede offshore-arbejdere med faglært eller anden teknisk baggrund. Olie- og gasproduktionen har i en lang årrække givet overskud på handelsbalancen, og Danmark er som det eneste EU-land netto-eksportør af olie og gas

Kilde: Rapporten "Fremtidens olie og gas-sektor i Danmark"

Det svarer lidt til, at der er ild i en række huse i byen, og der ringes til brandstationen. Men i stedet for at sende brandbiler lyder svaret bare, at her er man færdige med at være brandmænd.

Robert McNally
Tidligere olierådgiver for Georg Bush, grundlægger af rådgivningsfirmaet Rapidan Energy

Et ikke særlig sprælskt new normal for olieindustrien at se ind i.

Beskrivelsen er bare ikke helt korrekt. For det bliver sprælskt, og der er ingen new normal.

Rutsjetur som new normal
Tesen kommer fra George Buschs tidligere olierådgiver Robert McNally, som besøgte København i onsdags for at tale til Olie Gas Danmarks årlige summit i DR's Koncertsal.

Han har studeret oliemarkedets historiske udvikling indgående, og han ser tegn på en tilbagevenden til en tid for længe siden, hvor ingen holdt hånden under markedet – og hvor store pludselige prissving fremover bliver normen.

”Når der nu tales om 45 dollar per tønde som new normal, så er det en stor fejl,” lød det fra Robert McNally.

0:000:00