Organisationer om nye EP-udvalgsposter: Danmark er meget bedre dækket denne gang

FORDELING: De danske EU-parlamentarikere er blevet bedre fordelt rundt i Europa-Parlamentets udvalg denne gang end i den sidste valgperiode. Det mener flere interesseorganisationer, der påpeger, at udvalgene er en vigtig kanal ind i EU-systemet.

Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Freja Søgaard

Fordelingen af udvalgsposter giver Danmark bedre mulighed for indflydelse i Europa-Parlamentet.

Sådan lyder vurderingen fra flere interesseorganisationer.

Ifølge Anders Ladefoged, underdirektør og chef for Europa-politik i Dansk Industri, er det lykkedes de danske medlemmer i Europa-Parlamentet at få en "mere fornuftig fordeling" i udvalgene denne gang.

"Vi har som land forholdsvis få MEP'ere, og derfor er det vigtigt, at de er fordelt på alle de udvalg som set med DI's briller er vigtige for erhvervslivet," siger han og tilføjer:

Fakta
Disse udvalgsposter har de danske medlemmer af Europa-Parlamentet fået:

Morten Løkkegaard (V)
  • Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
  • Udvalget om International Handel (stedfortræder)
Søren Gade (V)
  • Transport- og Turismeudvalget
  • Fiskeriudvalget
  • Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (stedfortræder)
Asger Christensen (V)
  • Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
  • Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (stedfortræder) 
Christel Schaldemose (S)
  • Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 
  • Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (stedfortræder)
Niels Fuglsang (S)
  • Udvalget om Industri, Forskning og Energi
  • Økonomi- og Valutaudvalget (stedfortræder)
Marianne Vind (S)
  • Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
  • Transport- og Turismeudvalget (stedfortræder)
Margrete Auken (SF)
  • Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
  • Udvalget for Andragender
  • Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (stedfortræder)
Kira Marie Peter-Hansen (SF)
  • Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
  • Økonomi- og Valutaudvalget (stedfortræder)
Peter Kofod (DF)
  • Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
  • Udvalget om International Handel (stedfortræder)
Morten Helveg Petersen (R)
  • Udvalget om Industri, Forskning og Energi
  • Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (stedfortræder)
Karen Melchior (R)
  • Retsudvalget
  • Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
  • Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (stedfortræder)
Pernille Weiss (K)
  • Udvalget om Industri, Forskning og Energi
  • Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (stedfortræder)
Nikolaj Villumsen (EL)
  • Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
  • Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (stedfortræder)

"Sammenlignet med de udvalg, Danmark var repræsenteret i før EP-valget, er der denne gang en bedre og bredere fordeling. Der er færre huller. Danmark er bedre dækket ind den her gang."

Han bider desuden mærke i, at Danmark denne gang har fået et medlem i Retsudvalget.

"Det er godt, for her er der også en del af erhvervslovgivningen, der kører igennem."

Hvilken forskel gør det helt konkret at have en dansker i et udvalg?

"Det er vigtigt, at man har et dansk islæt i de diskussioner, der er i udvalgene. Og så er det desuden en kanal ind i systemet, så man kan forstå, hvor langt tingene er kommet, og hvilken vej tingene peger," siger han og fortsætter:

0:000:00