Det danske olieventyr lakker mod enden: “Vi har reddet på en surf-bølge i 40 år, men nu er den faded ud”

FEATURE: Den danske nordsøolie har i årtier dannet grundlag for arbejdspladser, penge i statskassen og Esbjergs vilde forvandling fra fiskerby til energimetropol. Men klimakampen har gjort det sorte guld til et grønt problem. 2020 blev året, hvor det danske olieeventyr fik sin endegyldige slutdato. Hvad så nu?

Under normale omstændigheder er foyeren i Klimaministeriet spækket med journalister, tv-kameraer og mikrofonstativer, når vigtige politiske forhandlinger er ved at slutte inde bag de lukkede døre. Men på grund af corona-foranstaltninger var det kun DR, Ritzau og TV2’s reportere, der stod klar, da seks klimaordførere trådte ud foran kameraerne sammen med klimaministeren en sen torsdag aften i starten af december.

”Det er sikkert ikke første gang, I ser nogle politikere, der kommer ud fra et lokale, der mener, at de har lavet noget, der er historisk. Nogle gange er det mere rigtigt end andre. I dag tror jeg helt objektivt set, at vi må sige, at vi har truffet nogle historiske beslutninger for Danmark,” lød det højstemt fra klimaminister Dan Jørgensen (S).

”Vi sætter nu et endeligt punktum for den fossile æra,” fortsatte han.

Login