Overblik: Her er klimaanbefalingerne fra den nye vismandsrapport

Det Miljøøkonomiske Råd præsenterede tirsdag deres årlige vismandsrapport, som skal vise den billigste vej til at indfri 70-procentsmålet i 2030. Se deres anbefalinger her.

Rådets anbefalinger kan blive dyre for landbruget.
Rådets anbefalinger kan blive dyre for landbruget.Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze/Ritzau Scanpix
Birk Sebastian Kotkas

En ensartet afgift på 1.200 kroner for alle drivhusgasser er nok til at nå Folketingets reduktionsmål på 70 procent i 2030.

Sådan lyder det fra Det Miljøøkonomiske Råd i deres årlige vismandsrapport, som blev præsenteret tirsdag.

Rådet vurderer, at en sådan afgift vil koste samfundet knap fire milliarder kroner om året fra 2030, og at det dermed er den billigste måde at nå reduktionsmålet på 70 procent, som er vedtaget i Klimaloven.

”En drivhusgasafgift giver forbrugere og virksomheder tilskyndelse til at gennemføre de billigste reduktioner først, og dermed bliver de samfundsøkonomiske omkostninger lavest mulige,” udtaler miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen, i en pressemeddelelse.

Derudover anbefaler Det Miljøøkonomiske Råd, at der gives tilskud til såkaldte negativudledninger, så der samtidig kommer incitament til at fjerne drivhusgasser fra atmosfæren. Det skal ifølge beregningerne bidrage med omkring en tredjedel af det samlede reduktionsmål.

Medlemmer af Det Miljøøkonomiske Råd

Formandskabet: Professor Carl-Johan Dalgaard, professor Nabanita Datta Gupta, professor Lars Gårn Hansen og professor Jakob Roland Munch 
Finansministeriet: Departementchef Peter Stensgaard Mørch
Miljøministeriet: Departementschef Henrik Studsgaard
Kommunale organisationer: Direktør Laila Kildesgaard
WWF Verdensnaturfonden: Afdelingschef Jacob Fjalland
Friluftsrådet: Formand Niels-Christian Levin Hansen
Landbrug og Fødevarer: Klimadirektør Niels Peter Nørring
Dansk Affaldsforening/Dansk Fjernvarme og Dansk Vand- og Spildevandsforening: Direktør Kim Mortensen
FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation/CO-industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Næstformand Ejner K. Holst og formand Per Christensen
Dansk Erhverv:  Underdirektør Jes Brinchmann Christensen
Dansk Industri: Direktør Emil Fannike Kiær
Forbrugerrådet Tænk: Sekretariatsleder Christian Ege
Dansk Energi: Adm. direktør Lars Aagaard
Særligt sagkyndige: Professor Jette Bredahl Jakobsen, professor Mette Termansen, professor Mogens Fosgerau og seniorforsker Berit Hasler


Kilde: dors.dk

Regeringens nuværende kurs kan blive dyr
Hvis politikerne ikke ønsker at indføre en høj CO2-afgift, vurderer vismændene, at det er også muligt at indfri 70-procentsmålet ved i stedet at give tilskud til forskellige klimavenlige tiltag.

Det har regeringen for eksempel lovet til nedlæggelse af oliefyr og opsætning varmepumper.

Men det vil gøre den grønne omstilling "væsentligt dyrere". Med tilskud frem for afgifter, vil prisen ifølge rådets beregninger stige fra 4 til 18 milliarder kroner.

Derudover opfordrer rådet politikerne til "så hurtigt som muligt" at få klarhed om rammerne for klimapolitikken frem mod 2030, da det vil øge virksomhedernes villighed til at iværksætte grønne investeringer.

