Opsamling på temadebat: Her er aktørernes ønsker til Lars Aagaards første 100 dage

En ny minister har sat sig ved roret i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet efter de historiske lange regeringsforhandlinger. Lars Aagaard får rigeligt at se til, men hvad skal prioriteres i de nu igangsatte første 100 dage? Det kom en række aktører med deres bud på, som kan læses her.

Lars Aagaard (M) overtog posten som klima-, energi- og forsyningsminister ved overdragelsen den 15. december 2022. Konkrete ønsker til hvad han og ministeriet skal handle på er mange fra branchens aktører.
Lars Aagaard (M) overtog posten som klima-, energi- og forsyningsminister ved overdragelsen den 15. december 2022. Konkrete ønsker til hvad han og ministeriet skal handle på er mange fra branchens aktører.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Caroline Boas

I kølvandet på folketingsvalget den 1. november 2022 igangsatte Altinget en temadebat om, hvad den nye klima-, energi, og forskningsminister skulle prioritere i regeringens første 100 dage?

Med de historisk lange regeringsforhandlinger kom det først frem kort før jul, at den nye minister blev Lars Aagaard for Moderaterne, der tidligere har været direktør hos Dansk Energi. Som minister er han ny, men i klima- og forsyningskredse er han en gammel kending. 

Sikkert er det, at Lars Aagaard allerede har rigeligt at se til i sit nye job. Startskuddet på de første 100 dage er gået, og hvedebrødsdagene er for længe overstået. Listen over klima- og energipolitiske udfordringer er lang, og derfor er den nye ministers fornemmeste opgave at priorotere, hvor der skal handles først.

Spørger man aktørerne på området, om hvad der står øverst på deres ønskeliste, så spændender det bredt. Fra hurtigere godkendelsesprocessor på infrastrukturprojekter til optimering af standardiseringer, så synes fællesnævneren for dem alle at være, at der skal handles med det samme. 

Læs med her og få overblikket over aktørernes vigtigste synspunkter og argumenter nedenfor.

 

Mathias Aarup BergTorben Möger Pedersen
Adm. direktør hos Pension Danmark

"Som det også pointeres i Esbjerg-erklæringen, er der behov for hurtige godkendelsesprocesser for grøn energi både nationalt og i EU. Unødigt bureaukrati skal fjernes, og i Danmark bør sagsbehandlingstiden for godkendelse og opstilling af solcelleanlæg på mark holdes på maksimalt ét år, hvor det i dag ofte tager både to og tre gange så lang tid. Tilsvarende skal perioden fra ide til opstilling af landmøller reduceres til to år."

Læs indlægget her.

0:000:00