Olsen Dyhr: Lavere el-afgift giver mere klimaforurening

Af Pia Olsen Dyhr
Formand, SF

Et forslag fra Det Miljøøkonomiske Råd om at sætte el-afgiften ned fik en del omtale i sidste uge. Et andet forslag om lave en ensartet el-afgift for virksomheder og husholdninger fik ikke meget omtale, selvom det er et mere interessant forslag.

Desværre bygger begge forslag på en forkert antagelse – nemlig at EU’s kvotesystem effektivt begrænser udledningerne fra EU’s kvotesektor. Den holder ikke.

Kvoter komplicerer el-regnestykke
Rådet angiver selv, at deres forslag om at sænke elafgiften vil øge Danmarks CO2-udslip med mellem 0,6 og 1,9 millioner tons.

Det højeste tal er desværre det mest realistiske, fordi det afspejler, at det ekstra el-forbrug vil komme fra afbrænding af kul og gas.

Der popper jo ikke flere vindmøller op, fordi man sænker el-afgiften. De 1,9 millioner tons svarer til 4-5 procent af Danmarks samlede udslip, så det er ikke småting vi taler om.

Rådet angiver selv, at deres forslag om at sænke el-afgiften vil øge Danmarks CO2-udslip med mellem 0,6 og 1,9 millioner tons. Det højeste tal er desværre det mest realistiske.

Pia Olsen Dyhr
Formand, SF

Rådet mener imidlertid, at det øgede danske udslip vil blive modsvaret 1:1 af mindre udslip i andre EU-lande, ”da mængden af kvoter er givet”.

Ja, mængden er nok givet, men den mængde, der faktisk bliver brugt – om jeg så må sige brændt af – er absolut ikke givet.

I dag er der masser af kvoter, der ikke bliver brugt, men opkøbt alene i håb om, at kvoteprisen engang med tiden stiger markant, fordi der kommer knaphed på kvoter.

At det er et usikkert håb afspejler sig i, at kvoteprisen ligger så lavt som omkring 40-45 kroner pr. ton CO2. Langt det mest sandsynlige er derfor omvendt, at lavere el-afgift giver større klimaforurening.

Grøn udbygning kan løsne op i el-afgift
Jeg vil dog ikke afvise tanken, hvis den vel og mærke sættes ind i den rette sammenhæng.

Man kunne enten forestille sig, at vi satte ekstra skub i udbygningen af vindmøller og solceller, så det svarer til et ekstra el-forbrug, der følger af en lavere afgift. Så ville CO2-regnestykket gå op.

Eller også kunne man lave en større reform af energiafgifterne, hvor man samlet set får et lavere CO2-udslip. Gør man det, er jeg enig med rådet i, at husholdningernes el-afgift er for høj, og at virksomhederne har en for lav el-afgift – på det sidste punkt har jeg dog, modsat rådet, det forbehold, at der er nogle virksomheder, som både har et højt el-forbrug og er i skarp konkurrence med udlandet, hvor det vil være et problem at sætte el-afgiften op.

En ordning, hvor man på den måde favoriserer de mest el-intensive virksomheder er heldigvis mulig i forhold til EU’s regelsæt.

Fordelene er mange. Lad mig give et eksempel. Der er stadig mange supermarkeder, der ikke overdækker deres frysediske.

Det koster masser af el, men den er billig, fordi afgiften er minimal. Med en mere rimelig afgift, ville de alle lægge låg på. Og danske supermarkeder konkurrer jo (stort set) ikke med udlandet.

Undgå indgreb, der øger luftforurening
Det stopper ikke her. Med en rimelig el-afgift vil det være meget lettere at lave regler for brug for overskudsvarmen fra supermarkedets el-forbrug. I dag er disse regler ekstremt komplicerede.

Problemet er, at med en minimal el-afgift og en betydelig højere varmeafgift er man nødt til at lave regler og tillægsafgifter, der forhindrer spekulation i at bruge el bare for at producere varme.

Hvis afgifterne balancerer, kan man mindske eller måske helt undgå dette problem. Vi venter i øvrigt stadig spændt på den aftalte og lovede analyse af dette problem.

Man kan så gå videre og inddrage andre energiafgifter, sådan som rådet fornuftigt foreslår. Og også indtænke de meget store samfundsmæssige omkostninger i form af sygdom og død forbundet med luftforurening. Mange af dem skyldes afbrænding af kul, gas, olie eller biomasse.

PSO-løsningen burde have været en del af en stor energiafgiftsreform. Det bedste vi kan gøre nu, er at lave en samlet løsning, der gavner både miljø, klima og samfundsøkonomi.

Og vi skal i hvert fald undgå de indgreb, der øger klimaudslip og luftforurening. For vi skal fremad og ikke tilbage.