 Se hovedkonklusionerne her:

  • 70 pct.-målsætningen opnås omkostningseffektivt ved at erstatte eksisterende klimarelaterede afgifter og tilskud med en ensartet beskatning af alle typer af drivhusgasudledninger. En sådan ensartet beskatning kan indføres frem mod 2030 til et niveau, der sikrer opnåelse af 70 pct.-målsætningen, og videreføres mod 2050 til et niveau, der sikrer klimaneutralitet.
  • En ensartet beskatning af drivhusgasser indebærer, at negative udledninger af drivhusgasser subsidieres sideløbende med beskatningen af positive udledninger. Dermed sikres en ensartet beskatning af netto- udledningerne. Dette indebærer blandt andet, at carbon capture and storage (CCS) understøttes.
  • Modelberegningerne viser, at en ensartet drivhusgasbeskatning, der dækker alle nettoudledninger i Danmark, skal stige til et niveau på omkring 1.200 kr. per ton CO2e i 2030 for at sikre en opnåelse af 70 pct.-målsætningen.
  • På baggrund af modelberegningerne skønnes det, at en omkostningseffektiv opnåelse af 70 pct.-målsætningen vil medføre et velfærdstab på knap 4 mia. kr., svarende til ca. 0,15 pct. af BNP i 2030.
  • Beskatningen har konsekvenser for nogle brancher, herunder særligt for landbruget og fødevareindustrien. Landbruget står i udgangs- punktet for over 30 pct. af de samlede udledninger og er udsat for international konkurrence. Beregningerne viser, at beskæftigelsen i landbruget reduceres med ca. 13.000-15.000 årsværk i forhold til grundscenariet i 2030.
  • I fødevareindustrien mindskes beskæftigelsen med ca. 4.000 årsværk. Den samlede beskæftigelse påvirkes ikke nævne- værdigt, og omstillingen indebærer dermed et skift i erhvervsstrukuren, hvor beskæftigelsen øges i serviceerhvervene og de mindre drivhusgasintensive dele af industrien.
  • Negative udledninger via CCS knyttet til afbrænding af biomasse, den såkaldte bio-energy with carbon capture and storage (BECCS), forventes at spille en betydelig rolle for opnåelsen af 70 pct.-målsætningen. Ifølge beregningerne bidrager negative udledninger gen- nem BECCS med omkring en tredjedel af de samlede reduktioner frem mod 2030, dvs. ca. 5 mio. ton CO2.
  • Potentialet for CCS har stor betydning for de samfundsøkonomiske omkostninger. Såfremt potentialet kun er halvt så stort som vurderet i dette kapitel, stiger de samfunds- økonomiske omkostninger med over 1 mia. kr., og drivhusgasbeskatningen skal stige til op imod 2.000 kr. pr. ton CO2e for at opnå 70 pct.- målsætningen.
  • En omkostningseffektiv opnåelse af 70 pct.-målsætningen forudsætter, at husholdninger og virksomheder skal investere i nye teknologier og at forbrugsmønstre og produktionsprocesser omstilles. Jo før rammerne for klimapolitikken fastlægges, desto mere gradvis kan omstillingen foregå - og jo billigere bliver omstillingen.
  • Når Danmark reducerer drivhusgasudledningerne som led i en ambitiøs klimapolitik, må udledningerne i udlandet forventes at stige. Beregningerne af en opnåelse af 70 pct.-målsætningen via en ensartet drivhusgasbeskatning viser, at lækageraten er omkring 21 pct. Det betyder, at drivhusgasudledningerne i udlandet stiger med 3,3 mio. ton CO2e, når de danske udledninger reduceres med 16 mio. ton.
  • Modelberegninger viser, at velfærdstabet ved opnåelse af 70 pct.-mål- sætningen øges fra knap 4 til godt 12 mia. kr., hvis øvrige drivhusgasser end CO2, herunder metan og lattergas, friholdes fra beskatning. I 2030 kommer omkring en tredjedel af drivhusgasudledningerne fra metan og lattergas, hvoraf landbruget står for omkring 85 pct.
  • Det kan være et politisk ønske, at provenuet fra en beskatning af erhvervslivets drivhusgasudledninger føres tilbage til erhvervslivet. Skal provenuet tilbageføres, er det formandskabets anbefaling, at provenuet bruges til at reducere forvridende skatter på erhvervslivet.
  • I stedet for en beskatning af drivhusgasudledninger kan der gives incitamenter til grøn omstilling gennem tilskud til konkrete grønne teknologier eller tiltag såsom at nedlægge oliefyr eller opsætte varme- pumper. Begrænset viden og usikkerhed betyder, at det er vanskeligt at fastsætte tilskudssatser, der giver det rigtige incitament. Dermed giver tilskud i almindelighed ikke incitament til omkostningseffektive reduktioner hos den enkelte husholdning eller virksomhed eller til en omkostningseffektiv fordeling af indsatsen mellem virksomhederne.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00