Optøning i EU-strid om grøn benzin
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: Efter to års tovtrækkerier støtter Danmark nu tøvende et nyt sæt regler for kvaliteten af de biobrændstoffer, der hældes i transportsektoren i Europa.
I et kompromis, der skal stadfæstes af EU-ministrene ved et rådsmøde i Luxembourg i næste uge, lægger EU-landene blandt andet et loft over andelen af såkaldt konventionelle biobrændstoffer udvundet af landbrugsprodukter, som må tælles med i klimamål for den europæiske transportsektor.
Ministrene vil vedtage, at kun syv ud af de ti procent af brændstofferne til de europæiske transportmidler, der i 2020 skal komme fra vedvarende energi, må bestå af de udskældte biobrændstoffer fra for eksempel majs, sukker og raps, der beskyldes for at bidrage til afskovning og stigende fødevarepriser.
Ingen faste andengenerationsmål
Dertil kommer et mål om, at såkaldte avancerede biobrændstoffer udvundet fra for eksempel affald eller restprodukter fra landbruget skal udgøre 0,5 procentpoint.
- Indføre loft over førstegenerationsbiobrændstoffer på 7 procent.
- Indføre krav om en ikke-bindende målsætning for avancerede biobrændstoffer på 0,5 procent mod til gengæld at lade dem tælle dobbelt mod det overordnede klimamål om, at 20 procent af EU's energi skal være vedvarende i 2020.
- Svække krav om at indrapportere såkaldte fortrængningseffekter eller ILUC-faktorer (Indirect land use change).
Sådan stillede det gamle Parlament sig
Det nyvalgte EU-Parlament skal nu tage stilling til, om de vil forhandle med ministrene på baggrund af, hvad de nu udskiftede parlamentarikere blev enige om. Nemlig at:
- Indføre et loft over førstegenerationsbiobrændstoffer på 6 procent.
- Have et krav om mindst 2,5 procent avancerede biobrændstoffer.
- Indføre krav om, at fortrængningseffekter skal medregnes fra 2020.
Baggrund
De nye skal reparere på uheldige bivirkninger ved to direktiver vedtaget i forbindelse med EU's store klimapakke fra 2007, nemlig brændstofkvalitetsdirektivet og vedvarende energidirektivet. Her udstak EU et overordnet mål om, at fornybar energi skulle dække mindst ti procent af brændstofferne i den europæiske transportsektor. Det har medført en vækst i såkaldte førstegenerationsbiobrændstoffer fra for eksempel majs, korn eller sukker. Der er sået tvivl om den egentlige CO2-besparelse i forhold til konventionelle brændstoffer ved brug af disse biobrændstoffer. Samtidig har de en negativ klimaeffekt ved at bidrage til fortrængning af skove eller andre naturområder, fordi landbrugsarealer må øges - den såkaldte ILUC-faktor (Indirect Land Use Change). Derfor kom EU-Kommissionen i 2012 med et forslag, der skulle tage højde for disse ulemper og anspore til brug af mere klimavenlige, avancerede biobrændstoffer.
Dette mål bliver dog ikke gjort bindende på medlemsstaterne, der blandt andet kan undskylde sig med, at der ikke er nok potentiale i landet til at producere de avancerede biobrændstoffer, eller at der ikke er nok køretøjer i landene, der kan køre på den grønne benzin.
De avancerede biobrændstoffer kommer til gengæld til at tælle dobbelt i regnskabet, når det skal opgøres, om EU-landene lever op til deres klimaforpligtelser om, at vedvarende kilder skal udgøre 20 procent af energiforbruget i 2020.
Bedre end ingenting
Hos Det Økologiske Råd glæder sekretariatsleder Christian Ege sig over, at ministrene nu er klar til at blåstemple nye regler.
"Der var brug for en aftale. Vi havde gerne set, at den gik videre, og det ved vi, at den danske regering også havde, men alternativt slet ikke at få en aftale var værre," siger Christian Ege.
I december måned blokerede Danmark ellers sammen med en række lande for de nye regler, fordi de efter dansk mening ikke gik langt nok.
